Dræb kræftpatienter

Inde på tennisbanen står endnu en vagt. Han bliver dræbt med klavertråden, der nu er blevet langt nemmere at bruge. I de gamle spil skulle 47 står helt perfekt før han ville springe på en fjende og kvæle ham. Det er en lille rettelse, som gør spillet langt mere fornøjeligt.

Nu er der kun en have imellem indgangen til huset og 47. Den er dog bevogtet af fem vagter. Alt for mange til at dræbe. Der er flere veje igennem, og en af dem er kun bevogtet af en enkelt vagt. Vi sniger os ned bag ham. Men han står desværre i synsfeltet af to andre, der snakker ivrigt om den snarligt kommende lønningsdag. Vi samler derfor en bog op og kaster den ind i en hæk. Lyden får vagten til at undersøge sagen, hvorved vi kan smutte lydløst forbi.

BilledeBillede

Efter at have klædt sig ud som en gartner, så vi kunne vade direkte igennem et drivhus, står vi ved en klippeafsats. Huset ligger lige ud til klippen, så med lidt snilde kravler 47 ud på afsatsen og hen til det nærmest vindue. Vejen er dog spærret af en vagt, der står og kigger ud af vinduet. Vagten snakker i telefon og virker enormt glad. Han er nemlig lige blevet opereret for prostatakræft. ”Jeg er simpelthen bare så glad! Jeg er helt rask. Intet kan ødelægge min dag!”, når vagten lige at sige, inden 47 rykker ham ud af vinduet og sender ham skrigende ned i afgrunden, hvor den netop helbredte mand splatter ud på klipperne. Den mørke humor lever i bedste velgående. Vi fandt efterfølgende ud af, at vi blot kunne have ladet vagten tale færdig og se ham forlade vinduet. Men det er der jo ingen sjov i.

Du bliver bedømt på alt

Efter drabet på kræft-overleveren er tutorialen færdig. Herfra starter spillet sit bedømmelsessystem. Alt, hvad du laver, bliver nemlig sporet, så du bliver belønnet derefter. Hvor mange dræber du, bliver du set, larmer du eller er du lydløs ninja? Målet er selvfølgelig at få den eftertragtede ”Silent Assassin”, der gives til spilleren, som slet ikke opdages.

BilledeBillede

Målet i denne første mission er en kvinde. En velkendt kvinde for kendere af Hitman-spillene. Vi afslører ikke noget her i previewet, men lad det blot være sagt, at historien får en særdeles spændende og ganske personlig vinkel. Huset er proppet med vagter. Så vejen til kvinden er bestemt ikke nem. Vi startede med at snige os ud på et badeværelse uden nogen reel ide om, hvordan vi skulle komme forbi de mange vagter. Vi fandt noget sovemiddel, og så begyndte en snedig plan at tegne sig for os. Sovemidlet røg i kokkens gryde. Den velvoksne kok dejsede derfor om, da han havde smagt maden til. Iført kokkens tøj kunne vi gå ind i en stor stue, der var proppet med vagter. Her holdte vagtchefen en peptalk, for at holde sine folk på stikkerne. Da ingen kiggede fik vagternes kaffe et skvæt sovemiddel. Fem minutter senere var chefen dejset om i en tom gang. Vi gemte hans krop af vejen i garderobeskab og tog hans nøglekort.

BilledeBillede

Kortet gav adgang til anden etage, hvor målet befandt sig. Værelset med kvinden var dog bevogtet af fire bevæbnede mænd. Her blev vi introduceret til spillets autokill-funktion. Ved brug af en ressource kaldet ”Instinct”, kan 47 ”tagge” x antal fjender og derefter banke skuddene af lynhurtigt. Featuren fungerer upåklageligt, og de fire mænd dør på et splitsekund i en filmisk dødsdans. Featuren er dog, ganske som i Splinter Cell Conviction, enormt kedeligt og intetsigende. Ideen om at spillet fratager kontrollen fra spilleren er bare ikke noget, vi synes om. Bestemt ikke i et spil som Hitman. Det er derfor ikke noget, som vi har tænkt os at gøre brug af. Og det behøver man heldigvis heller ikke at gøre.

Kort efter falder den nøgne kvinde sammen og visker noget til Agent 47, inden hun udånder. Hun vidste, at han ville dræbe hende. Hun efterlader dog en ekstrem vigtig pakke til hendes morder, og herfra tager historien en ganske interessant drejning. Formår resten af spillet at levere samme grad af følelsesmæssig involvering, bliver det spændende at følge eventyret til ende.

14 KOMMENTARER

  1. Dette autokill-sjov, eksisterer det på purist-sværhedsgraden?

    Og hvad med hans kære kuffert, er den virkelig aflivet? Hiver han virkelig en sniper ud af indenlommen?

  2. #1 Autokill er med ja. Men det koster “instinct” at benytte sig af. Og på purist kan man ikke gendanne instinkt. Så jeg tror, at det maks kan benyttes én gang på en bane på purist. Men jeg benyttede mig slet ikke af det.

    Det med kuffterten ved jeg ikke. jeg fandt nemlig kun sniperen liggende på et bord. Men det så ikke ud til, at 47 kan gemme store våben på magisk vis. Alle større våben holdt han nemlig hele tiden i hænderne.

  3. #2 Er du sikker på at instinct og autokill er med? VG24/7 skriver således om purist mode:

    Purist mode removes Agent 47′s Instinct feature and gets rid of the HUD. No aids for you, assassin.

  4. #4 Jupper, fandt selv ud af det på IOs forum. Derudover kan jeg sige at hans kuffert ER afskaffet. Han gemmer virkelig en 2 meter lang riffel under jakken – gta-rpg-i-lommen-stil.

    For helved de kæmpe idioter!

  5. #3/4 Ok, jeg brugte det ikke, da jeg spillede purist. Hverken instinkt eller autokill. Disse to features vil jeg generelt slet ikke bruge

    #5 Well. Det er en skam med kufferten, for det er vitterligt et FEDT, FEDT element.

    Det er dog ikke noget, jeg kan brænde sammen over

  6. #6 Det får mig heller ikke til at sige jeg ikke skal ha’ spillet, at kufferten mangler.

    Men det er stadigvæk ultra fesent at man kan spillet det hårdest, mest realistiske gamemode, purist, og stadig hive en 2 meter lang riffel ud af inderlommen – det passer bare ikke rigtig sammen.

    Jeg kunne fint forstå det hvis de havde valgt at gøre det på den måde i de lavere sværhedsgrader, for at gøre spillet tilgængeligt for at bredere publikum, men så havde bibeholdt kufferten, og dermed realismen, på de mere realistiske sværhedsgrader.

  7. #8 Heh, ja det er ikke hver anmeldelse man ser det, men her er det relevant nok.

    Den er (eller var?) et stort ikon for Hitman, især fordi agenturets logo var på den – og så var det bare en badass animation at se Agent 47 åbne kufferten og begynde at samle en riffel!

  8. Tror sgu jeg kommer for vildt, når jeg fyrer op for det spil første gang.

    Fordømt, jeg har gennemspillet de gamle spil i serien, afsindigt mange gange.

  9. #9 var en cool animation. At se ham skille riflen ad og ligge den tilbage i kufferten, efter at have snipet målet og så bare stille og roligt gå væk var den fedeste fornemmelse.

  10. #8 Haha… ja. Det skal da nævnes nu, i hvert fald

    #9 Enig. Første gnag jeg åbnede kufferten følte jeg mig som den vildeste bad ass ever!

    #12 Well… tro mig. Der er mange andre meget fede måder at dræbe folk på. Der bliver et stort fokus på at benytte banens egne midler i form af ulykker og andre ting. DE er sjove at rode rundt med

  11. Fedt fedt fedt, det lyder fedt og det ser os fedt ud. God grafik og ligner sgu et spil jeg skal have mig!
    Men det er selvføgelig os Hitman jo.
    God preview.