Indledning
Gamingen, hverdagen og mediedækningen
For mange af de unge i dag indgår gaming som en del af deres
hverdag. De går i skole, arbejder, dyrker sport, går i byen – og
spiller computer. Medierne er kontant efter de, som bruger dag ud og dag ind på at spille, og hver gang der sker et dødsfald med den mindste forbindelse til computere, giver det ofte genlyd i hele spilbranchen. Omvendt ser vi tit den danske dobbeltmoral udfolde sig, når et hold som Team9 opnår en 3. plads til World Cyber Games i Korea – hvor medierne hellere end gerne roser, fordi et dansk hold har klaret sig så godt.
Mange siger, at de ikke er afhængige af spil, og at de kan stoppe når de vil – men er det nu også sandheden? Og når man så er stoppet, vil man da stadig tænke tilbage på dem man har spillet i klan med, dem man har mødt til computerparties, og dem på scenen man bare ikke kunne udstå?
Da det hele startede
Før jeg giver mit syn på disse spørgsmål samt flere dertilhørende, vil jeg starte med at præsentere mig selv. Jeg hedder Jeppe Vestergaard, er 20 år – og har brugt ca. 4 år af mit liv på gaming. Nogle af I læsere har måske læst nogle af mine nyheder her på Daily Rush – hvis du vel at mærke også læste med her på siden for 1½ år siden. Jeg begyndte med at spille lidt Quake 2 på LAN med nogle venner – jeg begyndte dog hurtigt at spille online, da jeg gerne ville være bedre end mine venner. Jeg begyndte så småt at blive bidt af at spille, og begyndte at bruge flere og flere timer på at spille – ofte i et sådant omfang, at jeg knap kunne betale den høje telefonregning, og at mine forældre faktisk aldrig havde mulighed for at ringe. Jeg skiftede derfor til ISDN – nu kunne jeg være på hele tiden, og alligevel kunne man bruge telefonen i mine forældres hus. Da flatrate så blev indført, fik jeg for alvor mulighed for at spille meget – rigtig meget – nu kunne jeg spille dagen lang på min ISDN-linje for en fast pris på 495 kr. om måneden – billigt! Efter et par år gik jeg over til Quake 3, hvor jeg i et års tid spillede i diverse klaner, hvorefter jeg startede klan Dots – min første ”seriøse” klan, og også den sidste jeg kom til at spille i. Jeg spillede her i lidt over et år, hvorefter jeg af flere årsager valgte at stoppe min gaming-karriere. De andre i klanen mistede så småt interessen, og samtidigt begyndte jeg selv at se, at en hverdag hvor jeg spillede mindst fire timer bare ikke hang sammen – jeg snakkede stort set ikke med nogen længere (udover via IRC), og jeg lå med karakterer der på lidt mere end et par år var faldet fra et snit på ca. 9 til 6. Om dette er generelt skal jeg dog ikke kunne udtale mig om – denne artikel er udelukkende baseret på mine egne erfaringer.
Mine forgæves forsøg på at stoppe
Jeg gik i lang tid og overvejede at stoppe, og to gange i løbet af de fire år forsøgte jeg også – men det blev ved forsøget, da jeg var tilbage foran skærmen en uge efter. Op til mit endelige stop havde jeg mange overvejelser – nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv var, hvad jeg dog skulle få min dag til at gå med – hvis ikke jeg skulle sidde foran computeren. På det tidspunkt havde jeg kun ganske få venner der ikke var computer-relaterede. Desværre kan jeg ikke mindes hvad jeg præcist foretog mig i de første par dage efter mit exit fra gamingscenen, men jeg begyndte bl.a. at dyrke meget motion, se lidt mere TV, og gå en hel del mere i byen (nogle af de ting jeg ellers havde nedprioriteret pga. LANs og lignende).
Man læser ofte om kendte gamere, som har valgt, at de vil stoppe med f.eks. Counter-Strike – men tit varer det kun en måned eller to, før de rent faktisk er tilbage på scenen – og det sætter unægtelig nogle tanker i gang hos de fleste. Hvorfor kommer de tilbage? Hvorfor forsøgte de at stoppe? Hvad har de foretaget sig i den korte tid hvor de ikke dagligt var på IRC, brugte et par timer på computerspil, og var det virkelige liv ikke som de forventede – siden de kom tilbage? Antageligt har de alle haft samme tanker og formål som jeg havde med at stoppe: møde mennesker udenfor spilverdenen, og få venner man ikke kun kan tale computerspil med.
Hvorfor er det så svært at stoppe?
Personligt tror jeg, at det skyldes, at man langsomt opbygger et afhængighedsforhold til de(t) spil man spiller. For mit vedkommende var det at spille en måde at få mit daglige adrenalinrush på – og efterhånden skulle der mere og mere til. De kampe jeg spillede skulle være stadigt mere tætte og mere intense, da jeg ellers ikke ville opnå samme adrenalinrush – min
nervøsitet forsvandt simpelthen. For nogle (dem der f.eks. spiller for at vinde penge) er dette en god ting – men for en som mig, der egentligt blot ønskede at opnå mit daglige rush var det bestemt ikke godt, at jeg blev mere og mere hærdet, da jeg til sidst ikke kunne opnå det jeg egentligt ønskede. Medierne langer tit ud efter gaming, og af og til bliver der også påstået, at der indenfor gamingmiljøet bliver taget mange euforiserende midler – om dette kan have noget med afhængighed eller ej at gøre, vil jeg dog ikke komme nærmere ind på her.
Har man først opnået en afhængighed som denne, får man meget let ved at lokke sig selv til, at bruge et par timer ekstra på computerspil, selvom man inderst inde godt ved, at man burde have brugt de timer på lektier eller være sammen med familie/venner. Og tro mig – man begynder at udsætte flere og flere ting – for mit vedkommende var venner og lektier de første ting jeg begyndte at nedprioritere – det efterfølgende var, at jeg begyndte at skære ned på min søvn, da det var en helt oplagt måde at få mere tid til gaming på – hvad betyder det om man fik 4 eller 8 timers søvn før man skulle i skole, når tiden blev brugt på noget ”fornuftigt”?! Skole er for stræbere, gaming er vejen frem! – var min holdning i hvert fald indtil et par måneder efter at jeg var stoppet.
Når man ser tilbage
Nu hvor jeg har været væk fra scenen i 1½ år er det ret pudsigt, at jeg rent faktisk stadig kan fange mig selv i, at sidde og tænke tilbage på den tid jeg brugte på Quake. Jeg har brugt fire år af mit liv på gaming – men har jeg fortrudt det? Nej, faktisk ikke – jeg har så absolut ikke fortrudt, at jeg har spillet meget, da jeg uden tvivl har haft enormt mange gode oplevelser på scenen – ikke mindst til LANs, hvor jeg virkeligt har mødt mange fede personer – hvoraf jeg stadig har kontakt til nogen af dem. Noget jeg dog har fortrudt er, at jeg lagde min prioritering som jeg gjorde – når jeg ser tilbage nu, burde gaming aldrig have været prioriteret højere end venner, familie og lektier. Det er jo trods alt kun et computerspil, og selv om nogle få i verden formår at leve af det, er der lang vej endnu til at lige præcist du kan leve af det – og når du det punkt, hvor du rent faktisk kan tjene penge på at spille, har du altså stadig brugt time efter time, flere år i træk på at nå dertil.
Mit råd til I, som stadig spiller må derfor være: i din fritid er det op til dig selv om du vil bruge tiden på at spille – men pas på ikke at nedprioriter venner og familie – måske er de der ikke længere, når du flere år i træk har udskudt aftaler med dem, og det vil tage lang tid at genvinde det tabte. Brug i stedet computerspil som en afveksling på en hektisk hverdag, og et middel til at stresse af.
Jeppe Vestergaard / Proximus, skribent på Daily Rush 2001-2002

































Fin artikel – den kan da godt få en til at tænke lidt!
holy shiz, proximus
skylder jeg dig egentligt ikke nogle penge fra dengang vi var i københavn? Kan sq ikke huske om jeg fik dem betalt.
Jaa jooww..
Jeg stoppede med at game online for 2 aar siden, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg har heller ikke fortrudt at have spillet online, for det er – til tider – sjovt nok. Men naar man for alvor faar travlt i 3.g er der bare ikke tid til mere.
Jeg startede, som de fleste andre, med at spille i folkeskolen, for der var ingen lektier eller noget som helst pres, saa skal man jo finde paa et eller andet at lave… for det bliver bare trivielt at se det samme i fjernsynet hver dag. Saa begyndte jeg at spille online, og det er ogsaa 100 gange sjovere end lektierne…
Men naar/hvis man begynder paa Gymnasiet eller lign. saa bliver der til sidst ikke plads til det, og det er vel nok ogsaa det bedste.
Jeg gad heller ikke mere til sidst.
Det foerste skridt er at fjerne IRC, og saa gaar resten som smurt.
hej prox
Alt med måde dengser.
Intet nyt under solen – meeeeeeeen ligefrem skulle have et “rush” ud af at spille quake? Såååårh der måske mere galt – godt du inte startede med heroin.
MvH
Den her artikel stiller jeg mig fuldstændig uforstående overfor…
Det lyder mere som om han har været narkoman, end game-aholic… Og helt ærligt så synes jeg det virker temmelig fjollet at omtale “det at spille computer” som om man er en misbrugskonsulent der rådgiver unge mennesker mod computerens evne til at skabe afhængighed.
Så ond er computeren jo heller ikke. Det er jo ikke sådan at man får abstinenser når man ikke sidder foran skærmen.
Jeg synes at det sender de forkerte signaler at Daily Rush lægger den her artikel på forsiden. Jeg tror VIRKELIG at den henvender sig til ca. 10 mennesker i Danmark, som højst sandsynligt er godt tilfredse med deres tilværelse eller alligevel ikke står til at redde… Det virker som om Daily Rush erkender et problem der ikke eksisterer eller også er meget lidt udbredt.
Det virker meget prædikende og jeg mener at folk selv skal have lov til at vælge hvad de vil bruge deres fritid til!
De fleste mennesker kan vel godt selv erkende at de har et problem, om det så er med stoffer eller computer-spille-mani…
Tag den med ro og lad være med at male Fanden på væggen!
Hvis jeg skal være helt seriøs, så vil lektier nu være over q3, men de daglige trivielle lektier bliver ofte glemt… Går glip af en masse.
På den anden side så er q3 fedt
Anede ik at Jeppe = proximus
Jeg skriver jo netop i afsnittet omkring euforiserende midler, at det ikke er noget jeg vil tage op i denne artikel – men holde mig til det, at jeg begyndte at spille mere og mere. Grunden til det var netop at opnå adrenalinrush – der er en verden til forskel fra det, og så det at tage en form for stoffer. Sidstenævnte mener jeg ikke har noget med computerspil at gøre, men nævner blot som en information, at visse medier i perioder har anklaget gamere generelt for at tage stoffer mm. til LANs. Jeg omtaler det heller ikke som et misbrug at jeg gamede, men gør opmærksom på, hvorledes jeg synes prioteringen bør være for gamere, da den i mit tilfælde var forkert.
Jeg siger ikke til nogen hvordan de bør gøre – jeg siger, hvordan jeg synes de bør gøre – af samme grund skriver jeg at “mit råd må derfor være..”.
At mange begynder at fravælge andre ting til fordel for gaming har jeg set mange – rigtig mange – eksempler på (både blandt dem jeg kender, og dem jeg ikke kender).
Jeg stoppede i tirsdag med at spille…håber jeg kan holde det…fordi jeg kan godt mærke at jeg er ved at miste venner o.s.v og efter 2. 5 talere i mat. så måtte jeg sq stoppe og 6 jo jeg tror seriøst der er mange teenagere(mig selv) som bruger alt for meget tid foran skærmen og tager det som en seriøst sport(gør jeg også) men det er ikke særlige sundt…..men fed artikel gider noget at tænke over….håber sq jeg kan holde mig i ro…bare lidt ;D
Der er ik noget at se tilbage. Synes også det er noget pis man skal til at se det var sejt. Jeg hader at spille, der er ikke noget andet i verden, jeg hellere end gerne vil lave end at spille, latterlige computerspil. Men alligevel er jeg næsten på hver dag.
Jeg har ikke noget andet at lave.
Hvis jeg hvad sammen med min kærste igen, ville jeg stoppe med det pis, med det samme.
FACE IT, der er ikke noget man kan bruge game skills til.
Man er en taber hvis man får 3 ud af de her 7
1. I would rather play Quake/chat on IRC than watch telly/read a book.
2. I would rather play Quake/chat on IRC than go to a party with friends.
3. Whenever I am alone, I play Quake/chat on IRC.
4. I can’t stop playing Quake/chat on IRC for a month even if I want to.
5. I plan IRL stuff so it fits in my Quake-calender and not vice versa.
6. I skip work/school regular to play Quake/chat on IRC.
7. Considering leaving ur girl/boyfriend to have more time to play Quake
I could easy get a 5 on that scoreboard
neder…
Jeg synes også, som bitbandit, at artiklen får det til at lyde som om gaming er et kæmpe stort monster der sluger al ens fritid og svækker ens vurderingsevne etc.
Jeg har haft en computer, på den ene eller anden måde, næsten lige så længe som jeg har været under uddannelse. Jeg synes det var interessant i folkeskolen, på htx, på datamatiker og jeg synes stadig det er interessant nu jeg læser datalogi på SDU.
Ja, jeg spiller også på den, og bruger utallige timer tilsluttet til Internettet og mange af mine venner i dag, har jeg mødt første gang via IRC (nogle af dem udenlandske). Vi mødes regelmæssigt, ikke kun til LAN men også i forbindelse med biografture, messer og hvad ved jeg.
Uden tvivl er computeren en væsentlig del af min hverdag og IRC (som her, nærmest bliver gjort til et menneskeædende monster) er den primære måde jeg holder mig i forbindelse med min omgangskreds her fra den lille udørk af en by hvor jeg nu engang bor.
Synes jeg at jeg har et problem? Hell no. Jeg har absolut ingen lyst til at give afkald på alle dem jeg måtte kende alene fordi vi deler den interesse der er computere og hvad dertil hører.
At gøre gaming, IRC og lign. til et monster synes jeg er en fejlslutning. Problemet må altid være hos folk som enten ikke kan prioritere det i forhold til essentielle aktiviteter (som at få en uddannelse, tjene penge etc.) eller som skjuler sig bag et alter ego med opdigtede interesser og opdigtede værdier.
Hvis man er og føler, hvad man udgiver sig for, og i det hele taget opfører sig reelt med dem man omgås, synes jeg det kan være underordnet gennem hvilket medie man kommunikerer med dem.
Jeg har ikke lyst til at “stoppe med”, “komme ud af” eller “afvende mig selv fra” gaming, computere, whatever fordi jeg ganske simpelt ikke mener det er et problem. Folk der derimod føler de burde lave noget andet hver gang de gamer, jamen så lav da for guds skyld noget andet i stedet for. Hvor svært kan det være
(og mht. at spil bliver gjort til syndebuk hver gang nogen der har været i nærheden af en computer og samtidigt er “ung og uskyldig” slår nogle ihjel eller begår selvmord: ja, det er noget underligt fordrejet sensations-journalistik vi må lide under)
Glimrende klumme, den er ganske sand og passer fortræffeligt med virkeligheden. Jeg har selv gjort mig nogle af de samme tanker omkring emnet, og synes det er et godt emne at bringe ud i “lyset”.
Det er denne slags klummer, der hører til. Savner sq folk som GC til at lukke en masse “godt” lort ud
anyway, ggs prox =)
ps: bitbandit er ikke BiTuP
Fuldstændig ening i #3. Jeg syntes dog bare ikke det blev kedeligt i længden… Jeg syntes også jeg brugte for meget tid på computer og for lidt tid på venner/fester
Lektier fik jeg dog lavet. Damn jeg var en nørd med flere channels på mIRC osv. osv…. MEN en dag skulle det være nok. Jeg gik ud i DOS… Jeg skrev “format c:” og trykkede enter én gang. Nu mangelede jeg bare at trykke “y” så ville alt være væk.
Tror sku ikke jeg har oplevet sådan et sus. Jeg sad flere minutter… og så… “y”… og den tællede…… 100% og alt var slettet. Efter dette gik mange uger hvor jeg brugte vore gamle MEGA skod computer.
Nu her efter 2½ år sidder jeg her og har prøvet lidt af hvert. Fest, kneppe og have en kæreste. Min mening er at man skal prøve at komponere computer og alt det andet. Nu spiller jeg lidt commandos 3 for det er sku meget underholdene men kan kun sidde 1½ MAX….
Anyway måske er ovenstående lidt forvirret men jeg er også pisse træt… Og til dem der spillet ALT for meget og har tænk sig at stoppe så gør som jeg.
Freeman
Det er en virkelig god artikel der er kommet frem der. Jeg vil skide pænt meget på hvad mange af jer andre siger, med at det blæses op til at være et stort problem og ham der har skrevet det lyder som en narkoman. Til det kan jeg kun sige: Det gør i også selv når i benægter det faktum at stadig flere og flere har svært ved at kontrolere deres “forbrug” af spil. Jeg kender flere personer der ikke er, men er meget tæt på at være afhængie af at spille computer. Det er skræmmende at det er kommet så langt, men der er ikke andet at sige til det, end at jeg håber at de der har et problem med deres “forbrug” selv er istand til at se det i øjnede og stoppe mens tid er!!!
#10
1. I would rather play Quake/chat on IRC than watch telly/read a book.
Hvad er forskellen på om man spiller q3, hvor der faktisk os er andre mennesker indblandet, end hvis jeg ser en film alene ?
Er enig i din konklusion!!
#6 prøv at se dig selv om 4 år. enten spiller du 24/7 eller også har du nået en erkendelse a lá jeppe-
Og den sluger al din fritid!! Det gør den da… ingen kan da tro man kan tage bare 2 timer væk om dagen, uden at det hugger din fritid… så har man sq for lidt at lave.
Men fed artikel!! Den gør ikke gaming til noget “grumt” som flere skriver men mere til en fritidsbeskæftigelse. Og siger man skal være bevist ved sine valg, “kan jeg virkelig slå en time ud nu til at spille computer?”
Jeg stoppede selv på CS scenen da TNB klanen lukkede. På det tidspunkt havde jeg over 2 år brugt gennemsnitligt omkring 4 timer om dagen på CS. Det er meget eftersom de 4 timer er gennemsnitligt (kunne ses på theclq). Jeg kan kun give dig ret i artiklen, pisse godt skrevet, rammer mig rigtig godt. Vi må erkende at alt for mange unge bruger deres fritid på gaming, men det kan jo så diskuteres hvorvidt der er godt eller skidt. Gaming fylder idag, væsentligt mere end det gjorde for 4 år siden, og det kommer til at fylde endnu mere da verdenen og communitiet bliver større og tiltrækker flere og flere folk. Det må så være op til hver enkelt at afgøre om det er positivt eller negativt. Anyway, tror vi er nødt til at erkende at ComputerGaming er en del af fremtidens “sportsgrene” og foretrukne fritidsaktiviteter blandt unge. Problemet ved “sportsgrenen” er så bare at kroppen ikke få lov til at røre sig, og dermed er det på ingen måder en sund sport. tænk på alle de stakler (inkl mig for et par år siden) der sad kleenet til skærmen med en pakke smøger og 1½ cola hver dag… sq ikke sundt og smart i længden
Du er faldet i allerede…
“ser en film alene” tsk tsk det gør man jo netop ikke. Film ses med venner og bekendte, så få lige vækket dem til live igen og kom igang med filmene og det sociale samværd
Jeg nyder at se film alene.. Vil jeg lige sige?
Jeg kan genkende rigtigt, rigtigt mange af de ting du siger Prox.
Det der fik mig væk fra IRC/Quake, var da jeg købte en Guitar, og begyndte at bruge xx timer om dagen på det. Så kan man så spørge sig selv, om det er bedre, end at stene IRC. Men det mener jeg nu det er
Man skal bare fixe sig en anden hobby (tegne, gøgle, lave musik, whatever), så kommer man væk fra det
Rigtig flot skrevet, Jeppe!
Godt skrevet, havde samme problem da jeg var mindre.
I dag kan jeg nemt abstrahere fra computerspil.
Det handler jo også meget om interresse.
Så længe man nu passer de ting man SKAL passe, så kan man da bruge tiden på hvad som helst. Det er jo op til folk selv. Folk kan måske miste venner som de har kendt IRL men tilgengæld får de nogen andre ? Det er lige meget om de spiller computer eller går til gay latex parties. Man vælger selv og det skal man have lov til.
Og man kan da også skifte interresser, når den anden bliver for kedelig eller ensformig, eller hvis man syntes man mangler noget i sit liv. Ligesom Jeppe drengen her…
Og ja klart som gustav skriver, tror jeg sq også mere på at det “problem” ligger hos de yngre…?
slapper : forskellen , hvis du ikke ved det så …
Hej Prox, lang tid siden.
Jeg er (desværre) helt enig i din konklusion. Dog, for mig at se behøves et af de medfølgende problemer ikke at være fra sortering af “IRL venner”. Måske har jeg også oplevet det anderledes end de fleste, da jeg har arbejdet på to netcaféer gennem den tid hvor jeg spillede online, og derfor havde meget “fysisk kontakt” med de mennesker jeg brugte min tid sammen med.
Mit problem er, lige som dit vel i bund og grund, at jeg endte med at nedpriotere de ting, som i sidste ende var den “lette” vej til den leve-standard jeg gerne ville have – dvs. ikke være bistandsklient.
De få der ikke er enig i denne klumme, har tilsyneladende heller ikke det problem du omtaler Jeppe, for som f.eks. BNM (#11) så rigtig skriver (og i fuld overensstemmelse med din klumme)…
Det har han så også fuldt ud ret i. At han er så heldig ikke at ryge i dammen, og ikke har en omgangskreds der har, er lækkert.
Men tror mig, narkopsykoser lagt til side, så er der rigtig – rigtig rigtig mange som “priotere forkert”, og dem der ikke sidder alene der hjemme foran skærmen, de bruger alle deres sparepenge på netcafe. Hvis nogle skulle være i tvivl, så tag og læg antallet af spiller sammen i samtlige MMORPG’s, og træk… slag på tasken, 10-15% fra, så har vi allerede et meget stort tal.
Grunden? Der er mange, min fik faktisk spalteplads her på Daily Rush, da jeg i sin tid stoppede.
Nå, inden jeg når at skrive et længere klumme end Jeppe må jeg hellere holde inde.
Egil – aka – ThE*EaGlE.
Hi, my name is Egil Hansen, I’m a QuakeAholic, and I haven’t played Quake seriously for over a year now…
hehe TE i’am on my 1½ year now :)~
XX det er jo ik nødvendigt, at quitte irc/quake eller whatever spil, bare fordi du har købt en Guitar. Jeg har det bedst med, efter en lang skole dag lige komme hjem til irc og kører noget musik etc.. før jeg skal til træning (hvilket jeg næsten er hver aften). Man har da ikke så stort et “problem”, at man behøver, at gå væk fra alting omkring computer, for at blive “normal” eller hvad man nu vil kalde det. Jeg ahr det i hvert fald bedst med, at lige have 1 time foran compen før jeg skal videre til sport..
Fin fin artikel. Men der er sgu lige en ting jeg ville debatere en smule….
Alle de mennesker der skriver den her slags artikler går meget op i at beskrive Pc’en og communitiet i henhold til IRL.
Er det ikke real life, når man sidder foran sin pc og har kontakt med folk man har tlf numre på og har set og snakket med regelmæssigt? Måske også boet sammen med? (Hej mina og hej DH og Losty). Er det ikke real life når man tager til lans og skaber venskaber med de folk man har kontakt med over IRC?
Er IRC og Voice programmer i bund og grund ikke det samme som at tale i telefon med sine bekendte? (Ja jeg har set irc hovedsagligt er tekstbaseret). Hvor mange har lige noget imod at folk taler i telefon med hinanden istedet for at være sammen 24/7?
Jeg er ved at være fed up med folk der prøver på at skabe en forskel mellem “IRL” og så det her “PC Miljø” som åbenbart bare er en virtuel indbildning???
Er det ikke IRL når man trækker sin kontorstol ud og sætter sig foran sin PC og tænder den og får kontakt med sine andre kammerater end dem man har i skolen til daglig? Og hvad så hvis man fornægter de kammerater til fordel for dem man har over nettet, man er vel stadig socialt aktiv ? Ja ok, man render godt nok ikk rundt på en græsplæne og pløkker til en eller anen fesen læderbold, men så får man tilgengæld heller ikke knæskader eller græs og mudder på låret. Og hvad med os som tæsker i keyboardet når vi taber, kan det ikke betegnes som motion ?
Jeg kan ikke forstå hvorfor folk søger at lave en sådan grænse med real life og så det at sidde foran sin pc… er pc’en ikke en del af en person real life? Deraf mener jeg ikke man kan adskille de to ting…
my dullarh!
Go stil ellers jeppe prox
Lige en sidste ting….
Hvorfor er de venner man får over irc og til lans ikke lige så gode som de der “IRL” kammerater i snakker om ? Hvorfor skal “IRL” venner vægtes højere end de “IRL” (hva var deeeeeet?) venner man lærer at kende gennem lans ?
Fatter det sgu ikke….
Sjovt at det altid skal være enten eller. Jeg har personligt spillet siden 1996 og har ikke haft problemer med at få gaming og andre aktiviteter til “hænge sammen”.
I sidste ende handler det om prioriteter og de valg, som man selv foretager på baggrund af de prioriteter.
Jeg er også nået til det punkt, hvor jeg næsten er stoppet helt med at spille online. Dette er en naturlig forlængelse af mine valg fra tidligere, hvor “gå i byen”, “venner” og alt det andet har været højt prioriteret fra starten. Nu hvor der så er kommet fuldtidsjob ind i billedet, er der ikke længere tid til det. Eller der er tid til det, men mine prioriteter gør at der ikke er.
Jeg har meget svært ved at forholde mig til denne “alt eller intet” mentalitet, som jeg har været vidne til mange gange i mine år i quakeland. Hvor ofte har man ikke set^FærdigMedQuake på IRC uden at det holdt? Få øjnene op, der er ingen problemer i at spille på nettet eller at ville være god til at spil.
I sidste ende handler det om at få tingene til at hænge sammen og det at spille på nettet skulle jo gerne være noget, som man gør for sjov og ikke som et job (det er der sq ingen, der er blevet rige eller berømte af – Thresh og Fatality er to personer i hele verden, så de tæller vist ikke rigtigt ).
Hey Prox. :p
hej jonas >:]
Som sådan er jeg enig i det hele, både artiklen men også det Mart33333333333n lige skrev.
Det handler om individet selv – og hvad det synes er det rigtige for denne(hah)
Hvis man sidder foran sin PC dag efter dag og synes man har et problem og at man ikke kommer nok ud og savner noget andet Så gør dog noget ved det! – Men skal inte tro at der kommer nogen og hiver en op af stolen for at være sammen med en – man må selv gøre en indsats hvis man tror man har et problem.
For mig er IRC/Q3 været lidt af en blessing – for det har gjort at jeg har kunnet holde kontakt til et par stykker jeg har kendt siden 2. klasse, og ikke mindst Spunk – som jeg spiller i klan og er “sammen” med næsten hver dag – og skal jeg sige hvorfor jeg godt kan lide det?
I de sidste 4 år har jeg boet 3 forskellige steder i 3 forskellige byer – tvivler på der er mange der kan opretholde noget der ligner en social omgangskreds uden hjælp fra teknologien – jeg har det som jeg aldrig var flyttet væk fra Spunks og min fødeby.
Og noget andet er at jeg har “lært” folk at kende via irc – jeg har dog aldrig set dem “irl”, har aldrig haft mulighed for det – folk som goat og merw er jo næsten blevet et par “pseudo” venner, som jeg jo har kendt i snart 3 år(ahr, merw dog kun snart 1) =)
artiklen er sq lidt for AA agtig… asso det er bare spil og hvis det ikke var online gaming der tog al ens overskydende tid var det sikkert noget andet, fx alle de masseproducerede ligegyldige sitcoms der er i tv i øjeblikket.
disclaimer: har ik læst comments
Ja hahaha Mads… lad os se Big Brother, Robinson, Idols og wtf det altsammen hedder… jeg har ikke TV3 – det eliminerer i hvert fald en del af mulighederne
#14 Er det ikke også nogenlunde det jeg skriver… At folk vel er i stand til selv at erkende hvis de har et problem.
Som nogen ganske rigtigt gættede, så er jeg ikke gamer i den forstand at jeg spiller online flere timer om dagen. Jeg har kontakt til en masse mennesker over nettet, som jeg også kender IRL. Jeg er casual gamer. Jeg spiller for at stresse af en gang imellem. Ellers læser jeg nyheder forskellige steder på nettet. Kunne ligeså godt sidde med en avis, men der står så meget andet som ikke interesserer mig. Er jeg afhængig af nettet? Nej, jeg har bare fundet et medie som opfylder mine behov mht. at læse nyheder, etc.
Endvidere kan jeg fortælle at jeg har haft computer siden 1992 (min første; en AMD 386DX 40MHz – disse minder) og ja, jeg brugte meget tid på at spille (self. ikke online dengang), og gjorde det også i min tid i gymnasiet. Alligevel har jeg da klaret mig igennem gymnasiet med karakterer der ligger ganske fint over dumpe-niveau!
Det jeg vil frem til er at selv om jeg har spillet MEGET computer mens jeg var i de obligatoriske, indledende stadier af min nuværende uddannelse, så har jeg da klaret mig fint, og hele polemikken med at det er “åååh, så svært” at prioritere og holde på sine venner, den kan jeg ikke følge. Det virker som om mange af jer står med en fod i hver grøft.. I har jeres venner som tager i byen hver torsdag til lørdag, og I har jeres Q3/CS/Whatever-klan som I også skal bruge tid med… Begge grupper kvalificerer sig vel som venner… Hvis det er så svært for jer at vælge, så må I vel prioritere efter jeres hobby. De mennesker der spiller fodbold og håndbold siger vel heller ikke; “Jeg kommer ikke til træning på torsdag, for jeg skal i byen med mine andre venner”… Det handler vel om hvad man vil opnå… Vil du bare have tømmermænd fredag, eller vil du vinde den kamp (fodbold/håndbold/Q3/CS…) som du skal spille samme weekend…
I må meget undskylde, men det virker altså som et ligegyldigt problem som I blæser op til noget meget stort og vigtigt. Prioritering er nøgleordet når man vil kombinere en hvilken som helst hobby med uddannelse/job/omgangskreds…
#16 Om 4 år er jeg færdiguddannet folkeskolelærer. Jeg har højst sandsynligt et fuldtidsjob, måske har jeg stadig min kæreste på det tidspunkt, måske en anden kæreste/kone/elskerinde/whatever, et barn måske… Men jeg vil godt love dig at jeg ikke har nået en erkendelse der siger mig at hvis jeg sidder mere end to timer foran computeren om dagen og spiller Max Payne 12 eller Half-Life 4, så bliver jeg afhængig… Jeg vil højst sandsynligt være lige så casual gamer som jeg er nu, muligvis lidt mindre eftersom jeg har undervisning der skal forberedes og et band jeg indspiller 2. album med i studiet…
#34 – That’s right… Hvis det ikke er computeren der optager din tid, så er det sgu nok noget andet… Om det så er arbejde… Man kan vel ikke klandre en person der arbejder meget for ikke at have noget liv… Eller en person der bruger al sin tid på fysisk træning og motion… Folk der løber gør det tit alene… Er de asociale af den grund?
Er det ikke bare et spørgsmål om at man på et eller andet tidspunkt bliver voksen og opnår en bedre selv kontrol med ens tidsforbrug på forskellige aktiviteter.
Det er ikke nødvendigvis skidt at man i en periode (et år er også en periode) fordyber sig i en eller anden aktivitet.
BiTBaNDIT: Jeg smuttede lige forbi dit bands hjemmeside og lyttede til jeres musik.. Det lyder jo godt!! Har i en pladekontrakt eller hva? Er det dig der synger? :o)
God klumme, jeg har dog aldrig anset det som et misbrug, og jeg synes heller ikke jeg har spildt tiden, jeg har haft masser af gode oplevelser på scenen og har endda været rundt omkring via gaming. De mange timer jeg brugte på gaming er nu blevet lavet om til trommetimer.. og jeg tror som xerex siger at det er sådan noget der skal til for at stoppe med gaming, man skal finde en anden hobby.. Jeg har dog stadig nogle gode venner tilbage fra gamingen som jeg stadig snakker med, -bare ikke om gaming mere. Gaming synes jeg er en fin ting, man skal bare passe på det ikke tager alt for meget overhånd..
at game udløser dopamin i unkontrolerede mængder ikke som hvis man løber så bliver det mere balanceret da det er en narturlig bervægelse eller noget så når man gamer bliver man pumpet med det også er man hooked eller hvad fanden var det de sagde i radioen
aloC: Nej, vi har ikke kontrakt, men vores demo udkommer lige inden jul, forhåbentligt! Jeg spiller lead-guitar.
Der er vist et par stykker som har fået Jeppe’s klumme galt i halsen. For mig at se er budskabet i bund og grund, at man skal priotere (som i også siger). Jeppe har så pakket det ind i en del af sin livshistorie.
Egentlig fed nok artikel..
Det sjove er som Jeppe skriver, man opdager først bagefter hvad man måske er gået glip af i et eller andet omfang..ikke mens man er i det. Ja det er et spørgsmål om priotering men når det står på er det jo en fed nok priotering at spille 6 timer om dagen, set i bakspejlet er det ikke så fedt..men det er jo altid nemmere at se tilbage end frem
Jeg giver ham helt ret i at det ikke i længden er fedt at bruge 6 timer om dagen på spil i fx 4 år.. men igen hvad nu hvis man er lidt en “eneboer” så er det i teorien fint nok, det er ikke alle mennesker der har brug for meget kontakt til andre mennesker..
—
Og jeg som trode at playboy mansion i Aalborg fuldstændigt havde consumed dig
Det skal sgu ikke være nogen hemmelighed at da jeg først kom på secenen gik jeg helt presist efter at bliver en af danmarks bedste 1on1 quaker, jeg havde simpelthen sat mig for det før jeg begyndte online gaming Jeg vil da’ sige jeg nåede mit mål sådan cirka, blev aldrig den bedste i dk min ville sætte mig selv i top 5 bare en skam at quake3 secenen var for død til at folk ville hoste LAN’s med quake3 hvor der var præmier på spil. så nu kan man side her og tænke, fuck. sikke en spild af tid…. og dog.
Jeg kan helt klart se hvad du vil med den artikel Jeppe og jeg kunne ik være mere enig. Jeg har samme problem som du nok havde engang.
Min selvdisciplin er så lav at jeg knapt nok kan få lavet de skriftlige lektier her på HF (Til jer der ikke ved noget om det, så kan man klare sig igennem HF ved blot at lave de skriftlige afleveringer). Det er nok computerens skyld. Den optager oceaner af tid for mig. Det er kun når jeg skal på arbejde og så i weekenderne at jeg ikke sidder foran den. Jeg ville bare ønske at der var en anden mulighed end at helt droppe at spille, for det er sku så sjovt- ogs skal desuden til lan her d. 5.-7. december
Well, den har i hvert fald givet stof til eftertanke nu da jeg kan se at det ikke kun er mig der har det sån’. For er der noget jeg har lært af mine fejltagelser så er det at man godt kan lytte til andres erfaringer, for man har ikke tid til at begå alle fejlene selv
Jeg gætter på Jeppe har set den undersøgelse der er lavet med at computer spil – ludomani = afhængighed af et stof der dannes i hovedet. Fint nok du skriver osv men..
Jeg mener du siger det samme som den undersøgelse hvilket jeg finder meget mærkeligt at man kan sammenligne computerspil med ludomani og kokain. Det er netop at sige at computerspil kun bliver spillet for at kompensere for et stof.
Der er jo forskel på folk ligemeget hvad de foretager sig.
Alle kan spille Casino – der er så nogle der ikke er normale i bolden og skal spille alle deres penge op. Derfor er resten der spiller for oplevelsens skyld ikke afhængige.
Alle kan spille pik – der er så nogle der skal gøre det 10 gange om dagen. Det betyder ikke at vi alle er afhæn… ok dårligt eksempel
Alle kan spille Quake3 og ha det sjovt med det. Derfor skulle største delen gerne kunne frasige en skærm og en mus frem for ens venner eller man har et problem med sit selvværd hvis succes med venner (irc) og “karriere” (q3) skal foregå foran computeren og ikke i hverdagen.
Anyway forsæt med at spille Quake3 – spille diller og slå søm i et bræt eller hvad du ellers har lyst til og lad disse enkelte individer holde deres AA møder
Konklusionen er at det er fint i kan komme ud af jeres problemer med q3 og hvad ellers i spiller – det der er lidt træls i mine øjne er at i bagefter lyder som en ryger der lige er stoppet og skal prøve at redde resten af verden som i tror er i samme problemer som jer
Siden hvornår er 10 gange om dagen nu blevet så unormalt? :o/
well francis, havde du været her i 2000-2001 ville du ikke have syntes, at noget være spild af tid. Der var der gang i scenen, og det var pisse sjovt, at spille dengang. Nu er det noget helt andet omkring q3 scenen…
Håber det kører for dig i IRL Jeppe
Jeg har været uden TV i 3 mdr. Det er satme nice, fordi så kan jeg grine af reklamerne hvergang jeg er i nærheden af et TV :->
Irc vil jeg nødigere undvære. Gaming eller ej – så er det en genial måde at holde kontakt til sine venner på. ca. ½delen af dem jeg vil kalde mine venner er da nogle jeg kan komme i kontakt med via irc.
Og til Martin – som jeg da anser for en af mine venner – jeg gir dig 100% ret. Irc er for mig ikke mere pseudo end resten af denne Verden. Siger dog ikke så meget
Smukke ord.
Må sige jeg er fuldstændig enig, det var først efter mange overvejelser og en ferie på en uge, at jeg kunne få mig selv til at indse jeg brugte for meget tid foran PC’en.
Jeg spiller dog stadig en gang imellem en times tid, men det er ingenting i forhold til de 4 – 6 timer jeg var oppe på.
Mange tak for artiklen
Held og lykke fremover.
Kilde: http://newz.dk/forum/item/27586/
“Danske forskere fra Aarhus Universitetshospital, har ud fra engelske undersøgelser, foretaget beregninger der viser, at det at spille computerspil, giver en stor rusfølelse.
Faktisk kan der frigives op til tre gange så meget af hjernes eget ‘rusmiddel’, stoffet dopamin, når man spiller voldelige computerspil eller pengespil.
Det er så stor en mængde, at det kan forklare tendensen til at folk bliver afhængige af at spille. Dopamin har dog også en anden rolle, det er nemlig kendt at det har indvirkning på udviklingen af psykoser.
Men det er ikke dopaminen i sig selv der udløser trangen, men derimod mangel på dopamin. Derfor starter hospitalet snart et projekt sammen med Center for Ludomani i Odense, hvor sammenhængen med trangen og dopaminmanglen skal undersøges. Det skal også undersøges om amfetaminlignende medicin kan hjælpe de afhængige.”
Problemmet ligger ikke i at være svag, men at så snart du føler “Aah, et lille spil quake3 kunne være så snildt”, så ér du allerede afhængig, og som proximus siger, så tænker han stadig tilbage på hvor fedt det var med et lille spil engang imellem.
Min bassist Christian Thorup på Randers Sygehus studere i selv samme fænomen.
Dét er yderst sjældent hvis nogen ikke bliver afhængige.
Men jeg kan selvfølgelig ikke vide om du er en af de meget få der bare kan sige “Nu vil jeg ikke spille”, og så kan gå ligeså lang tid du vil, uden at føle den mindste lyst til et spil Quake3.
Mvh. Emil.
PS. Se det nu ikke som kritik på dit svar til Proximus’s artikel – ingen grund til skænderier.
Man kan vel omformulere det til at det at spille f.eks. Quake3 virker 3 gange så stærkt som hvis du tager et stof som kokain.
Alt efter hvor stærk psyke du har selvfølgelig
#30 mufoxe du har helt ret
Undskyld Thor – Jeg var vidst for hurtig på aftrækkeren.
Jeg læste ikke de første 3 linjer af de indlæg ordentlig.
Men jeg vil dog stadig have lov at sige at så snart du føler lyst til at spille, så er du allerede på vej til at blive afhængig.
Sådan dér, så er vi fri for misforståelser.
/me krammah Jan De 3V
Den der artikel med dopamin er imo den værste gang overdrivelse ever. Det kan da godt være at jeg producerer dopamin når jeg gamer, spiller fodbold, ryger cigaretter, samler lego eller maler mine Warhammer figurer i pink, men ligefrem det med at skulle have det på basis med en herion narkoman, er jævnt overdrevet tbh.
Jeg fik “fuldtids” job ved siden af studiet for en måned siden og har siden dengang cirka spillet 8-10 timer hvor jeg normalt ville have spillet 3-4 timer hver dag, hvis der nu var tid til det. Ikke at jeg ikke kom ud og var sammen med mine kammerater, men jeg havde såmænd bare ikk andet at give mig til i min fritid på hver dage, så deraf dette store forbrug på den her “hobby”.
Siden jeg startede på arbejdet har jeg ikke haft nogen kvaler med ikke at kunne spille quake eller noget andet spil. Eneste hage har været at man ikke lige får snakket så meget med dem man plejer. rams, mina, cyborgerne etc. Ellers er det skam ganske fint og jeg føler ikke at jeg mangler noget stof og har heller ikke den store trang til at begynde på ryge heroin
Hagen er at når du ér blevet afhængig virker det i de fleste tilfældig ligesom hvis du er afhængig af kokain, bare værrere – dvs. det er sværrere at komme ud af.
Men man er først afhængig når man ikke kan undvære spillet.
Så du har på en måde ret.
jeg har spillet quake konstant siden 3 eren udkom…. det kan man vel godt kalde en “afhængighed” eller en stor forkærlighed for en alletiders “hobby”…
anyway kører det nu fint nok
enig med hazzi
lol zmyll.. jeg tror nu de fleste heroin vrag har det noget sværere med at komme ud af deres forbrug end vi andre har med gaming så svært er det sku heller ikke at trappe ned
altså jeg har både været afhængig af crack, coke, heroin, smøger, hash, xtc og gaming, jeg har nu quittet gaming for at satse på mine andre hobbier.
desuden, er jeg ret så uenig i hvad end d_n_a siger.
Man kan sagtens stene til irc, og spille guitar samtidig… Gør jeg tit.
Der var også en overgang hvor det var svært at prioritere ordentligt. Men det gik altid kun udover vennerne aldrig lektierne…. så det er jo godt nok.
haha eller?
Det var en samligning der ikke skal tages “højt” på… =)
Men så længe vi alle fatter pointen i hvad det hele går ud på, så er der vel ikke så meget mere at diskutere i den sag.
Synes det er fucking nice af proximus det han gjorde dér.
Er der mange der har svært ved.
<--- mig selv f.eks.
ganz er oxo en newbie som jeg saver at snakke med på irc… OG IRL….
jeg tror nu oxo du har ført det til det yderlige proxi :>
Fuck vi har det hårdt her i Danmark, små børn bliver afhængige af computerspil og bliver smælle fede!! UHYGGELIGT!! Børn i afrika derimod, får intet at spise. De lever det fede liv hvor man ikke skal bekymre sig om frags eller noget andet!
Hold kæft hvor er det noget pis at fyre af at man kan bliver afhængig af computer spil. Har aldrig hørt noget så forkælet! Viser bare hvor godt vi har det heroppe i Danmark, vi sidder og feder den foran en skærm!
Problemet ligger i at mange betragter gaming/PC som noget meget asocialt, men personligt mener jeg faktisk stik det modsatte. Jeg har lært mange venner/bekendte at kende ved at bruge tiden ved min computer/til lan’s som jeg snakker dagligt med om alt ikke kun comp stuff
Så mit råd er forsæt med at game hivs du har det godt med det, men sørg for at holde kontakten til verden ved lige
#60: Tror nu det er lidt lettere at stoppe med gaming end med kokain…. Og selvom sideeffekterne ved computerspil er nogle stykker, saa tror jeg de er lidt “mildere” end dem for kokain.
Gaming er/behoever ikke at vaere asocialt, det er ikke det der er problemet. “Problemet” er bare at det helst ikke skal gaa ud over ens uddannelse/skole hvad det nu er man laver.
Ja… like #71 Hold balancen
Og lige tilsidst… det er fint nok med gode raad og saadan, men man skal virkelig ha et problem, hvis man ikke selv kan styre det.
Man ved selv hvornaar det er paa tide og stoppe, og hvis man ikke ved det, saa er man haabloes bagud.
right
hej igen proxie
Som Ancient engang sagde: alle burde prøve 1-2mdr, uden inet
nice read!
#70 – tåbelig sammenligning.
jeg syntes nu at der kommer mange gode ting ud af det .. og noget som folk kalder “iirl” f.eks. i tlf hvor vi arrangerede en tur i sommerhus sammen hvor vi skulle score drikke osv. eller har jeg været med til at besøge nogle mennesker jeg har mødt irl og bare kommer og feste totalt i en uge (Hej moonie :P) det var totalt fedt
mere gin plz
Hvad vil det sige at “spille seriøst”? Jeg kan ikke umiddelbart komme på noget der er mere useriøst end at spille videospil. Og så måske alligevel…at diskutere dem
Jeg har også haft det på samme måde som forfatteren af artiklen. Jeg stoppede med at game seriøst for ca. et år siden og alt har været godt lige siden.. For et halvt år siden lagde jeg alt på hylden og har faktisk ikke (hold godt fast) været inde i et computer-spil siden jeg gamede mod en på Roskilde Jeg er glad for at jeg kom ud af det, men ser det overhovedet ikke som spild-tid.. Jeg brugte bare tid foran computer-skærmen hvor andre læste en bog/så tv..
enig med numero 30
Synes aldrig jeg har haft noget problem med at gå i skole og have venner, samtidig med jeg gamede. Dette skyldes nok at jeg mest gamede med mine venner. Jeg har dog nu mistet lysten fuldstændig til at game, og spiller egentlig kun ind imellem, og til de årlige private lans. For mig var det ikke så meget et spørgsmål om, om jeg kunne stoppe med at game, men mere om hvornår jeg mistede lysten til det
Er forresten fuldtstændig enig med #30, i at det ikke burde være noget problem at game samtidig med at man “har et liv”. Jeg tror dog at problem med “enten eller” kan opstå, når folk begynder at game på et seriøst niveau, hvor de mener de har brug for meget træning hver eneste dag. Lidt ligesom hvis man spillede proffesionel fodbold etc.
“Jeg startede som så mange andre med at ryge hash i folkeskolen og syntes det var sjovt. Da jeg så fik min egen vandpibe begyndte jeg at ryge derhjemme, og det blev mere og mere seriøst. I dag er jeg professionel hash-ryger og ser intet problem i det, da jeg stadig afsætter tid til at besøge min gamle pusher. Bare fordi du ikke kan styre dit forbrug betyder det ikke, at vi andre ikke kan.”
Jeg er sikker på at man var ligeledes oprørt dengang børn begyndte at sidde foran TV’et i stedet for at hjælpe far med at pløje marken. I dag er der ingen der ser noget galt i, at man bruger 2 timer foran fjernsynet om dagen.
Hvad angår prioriteter, så har en 12-14 årig ikke mange af dem. Det er for det meste meget simpelt. Skole kedeligt, venner sjovt, kneppe sjovt, forældre kedelige, familie kedelige, computerspil sjovt, etc. De fleste tager det én dag ad gangen i den alder og bruger ikke tid på at planlægge deres liv.
Prioriteter drejer sig om langsigtede mål, så som en fed uddannelse, børn, hus eller hvad man nu føler man skal bruge sit liv til. De fleste gymnasieelever i dag aner ikke hvad de skal studere bagefter, eller om de overhovedet skal. Det er de færreste der har en langsigtet plan med deres liv før de er godt oppe i 20’erne. Derfor er der ingen der i dag kan forlange af en teenager, at han ikke skal bruge sin tid på uproduktive ting uanset hvor sjove de end måtte være.
Det er først når man er i 20’erne at de fleste for alvor begynder at tænke over fremtiden, og sjovt nok er det også her vi ser de fleste gamere begynde at trappe ned i takt med nyfundne prioriteter.
Om det er lavt dopamin niveau i hjernen på gamere der får dem til at spille vides der endnu intet om, men hvis det viser sig at vi allesammen lider af en sygdom eller et “symdrom”, så må vi jo se på det til den tid. Men lige nu er der ingen grund til panik.
Den artikkel er som snydt ud af næsen på mig, men i det mindste kom DU i skole! Blir sgu helt deprimeret af at læse det…men som gamer man er, lever man videre i håbet af…det skal nok gå…i morgen tager jeg mig sammen!
Tja…..jeg synes da det var godt skrevet, dog vil jeg mene at 80% af DR’s brugere nok kunne skrive noget lign.
Personligt har jeg aldrig kunnet forstå, at man altid skal bruge ordet asocial – når man snakker gaming. Hva’ er værst :
At en dreng sidder selv foran PC’en og Quaker eller at en pige sidder selv foran TV’et og ser 90210 ?
Nu er jeg selv 25 og selvfølgelig kan jeg da sagtens prioritere mit arbejde højere end f.eks. spil – kunne man ikke det…..jamen så var/er man jo bare ikke voksen nok.
Så lige een ting til sidst……at Proximus efter 4 år mener han var afhængig – hvad fanden skal vi andre så sige efter 12 år med gaming ?
tjaa voksen nok…hmm…er sgu svært når man er afhæning!
For det er jeg 100%, jeg vil bare være bedre og bedre…enten seriøs gaming for mig eller no gaming!
Men hvad er så værst en tøs der sidder foran en pc hver dag eller en fyr der stener sport hver dag!!
What does not Kill you only makes you Stronger…
…Så pas på… du kunne godt blive railed i dammen…
så måske vågner du op på bistand, med hele skæg’et i keyboardet… ?
[23:01] tals hvor du fra… ? Du Fra HAVNEN ! yeah-yeah…. *host*
psychojan =)
Hej proximus
lang tid siden, din laban.
Vi ses på q4 scenen.
hey proxen :> long time no see… god klumme (selvom jeg ik har læst den :)))
stfu tagcheater
hej sar long time no see jeg håber du har det godt jeg elsker dig kysganzhej
Med 2003 går jeg ind i mit 5 år som gamer…. OG HVAD SÅ?
Jeg ved at jeg sikkert ville havde svært med at holde op med at spille…. men ikke lige så svært som jeg ville havde med at holde op med at kokain (hvis jeg tog det)… desuden har jeg haft en periode på 4 måneder hvor jeg ikke spillede….. Og jeg kan få mit “adrenalin rush” på andre måder…. og jeg bruger da gerne lørdag + søndag på at “afreagere” på tilfældige stakler rundt omkring på nettet…. men det er kun et spil, og det har jeg indset for flere år siden…. Og mens jeg sidder her og tamper løs på keyboard & mus… sidder nogle af mine venner måske og tager heroin….
“They Say Money Dont Make The Man, But Damm Im Making Money”
..ikke at læse hvad alle har skrevet, for jeg er pænt træt og pænt pløret…
men drik nu nogle bajere og spil lidt Quake3 imens.
– Udover det synes jeg godt man kan snakke med quakere om andet en computerspil, og det behøver altså ikke kun være mens man ligger i ske med dem.
Det er sjovt at spille Q3 nu og da – og det er sjovt at fyre den af på disko med dem man spiller med.
Jeg kunne blive ved – men det ville sikkert blive misforstået som om at jeg ikke kunne li’ artiklen.
Ellers meget rørende historie.
Jeg har ikke spillet et par år er det vist nu, men hver gang der vises et klip i tv fra et q3 spil eller hvis jeg ser en spille det, ja så får jeg stadig det adreallinkick som jeg gjorde da jeg spillede.. En fed fed verden at fordybe sig i, men afstanden til det virkelig liv forøgede sig for meget og jeg måtte osse stoppe. Set i bakspejlet, fortryder jeg ikke de 2 års isolation i q3, ra3 universet, og jeg vil ikke afvise jeg ikke forfalder mig til at havne der igen.
\\umbra
tilføjelse..
Jeg har stadig i dag problemer med at sove pga af de par tre år jeg spillede, det er nok den største ulempe ved gaming på det plan.
\\umbra
ER utrolig flot skrevet det, der og ja det får sq en til at tænke lidt… !