Det ser ikke ud til at være andet end action
Videre spillede jeg. Jeg endte hurtigt på egen hånd væk fra soldaterne, og så begyndte det velkendte at banke på igen. Jeg skulle snart flyve omkring i det ydre rum, necromorphs dukkede op igen, de klassiske våben vendte tilbage, og jeg skulle snart løse gåder med telekinese. Der var du igen, Dead Space. Så bliver du måske uhyggelig om lidt. Altså, ikke lige med det samme, for inden længe fik jeg indsamlet tonsvis af ammunition og livsgenstande, jeg skulle skyde og trampe på mine fjender, og jeg måtte af og til vende øjnene væk, da skærmen tit blev blændende lys (jeg tror ikke, jeg vil anbefale at spille i mørke). Nåh… der var du også, Dead Space 2. Du giver også ekstranummer, javel. Alt var dog ikke gammel vin. Gentagende gange brød gulvet, loftet eller væggene sammen, så kameraet adrenalinfyldt snurrede rundt med Isaac højlydt tumlende afsted på cinematisk facon. Men altid uden spillerkontrol. Den vendte først retur, da den intense action stoppede igen. Åh hej, Uncharted – var du en hemmelig gæsteoptræden?
![]() | ![]() |
Da jeg havde overstået min spilletid, var jeg desuden blevet serveret en stor portion monstre eller genstande, der FALDT NED LIGE FORAN ELLER BAGVED MIG med en høj lyd som sovs. Ikke en delikat, kuldegysende sauce, men en ordentlig spandfuld bernaise med masser af kalorier. Måske valgte Visceral at fokusere meget af deres nye action indhold på virkelig at lade op til det store gysershow, som måske ville skræmme så meget, at vi ikke turde flyve hjem igen, hvorfor vi ikke måtte se det? Jeg måtte have mig en snak med Yara Khoury – måske kunne hun berolige min uro om, at vi kan tage det for roligt i Dead Space 3.


























