Kinky lesbisk rumsex og heftig sci-fi action. Mass Effect 3 har det hele. Vi har snakket med BioWare om hede romancer, jordens undergang og om, hvorfor galaksen er på randen til sammenbrud. Og nå ja, så spillede vi os igennem den første time af Mass Effect 3. En oplevelse, der ikke skortede på episke begivenheder og kærlige gensyn. Læs det hele lige her!

Jordens undergang er begyndt

Spoiler Alert: I sagens natur forekommer der i den følgende artikel små spoilers. De løfter dog kun sløret for handlingen i den første time af spillet. Vi opfordrer derfor alle rumliderlige sci-fi freaks til at læse videre. Men nu er I under alle omstændigheder advaret.

Mass Effect 3 står overfor en umådelig stor opgave. De to første spil i serien har skabt nogle ekstremt høje forventninger til BioWares næste kapitel i rumsagaen. Der skal ikke lægges skjul på, at undertegnede er en af de største Mass Effect-fans på redaktionen, selvom kampen om at være den mest alienelskende freak er tæt mellem Kochie, Kimozabi og mig. Jeg var derfor yderst spændt på at få fingrene i spillet og en god snak med BioWare for at se, hvorvidt Mass Effect 3 kan løfte den tunge arv.

BilledeBillede

“Det er The Reapers. De er her allerede. Det er DET, jeg har sagt hele tiden,” siger Shephard sammenbidt til Alliancens råd. De fem rådsmedlemmer står ophøjet foran Shephard og hans gamle ven og overordnede, Admiral Anderson. Shephard er ikke længere en del af Alliancen, men er blevet stillet foran rådet grundet hans viden om Reaper-truslen. Jorden er i højeste alarmberedsskab, da flere af menneskenes fjerntliggende kolonier har afbrudt al kontakt med omverdenen. Men selvom Shephard igen og igen har advaret som de magtfulde Reapers forestående angreb, er han ikke blevet taget alvorligt. Før nu.

For noget stort nærmer sig jorden, menneskehedens hjemsted. Netop som Shephard forklarer, at Reaper-teknologien langt overgår menneskenes og al anden kendt teknologi, indgår en dyster radiobesked over højtalerne. “De er brudt igennem vores forsvarslinier. De er her. Red jer selv!”. Inden Shephard kan sige “Hvad sagde jeg!”, hamrer en gigantisk energistråle igennem rummet. Væggene eksploderer og rådsmedlemmerne bliver kastet omkring som kludedukker, da deres store podie smadres til pindebrænde.

Det første vi skulle have afklaret var, hvordan hele savegame-systemet hænger sammen. For historien mellem de tre spil er tæt knyttet sammen. Du kan derfor importere dit savegame fra Mass Effect 2. På PC’en er det ligegyldigt, om savegamet kommer fra Origin eller Steam. For BioWare er et savegame et savegame. Der er dog ikke mulighed for at skifte platform fra konsol og PC. Det ville ellers have været sejt.

Ligger du inde med et savegame fra Mass Effect 2, kan du denne gang importere ikke bare Shephards baggrundshistorie og crew, men Shephard med al XP, kræfter og unlocks, som du sluttede Mass Effect 2 med. Da Shephard ikke dør i starten af Mass Effect 3, vil BioWare ikke tvinge dig til at starte forfra, hvis du allerede har en heftig Shephard kørende. Spillet skalerer bare sværhedsgraden, så den er tilpasset din helt egen Shephard. Det er virkelig en lækker feature. Især hvis du har spillet Mass Effect 2 op til lanceringen af treeren. For så ville det være lidt tamt at starte forfra med en svagpisser af en ny Shephard.

BilledeBillede

Anderson og Shephard er de eneste overlevende i det ødelagte rum. “Tillykke, du er genindsat som kommandør i Alliancen”, siger Anderson imens de humper ud af rummet. Da de kommer ud af den store Alliancebygning, ser de hvordan dusinvis af de gigantiske Reapers hamrer ned på jorden og begynder deres altødelæggende angreb. En stor Alliancefregat sætter et modangreb ind, men dens skrog saves promte i stykker af en energistråle fra en Reaper. Menneskene har tydeligvist ikke noget modsvar. Shephards trofaste skib, The Normandy, sætter med det samme kurs for at samle Shephard og Anderson, så de kan komme væk fra angrebet. Men inden da skal Shephard og Anderson kæmpe sig igennem de smadrede bygninger og overleve angrebet fra de fremstormende Husks.

Når du fortsætter historien fra Mass Effect 2, vil du naturligvis også kunne fortsætte dine… romantiske forhold… lad os kalde dem det. Sidder du lige nu med Mass Effect 2, skal du altså lige gøre op med dig selv, om din Shephard er klar til at gå ind i et langsigtet forhold, der spænder over flere spil og solsystemer. Det er selvfølgelig også muligt at lave en fu##’n’forget, hvis du er en ægte space-player.

Når det kommer til interaktionen med dit hold, så vil der være flere muligheder i Mass Effect 3. Altså ud over at knalde dem på stribe. Du vil høre langt flere samtaler medlemmerne imellem, både ombord på The Normandy og på diverse missioner. Samtalesystemet forbliver intakt fra toeren, og du har stadigvæk adgang til de såkaldte Paragon og Renegade-afbrydelser. Der er desværre ikke kommet flere af dem. Det er lidt en skam, da de ofte er meget underholdende. I hvert fald Renegade mulighederne. I toeren rangerede de fra lussinger og henrettelser til at smide folk ud af vinduer. It’s good to be bad!

17 KOMMENTARER

  1. #1 Rettet. Og tak. Ja… savle savle… det var pænt nederen at skulle stoppe med at spille. Det svarer sgu lidt til at stoppe med at pisse lige midt i den vildeste tisser!

  2. fed artikel BB.. glæder mig meget til at game den v3 på PC, skal helt sikkert have 2´eren kørt igennem igen, måske endda 1´eren.

  3. Fik du mulighed for at prøve det Voice Recognition System de har lavet, så du kan snakke til spillet?

    Jeg har en lumsk mistanke om at det er det rene gejl, men det kan jo rent faktisk være en fed tilføjelse.

  4. #12 Nej, desværre. Vil super gerne afprøve den feature. jeg tror dog ikke, at det er noget for “hardcore” segmentet. Men casual spillere vil måske finde det ret sjovt at brøle imens man gamer

  5. Jeg fik aldrig overførsel af savegames til at fungere mellem 1’eren og 2’eren. 1’eren var STEAM købt hvor den anden ikke var? Skulle der gøres noget specielt eller burde det hele virke automatisk?

    For vil da gerne spille 1’eren og 2’eren igennem inden 3’eren udkommer, og vil på samme tid også gerne have min sheppard med.

  6. Jeg købte Mass Effect 1 gennem steam, og 2 vandt jeg her på DR (boks version). Jeg havde ingen problemer overhovedet med at overfører saves. Jeg startede bare spillet op, og så kunne jeg vælge min savefil fra Mass Effect 1.

  7. Startede lige på 1’eren igen i aftes.

    Gennemførte begge spil, kort efter de udkom. Nu skal de dælme prygles igen, inden 3’eren kommer