Bethesda inviterede os over til deres europæiske hovedkontor i London, hvor vi fik lov til at lege med PC-udgaven af det kommende Dishonored 2. I tre timer sneg vi os rundt i urmagerens evigt transformerende villa for at se, om spillet har en chance for at leve op til den formidable forgænger. Læs alt om vores oplevelser med Corvo og hans datter herunder, hvor du også finder næsten 45 minutters gameplay fanget fra vores tur.

Den største overraskelse i 2012

Verden gik ikke under i 2012, som det ellers var forudsagt. Det var jo nok ikke den store overraskelse, blot en smule skuffende – for hvem ville ikke gerne opleve det spektakel?. Til gengæld leverede Arkane Studios og Bethesda Dishonored. En titel, der overraskede de fleste. Dishonored bød ikke bare på en betagende visuel stil fra nogle af folkene bag Half-Life 2. Næh nej, vi fik også serveret fantastisk first person stealth og platforming, noget som utrolig sjældent er så veludført fra den synsvinkel.

Vi fik tilmed en velfortalt historie om den kongelige beskytter og/eller lejemorder Corvo Attano og hans korstog for at redde kejserindens datter og samtidig rense sit navn. Stilen var dyster og den pestramte industriby Dunham var den perfekte kulisse for det yderst veludførte spil. Jeg spillede igennem originalen mindst tre gange og har spenderet meget tid med udvidelserne. Mine forventninger til toeren har derfor været høje, og jeg var enormt spændt på sætte mig til rette foran skærmen hos Bethesda.

Det transformerende hus

Vi fik lov til at sidde med en tidlig udgave af PC-versionen i tre timer. Versionen var endnu ikke optimeret til mus og keyboard, hvorfor vi fik en Xbox One-controller i stedet. Det fungerede helt fint. De grafiske indstillinger var endnu ikke at finde i menuen, og desuden var versionen heller ikke finpudset på den tekniske side. Derfor kommer dette preview primært til at dreje sig om gameplayet. Vi fik mulighed for at spille igennem et stykke af Dishonored 2’s fjerde mission. Vi kunne spille som både Corvo Attano og Emily Kaldwin. Jeg nåede igennem missionen fire gange og fik prøvekørt de to assasssins i løbet af preview-eventet.

dishonored_2_clockwork_soldiers_01
Der er nye mekaniske fjender at finde i Dishonored 2. Og disse Clockwork Soldiers er bestemt ikke at kimse ad. For imens du har travlt med at kimse, punkterer de sikkert dit korpus med op til fire skarpe kniv-arme.

Vores mission var todelt. Vi skulle finde vores gamle ven Sokolov – som du muligvis husker fra etteren – og så skulle vi også tage livet af indehaveren af det mystiske “Clockwork Mansion”. Der var frit valg imellem Corvo og Emily, og for at prøve noget nyt, startede jeg med kejserinden. Forskellen på de to karakterer er primært de kræfter, som man har adgang til. Der vil også være forskel i missionerne, alt efter hvem du spiller som. Det skal dog siges, at i vores ret begrænsede tid med spillet, oplevede vi kun forskel rent gameplaymæssigt. Om historien kommer til at udspille sig markant anderledes alt efter karaktervalg, kan vi ikke sige noget om endnu.

Stemningen, den visuelle stil og styringen er som taget ud af forgængeren. Du vil ikke være i tvivl om, at du sidder med endnu et spil i Dishonored-serien. Hvilket bestemt er en god ting. Der skulle dog ikke gå lang tid, før spillet overraskede takket være et gennemført og nærmest genialt level design. Efter et par minutter stod Emily i et lukket rum, hvor der umiddelbart kun var mulighed for at interagere med et håndtag. Håndtaget blev derfor trukket ned og pludselig begyndte hele rummet at blive rykket fra hinanden. Forestil dig at stå inde i en transformer, når den skifter form. Det var lige dele overraskende og imponerende.

Betagende og intelligent banedesign

Efter et dusin sekunder var rummet nu markant anderledes, og der var flere trapper og døre at vælge imellem. Plus en stor robot med nogle yderst skarpe sværd i stedet for arme. Der var derfor ingen tid til forundring over transformationen, da vi nu skulle teste spillets kampsystem og Emilys kræfter.

Emily er en del skrøbeligere en Corvo, men har til gengæld nogle yderst potente kræfter at lege med. Der blev derfor gjort kort proces med den drabeligt udseende robot. Derefter gik det med lige dele snigeri og myrderi videre igennem banen. Min første tur tog cirka 30 minutter, indtil jeg stod overfor mit mål. Og du kan faktisk se det hele herunder i videoen. Har du ikke så lang tid, kommer der flere, kortere videoer, hvor vi har klippet det hele lidt mere sammen.

Banedesignet var uden tvivl det aspekt, jeg var mest imponeret af. For den fornævnte transformation var bestemt ikke kun forbeholdt det ene rum i det velbenævnte Clockwork Mansion. Gang efter gang var jeg vidne til, at huset rev sig selv fra hinanden. Gulve sank ned og klaverer, billardborde og andre mere aggressive blev hejst op i stedet. Vægge roterede og afslørede nye sider villaen. Trapper manifesterede sig og åbnede nye veje. Det var i sig selv ganske imponerende lavet. Men faktisk var der mere. For imens huset transformerede, var det endda muligt at springe ind i selve “maskineriet” og blive fanget inde bag væggene. Hvilket afslørede et helt nyt niveau af det gennemførte banedesign.

alt tekst
Det skorter bestemt ikke på volden. De fleste vagter får enten hamret et sværd igennem halsen eller op igennem hagen hele vejen op til hjernen – hvis de da ikke ligefrem får hakket hovedet helt af.

Inde bag væggene kunne man ved selvsyn se, hvordan hele dette transformation-system fungerede. Alt er designet, så tingene kører ind bag vægge og ned under gulve. Ting forsvinder ikke bare ud i det blå. Rent faktisk reagerede spillet også på, at man smuttede ind bag væggene. For ejeren af huset ville kommentere på opdagelsen via et højtalersystem. “Oh, I see that you are behind the walls. How clever of you!”. Det var en fryd at gå på opdagelsen i Clockwork Mansion. Også selvom jeg nåede fire gange igennem det stykke af banen. Kan spillets andre missioner holde samme høje niveau, går vi noget rigtigt godt i møde.

Flottere, skarpere og mere af det samme

De to karakterer virker ikke til at byde på to markant forskellige spillestile. De er begge rigtig gode til stealth, og de kan begge kæmpe. Corvo er muligvis en kende mere effektiv og holdbar, når det kommer til mand imod mand-kampe. Men spillestilen er for dem begge tiltænkt stealth og planlagt kamp. For selvom vi spillede på en relativ let sværhedsgrad, skulle man ikke kaste sig hovedløst ud i en kamp. I hvert fald ikke uden en god flugtrute. Den hurtige død lurede altid lige om hjørnet, hvis man ikke tænkte sig godt om.

Men kampsystemet virkede en del sjovere, lidt mere energisk, end det vi oplevede i forgængeren. Det virker til, at vi får flere muligheder for at lemlæste og dræbe. Det skortede i hvert fald ikke på muligheder for at rydde fjenderne af vejen, som du også kan se i den nedenstående video, hvor vi har klippet lidt sammen fra Corvo og hans evner ud i eksterminationens ædle kunst.

Masser af potentiale og muligheder

Jeg nåede igennem missionen adskillige gange. Ganske som med forgængeren er det muligt at køre rent stealth og faktisk ikke dræbe nogen eller noget. Ej heller dit endelige mål, som kunne skaffes af vejen uden at slå ham ihjel – men som nok var en skæbne værre end døden. Spillet er primært bygget op på at snige og dræbe i det skjulte, men det er dejligt at se, at muligheden for at svinge med sværdet og dræbe alt på din vej også er en valid løsning. Endda lidt mere valid end den var i det første spil.

Dishonored 2 ser ud til at give dig flere værktøjer til at skræddersy din helt egen spillestil sammenlignet med etteren. Denne gang får vi endda to karakterer at vælge imellem. Det var dog banedesignet, der virkelig tog kegler i mine tre timer med Dishonored 2. For selvom jeg spillede huset tyndt hele fire gange, glæder jeg mig allerede enormt meget til at vende tilbage til Clockwork Mansion og spendere endnu mere tid der.

Grafikken har bestemt fået et nøk opad. Der er langt flere detaljer i miljøet og den visuelle stil er ekstrem stemningsfuld.
Grafikken har bestemt fået et nøk opad. Der er langt flere detaljer i miljøet og den visuelle stil er ekstrem stemningsfuld. Her ser hjertet af Clockwork Mansion; laboratoriet, hvor mangt en stakkel er blevet tortureret til døde.

Faktisk skulle Dishonored 2 lægge meget stor vægt på såkaldte “Signature Levels”, som er baner, der på den ene eller anden måde er memorable. Det skulle betyde, at den transformerende villa ikke er en enlig svale. Men hvordan Bethesda og Arkane Studios kreerer spillets andre baner, ved vi endnu ikke. En ting er dog helt sikkert. Dishonored 2 virker til at være på den helt rette kurs for alle fans af etteren.

Spillet udkommer den 11. november til PC, Xbox One og PlayStation 4. På falderebet kan vi byde på lidt tåbeligheder, vild, tilfældig lemlæstelse og lemmedaskning, når Corvo tager på en lille eventyr med en overreven torso.

* Rejsen var betalt af Bethesda, og der var rigeligt med kaffe, kage, kaffe, sandwiches, kaffe og frugt … og kaffe til eventet. Og vi blev desuden hentet og bragt til og fra lufthavnen i en savlfremkaldende Mercedes og derefter en vanvittig lækker slæde af en spritny kæmpe Jaguar. Ja, som skribent rejser man nogle gange som en rockstar!

5 KOMMENTARER

  1. Lidt vildt at denne ikke har ansporet flere kommentarer. Jo lækkert Banan-arbejde. Læser i ikke previews hos os eller har i ikke lagt mærke til den?