Måske er rene underdrenge ikke så skidt igen
Efter mit interview indså jeg, at Dead Space 3 nok ikke bliver det gyserspil, jeg, hvis ikke troede så håbede, det ville blive. Amnesia: the Dark Descent, Fatal Frame 2, Condemned: Criminal Origins, Silent Hill 2 og andre titler har bevist, at gys sagtens kan drive et fantastisk spil på egen hånd. Jeg har prøvet demoen af Dead Space 3, og mit eneste indtryk af sneens effekt var, at nu har Visceral endelig fundet ud af at lade monstre hoppe ud af væggen, uden de rent faktisk behøver en væg. Jeg bliver ikke skræmt af en pludselig lyd i spil – ikke når det er alt, stemningen består af. Jeg vågner ikke badet i sved eller ser bevægelser som fatamorganaer i mørkets skygger ved sengetid, bare fordi et monster springer frem fra sit skjul. Spillet kan stadig blive monster uhyggeligt (heh…) fra kapitel 5 og frem, men jeg tillader mig at tvivle. Specielt med Yara Khourys beskrivelse af spillets gys i tankerne.
![]() | ![]() |
Jeg blev først halvtrist til mode. Hverken Silent Hill eller Resident Evil gider være uhyggelige længere, så Dead Space havde næsten AAA-gyset for sig selv. Min tristhed blev dog langsomt, men sikkert erstattet af en tanke, der har gnavet mig i baghovedet siden det forrige spil i serien. Dead Space 3 kan blive et glimrende actionspil. Ligesom Mass Effect gik fra et semi-dybt RPG til næsten ren action med mulighed for at bygge nyt udstyr og udvikle hovedpersonen gennem nye egenskaber, ligeså synes Dead Space 3 at gå fra semi-gys til action. Vi kan opgradere mange af Isaacs evner, vi kan bygge nye våben, nedbryde gamle våben og opgradere de resterende våben, alt imens vi bygger ammunition ved siden af. Isaac får nye evner i kamp, og co-op lader dig og en ven tage jeres projektilmacheter og gå igennem junglen af necromorphs. Jeg er nu overbevist om, at det skal være sjovt at spille Dead Space 3, ikke uhyggeligt.
![]() | ![]() |
Man kan beskylde Dead Space 3 for dermed at ville være “endnu et 3. persons actionspil” – en blanding af Uncharted og The Thing ude i rummet – for en intens, actionmættet pacing synes spillet at have solidt styr på. Men hvilket andet 3. persons actionspil opfordrer til andet end at skyde efter hovedet? Dead Space virker stadig relativt unikt i sit fokus på at skyde efter alt andet end hovedet – at indføre taktik i, hvordan du skærer ben og arme af, hele vejen ned til hvordan du vender og drejer dine projektiler. Vi har hidtil kun gjort det med prædefinerede våben. Hvem ved, hvad brugerskabte våben medfører? Jeg mindes heller ikke, at særlig mange spil kræver, at vi tramper lig til kartoffelmos, før ammunitionen dukker op. Og når en fjende tager halvdelen af dit liv, er det nogle gange ikke nok at slå den ihjel. Den skal helst ydmyges efterfølgende, og Dead Space giver os lov at bruge Isaacs betonstøvler til at tea bagge den helt ned i Helvedets niende cirkel.
![]() | ![]() |
Så selv om Isaacs tunge støvle måske ikke holder mig søvnløs af frygt bag et tyndt gitter, håber jeg i stedet, at den vil lade mig give vanskelige fjender en metaforisk fuck-finger, mens jeg hånligt omdanner deres kollegaer til biologiske serpentiner. Og det er vel også værd at se frem til.
Du kan læse vores anmeldelse af det fulde spil engang tidligt i februar.






























