Resultatet af brugerundersøgelsen

Generelt:

Adspurgt om folks generelle syn på reglerne, har der været overvejende tilfredshed. Der er kommet en del enkeltstående forslag, der har krævet udvikling af tekniske foranstaltninger. Disse er filtreret og sendt videre i systemet. Moderatorgruppen har dog ikke indflydelse på om, eller hvornår, disse bliver udviklet. Vores regler tager derfor udelukkende udgangspunkt i de værktøjer vi har i hånde.

Specifikt:

I vores spørgeskema blev reglerne præsenteret enkeltvist med mulighed for at kommentere på dem. Her vil vi bringe, hvad vi har kunne trække ud af dem, og hvad vores syn er på resultatet.

Porno/Snuff:

Folk er generelt enige om, at reglen er fin. Enkelte foreslår, at vi opretter et 18+forum, hvor der er plads til de mere løsslupne indlæg. Dette er vi dog ikke interesserede i. Vi mener ikke at der skal være nogen opdeling af siden, og sektioner, man ikke bør komme før man har nået en hvis alder. Ligepræcis at alle dele af Daily Rush er frit for alle, er en del af kernen af vores ”selvopfattelse”. Dertil kommer, at det vil være nærmest umuligt at administrere en sådan begrænsning i praksis, og 18+ forummet vil formentlig ende med hovedsageligt at være befolket af 18- brugere.

Der er en del, der mener, at vi burde udspecificere, hvad der er tale om. F.eks. at bare bryster og i særdeleshed side9-pigen bør være velkommen. Det foreslås, at vi slår hårdt ned, når der linkes til porno, at NSFW burde være obligatorisk, og at folk skal have lov til at snakke om babes. Det har vi taget til os, og omformuleret og uddybet reglen.

Køb og salg:

Der har generelt været stor utilfredshed med vores regler ang. køb og salg. De største ankepunkter, er at det er for strengt, at forbyde lave bud og diskussion af salget. Vi har derfor valgt at åbne op i forummet og lade reglerne være de samme som i resten af forummet. Det skal dog nævnes, at vi stadigvæk vil slå hårdere ned på regelbrud i køb og salg. Det er vores hensigt, at det stadigvæk skal være muligt at genneføre en handel i forummet, uden at trådene skal blive et tilløbsstykke for jokes og udenomssnak.

Vi vil stadigvæk ikke se salg, der forbryder sig direkte mod rettighedshavernes fremsatte ønsker. Det vil sige; lad være med at overtræde EULA’er og lignende, for så at undskylde det med, at det er lovligt i Danmark. For at lette vores arbejde er det stadigvæk forbudt at sælge kontoer, logins, cd-keys o.lign til MMO-spil.

Spam:

Der har generelt været enighed om, at reglen og god og nødvendig. Der har dog været ønske om at få uddybet hvor kommercielle links forbydes. Reglen er, at vi slet ikke vil se dem, hvilket nu afspejles i omformuleringen. Grunden er, som beskrevet i adskillige forumindlæg efterhånden, at vi er nødt til at tage hensyn til vores annoncører. Vi kan ikke have, at nogle får gratis reklameplads, hvor nogle andre skal betale. Dertil kommer, at vi ikke ønsker at Daily Rush skal være standardmål for alskens folk, der bare er ude på at udnytte siden til at tjene penge. Derfor fører vi en nultolerancepolitik på området.



Derudover er vi blevet spurgt om vores holdning til de forskellige memes, der opstår, så som “negleklipperen” og “tag trøjen af”. Vi har ikke noget imod dem, og nogle af dem er vi faktisk glade for. Hvor det i realiteten kan betragtes som spam, ser vi ingen grund til at slå ned på det, sålænge det ikke tager overhånd. Det gør det engang i mellem, hvorefter vi rydder op, men hvis ikke du misbruger vores memes, skal du ikke være bange for at det får konsekvenser. Vær dog opmærksom på henstillinger fra moderatorerne.

Diskrimination:

Overordnet set synes folk, at reglen er fin. Enkelte siger, at de er imod den, og nogle vil gerne have, at vi er mere konsekvente med at håndhæve den. Derudover bliver vi bedt om at uddybe ordet nedgørelse. Dette har været svært, da det til enhver tid vil være et judgement call, om der sker et brud på reglen. Dette er et af de punkter vi tager op i moderatorgruppen fra tid til anden for at afstemme vores fælles grænser, når der er konkrete tilfælde at forholde sig til.

Kloner:

Generelt er folk enige om at dette er en god regel. Vi er blevet spurgt om, hvorvidt vi håndhæver den, og vi kan svare, at det gør vi. Med hård hånd.

Misbrug af redigeringsfunktion:

Der er generel tilfredshed med denne regel, omend den var formuleret vildledende, hvilket vi er helt enige i. Så den har vi omskrevet, og uddybet.

Der har været en del opfordringer til at lave diverse tekniske forbedringer af sitet, så man kan genetablere indlæg, eller se hvad der er ændret. Disse har vi ikke indflydelse på i moderatorgruppen.

Kombinationsindlæg:

Der er generel tilfredshed med reglen, men også kritik af, at vi ikke håndhæver den godt nok. Det er vi sådan set enige i, hvis man betragter det unuanceret. Problemet er, at mange kommentarer indeholder små utilsigtede regelbrud, der i realiteten burde resultere i sletning. Men sammenlignet med den energi der er lagt i at skrive indlæggene som helhed, så nænner vi ikke at fjerne dem. Både pga. det urimelige aspekt af at fjerne noget, der er skrevet med konstruktivt forsæt, men også for at undgå forvirring omkring hvorfor indlægget blev slettet.

Det er blevet foreslået at vi redigerer de rådne elementer ud af folks indlæg. Det har vi dog p.t. ikke mulighed for eller lyst til. Både fordi det er en personlig sag, hvad folk vælger at kommunikere, og der ville kunne opstå mistanker og tvivlsspørgsmål om hvad der er blevet fjernet/ændret. Men også fordi det ville kræve meget arbejde at skulle fjerne regelbrud med finere kirurgiske indgreb, end dem vi bruger nu.

Mea Culpa:

Der har været lidt utilfredshed med overskriften, men generelt er der enighed om at reglen skal blive. Nogle er bekymrede for sin ytringsfrihed i forbindelse med reglen, men hvis man vil bryde reglerne, så vil vi slet ikke vide noget om det.

Vi er enige i at overskriften er for teknisk. Derfor har vi flyttet teksten ind under et nyt punkt vi kalder ”Modsættelse af moderation”, da det er beslægtet med indholdet i dette.

Afsporing:

Der er generel enighed om, at reglen er i orden. Men flere pointerer, at vi skal skelne individuelt og være klar over, at der er forskel på en DR-joke og bevidst afsporing. Vi bliver bedt om håndhæve strengere. Derudover er der forslag om, at vi skriver i reglen, at folk bør oprette en ny tråd, hvis de ved, de er ved afspore en tråd.

Moderatorholdet er enig med brugernes synspunkter her.

Derudover er der kommet forslag om at vi flytter afsporende kommentarer ud i sine egne tråde. Dette er ikke en mulighed vi har på nuværende tidspunkt, og vi er desuden bange for at det vil forvirre mere end det vil gøre godt, så vi er lidt tilbageholdende med at omfavne ideen.

Brud på copyright:

Der er meget konfliktende holdninger til denne regel fra brugerne. Daily Rush må dog stå fast på hvad der er i sitets interesse. Det har altid været en skarp front mod piratkopiering i alle former og afskygninger. Dette vil vi stå fast på.

Da torrent-sites primært anvendes til at dele ulovligt indhold, vil vi ikke tillade henvisninger til dem. Der er nævnt at Youtube o.l. også har ulovligt indhold, men forskellen er at youtube selv gør en stor indsats for at rydde op i det, og at Youtube ikke har en uskreven accepteret skyggeside, hvor pirateri tillades.

Derudover er streaming blevet mere og mere populært, og vi er blevet gjort opmærksomme på, at vi nok bør uddybe paragraffen med en strofe desangående. Så det har vi gjort.

Overdrevent bump:

Der er meget blandede holdninger til denne regel. Nogle vil sætte intervallet op, andre ned, og andre vil tillade det helt.

Det vigtigste element i denne regel er, at det er tarveligt overfor de øvrige i forummet, at tvinge sine indlæg til at stå øverst hele tiden. Det er, hvad vi prøver at forhindre. Det kan medføre kampe mellem sælgere, som ender med at highlighte indlæg, der er komplet uinteressante for 99% af brugerne.

De, der er interesserede i at handle, skal nok selv finde dit indlæg, medmindre der har været en ualmindelig død periode på siden. Når en tråd bump’es ofte, er det et stort irritationsmoment for mange af de øvrige brugere. Derfor har vi lavet reglen, og ladet den overleve med en let modifikation.

Specifikt er der kommet et ønske om at tillade bump ved nyudvikling. Det har vi ikke noget imod.

Reklamefiltre:

Der er overvejende forståelse for, hvorfor vi har denne regel. Der virker dog til at være usikkerhed om, hvorvidt det er tilladt at nævne at en reklame er i stykker. Det er det selvfølgelig. Det har vi givet udtryk for i en ny formulering.

Personforfølgelse:

De fleste er glade for reglen, men savner konsekvens og hårdere straf for at overtræde den. Det er vi positivt overraskede over, og vil sætte hårdere ind på den front.

Primært har der været meget namecalling på siden, hvilket har været med til at skabe en dårlig stemning. Den slags vil vi forsøge at skrue gevaldigt ned for. Så at kalde hinanden tumper og idioter, vil vi ikke tolerere.

Modsættelse af moderation:

Fra tid til anden forsøger vi fra moderatorstabens side at rette op på debatter uden at gå ind og slette og bortvise folk. Desværre bliver dette ofte set som oplæg til debat omkring moderation, hvor det i stedet er en utvetydig henstilling om, at vi slår ned på folk, der fortsætte i samme spor. Vi vil dog helst undgå alt for stringent regelrytteri, så vi vil helst ikke opgive denne handlemulighed, selvom det i nogle tilfælde kan fortolkes som inkonsistent moderation. Så for at forhindre folk i at begynde at diskutere moderation, har vi lavet et nyt afsnit i regelsættet kaldet ”Modsættelse af moderation”, der forklarer hvad man skal gøre, hvis man er utilfreds med linjen.

TAK!

Vi vil gerne takke alle, der har bidraget, og alle jer, der hver dag er med til at gøre Daily Rush til det fedeste samlingspunkt for os gamere. Uden jer ville der ikke være noget Daily Rush.

21 KOMMENTARER

  1. Lækkert! Jeg savner måske lidt mere uddybning omkring køb/salg som har været meget omdiskuteret. Jeg ved godt reglerne nu er “de samme som på resten af forummet”, men I gør en del ud af at forklare at der bliver slået hårdere ned på overtrædelser og at man skal overveje om en post hjælper omtalte salg.

    Mere specifikt: Er det f.eks. tilladt at oplyse om at den nævnte pris er for høj eller henvise til et andet sted hvor man kan få det samme produkt billigere?

  2. #2: Det er det, men hvis man poster et sådant et indlæg og herefter ender i et gigantisk skænderi med sælger, fordi man ikke kan nøjes med at være alment oplysende men også liiiiiige skal fortælle sælger, hvor grisk et svin han er, så får man klø

    (Det har vi oplevet før)

    I min perfekte drømmeverden afstedkommer sælger med alle relevante oplysninger (eks. HBO, sendes med Post DK? Billeder af produktet osv.) og sikrer dermed, at der kun er brug for bud i tråden. Det er desværre ikke altid tilfældet. Vi tillader nu, at folk kan komme med den slags indlæg, du taler om, men hvis folk ikke kan holde kæft i køb og salg, får de slag. Det bliver en fest for os at fortolke den : D

  3. Fint at der bliver kigget på reglerne fra tid til anden, og de nye ser da også letforståelige ud (selvom det nok skal lykkes nogle at bryde dem).
    Det første link virker desuden ikke

  4. Ser ganske fint ud. Igen, ros for at i tager brugerne med på råd.

    Er dog stadigvæk i tvivl vedr. “kommercielle reklamehenvisni­nger”.
    Hvis et spil bliver diskuteret, f.eks. hvor man kan få det billigst, så må vi ikke smide et link til dette som jeg forstår det.
    Og hvis en annoncør her på siden har et godt tilbud, så må vi heller ikke gøre brugerne opmærksom på dette, eller må vi godt det så, fordi det er en annoncør f.eks.
    Eller er forbudet generelt for al kommerciel virksomhed?

    Vedr. kloner, så har jeg set et par folk herinde der har samme navn, men der er lige den forskel at der f.eks. er et tal til forskel. Altså “navn”1 og “Navn”2 – Dette er ikke tilladt right?

    “Forklaringer om bortvisning på regelsiden” – Der mangler et d ved indhentet samtykke.

  5. #6
    Hvis det er en forretning for dig at poste et link, så skal du ikke poste det. Det er i grove træk hvad vi mener med kommercielle reklamehenvisninger. Vi tager stilling til den slags henvisninger, når vi møder dem, og diskuterer internt hvor grænsen går. Det er umuligt for os at lægge os fast på en grænse en gang for alle, fordi der er for mange scenarier vi ikke kan forudse og tage stilling til. Vi kan ikke sige at det er tilladt at poste en henvisning til hvor du kan købe et spil, for så vil nogen tage os på ordet, og ikke bestille andet.

    Hvem der annoncerer på Daily Rush, ændrer ikke rigtigt på hvad du må poste.

    Vedr. kloner, så er det ikke tilladt at oprette/anvende en alternativ bruger på siden, når man er blevet bortvist. Det gælder uanset om hvilket tal den har.

    Jeg forstår ikke din sidste bemærkning. Men der kom kort tid en forkert version af de nye regler op. Måske er problemet allerede løst?

  6. Rart at se vores besvarelser kunne bruges.
    Synes de nye regelsæt ser rigtig gode ud og er spændt på hvordan køb/salg forummet kommer til at blive fremover.

  7. #7
    D’et er blevet sat ind, så no worries.

    Takker for svar på det andet, forstår hvad i mener med bestemmelsen nu.

    Mhs. til klonen, så ved jeg ikke om den er oprettet mens vedkommende evt. har været bortvist, men kan henvise til det via mail, og så kan i jo selv tage stilling

  8. Lyder godt med alle de tanker der er gjort omkring reglerne. Men igen sådan et indlæg her er altid lidt modstridende, for dem der læser det er ikke dem der er problemer med. Har aldrig læst jeres regler, og har aldrig været i konflikt med nogen af dem, aldrig været i farezonen for at blive bannet osv. Utroligt at det kan være så svært at opføre sig normalt

  9. “Hvis du er inspireret af en forgrening af tråden, der ikke relaterer sig direkte til den aktuelle diskussion, så at du velkommen til at oprette din egen og give en henvisning til denne, og evt. henvise til det sted, der ansporede dig til det.”

    Find en fejl.:)

  10. #15
    Opsummering: Næsten alle regler er blevet justeret, og der er tilføjet og fjernet nogle stykker.

    For uddybning: Læs denne nyhed.

  11. Spørgsmål til misbrug af redigeringsfunktionen…

    Er det ikke tillads at slette teksten i ens kommentar, hvis man efterfølgende indser at man ikke var videre konstruktiv i den?

  12. #18

    Citat fra de nye regler ang. redigering af indlæg:

    Vær derudover opmærksom på om der er svaret på dit indlæg, og om svaret stadigvæk giver mening efter redigeringen. Helt specifikt vil vi ikke have at man sletter teksten i kommentarerne, uagtet om man fortryder den, eller ikke føler at den er aktuel længere.

    Med andre ord, hvis det ødelægger meningen med eventuelle kommentarer på dit indlæg, så nej.

    I sådan et tilfælde vil jeg anbefale at gøre sådan:

    BF3 er bedre end MW3 end of discussion!

    Edit: Sorry, det er åndssvagt at blive ved med den latterlige debat. Ingen bliver klogere eller sejere af det, det kan jeg godt se nu, efter jeg er faldet lidt ned.”

  13. Super godt arbejde med at få opdateret reglerne! Thumbs up.
    Men frygter meget hvordan køb/salg kommer til at forgå. Desværre synes jeg i forringede reglen og derfor gør det svære fremover og købe og sælge. Jeg håber i har utrolig meget fokus på at det ikke kommer til at sejle og at hver anden tråd ikke kommer til at blive en forklarings tråd omkring reglen.

    Tag det eksempel starten i denne tråd. Hvis folk må henvise til billigere steder. Så bliver ALT salg jo automatisk med pris garanti. Som jo egentlig er unfair over for sælger. Det jo købers egen job om de vil søge nettet for en billigere pris.
    Som også nævnt længere oppe så kan sælger hurtigt blive hængt ud som en dårlig sælger fordi vedkommende har sat en pris meget høj. Og derfor mister tillid til næste gang hun/han vil sælge igen.

  14. #18: Jeg synes, at #19’s svar er det bedste, der overhovedet er skrevet omkring emnet. Hvis du har skrevet noget vrøvl, må du stå ved det og lade det stå. Hvordan du lader det stå, er helt op til dig.
    #20:
    Størstedelen af besvarelserne omkring Køb & Salg mente det stik modsatte end dig. Dermed ikke sagt, at du tager fejl. Vi har skam tænkt os at have rigtig megen fokus på den specfikke del af siden, da det er der, de største ændringer har fundet sted : )