Lad mig først og fremmest understrege, at denne artikel ikke er en anmeldelse af Death Stranding. Jeg er simpelthen ikke nået langt nok i spillet, til at kunne komme med en tilnærmelsesvis fair dom. Jeg har derimod rundet 25 timer i selskab med Sam Porter Bridges (Norman Reedus), og vil i stedet benytte spaltepladsen her, til at fortælle om hvilken type spil Death Stranding er (mild spoiler: jeg er stadig ikke helt sikker), samt hvad du skal være forberedt på, hvis du selv kaster dig over spillet, når det udkommer den 8. november.

Artiklen kommer ikke til at nævne spillets historie, så du kan betragte de følgende linjer som værende spoiler-frie.

Posten skal ud

Death Stranding handler om mange ting, men med hensyn til det overordnede gameplay, er det især om at levere pakker til diverse udposter i den amerikanske ødemark, samt overbevise de udstationerede om, at det vil være en god ide at tilslutte sig et online-netværk, som lader de strandede stakler kommunikere på tværs af kontinentet. Denne rejse foregår primært til fods, og der er enorme arealer som skal dækkes. Senere får man også adgang til køretøjer, som heldigvis fremskynder processen, men det er ikke altid man har nem adgang til disse.

Det er nogle lange ture Sam skal ud på, men heldigvis får man også adgang til køretøjer.

Hver gang man når til en ny udpost, har man mulighed for at påtage sig ordrer. Dette tæller som spillets missioner, som altså går ud på at levere pakker til nye udposter. Man kan påtage sig alle de ordrer man vil, men man skal også tage højde for at Sam ikke er et overmenneske, og altså blot kan bære en forudbestemt mængde kilo.

I princippet kan man smide alle de pakker på ham man vil, men med for mange pakker på sig, bliver han både langsommere og mere ustabil. I værste fald kan han snuble og tabe sit gods, og derved risikere at nogle af pakkerne går i stykker. Det bliver modtageren af pakken ærgerlig over, ligesom der kan være resurser iblandt, som Sam selv kan bruge til at lette sin rejse. Man kan vedligeholde Sams balance, ved at holde L2 og R2-knapperne inde, hvilket især er nødvendigt, når man skal ned af en stejl bakke, eller hvis man skal forcere ujævne klippeområder.

Man skal være sikker på at man har den rigtige oppakning med, til at imødekomme uforudsete situationer.

Hold dig tør

I Death Stranding er regn ikke bare regn. Af hensyn til min lovning om at holde artiklen spoiler-fri, må du derfor lige finde dig i præmissen om, at regn er giftigt som bare fanden. Sam er selv pakket godt ind, og derfor færdes relativt normalt gennem en byge, om end mudret terræn dog sænker hans gåhastighed. Oppakningen er derimod meget modtagelig overfor regnvandet, som altså kan påføre skade til pakkerne. Man skal derfor bestræbe sig på at søge læ, hvis man altså ikke vil dukke op til en skuffet pakkemodtager.

Der er mulighed for at reparere de dele af oppakningen som går i stykker, men det kræver særligt værktøj, som altså også er en del af Sams oppakning, og derfor også noget man kan miste, hvis man ikke træder varsomt.

Denne flod er let nok at krydse, men det kan godt svare sig at finde en alternativ rute.

Man kommer også til at skulle passere små floder og åer, hvor man bør bestræbe sig på at komme hurtigt over. Mister man balancen her, kan pakkerne ende i vandet og flyde med strømmen for aldrig at blive set igen. Har man først en gang løbet langs en flod, i håb om at kunne indhente sit gennemblødte gods, så har man en respekt for hvor påpasselig man skal være, når man står i vand til brystkassen.

Regn på vejen er tegn på …

Som om den silende regn ikke er udfordrende nok at kæmpe sig igennem, så kan de sporadiske brusebade også indikere, at du er på vej ind i et område, som er befolket af BT’s, eller Beached Things. Det er skyggelignende spøgelser, som Sam bestemt ikke er interesseret i at komme i nærheden af. De er umiddelbart stillestående, men kommer Sam for tæt på, vil de begynde at jage ham, og så er det ellers om at tage benene på nakken, eller holde vejret ved at holde R1 inde, i håb om at de mister færden af ham.

Hold god afstand til de mystiske BT’s.

Dertil er der også landevejsrøvere, som blot ønsker at fravriste Sam sin bagage, uagtet om indholdet er brugbart for dem eller ej. De spiller ind i det overordnede narrativ, ved at have en mere rebelsk attitude omkring konceptet med at forbinde landets kommunikationslinjer. Der går en del timer, før man får adgang til et arsenal af våben, som kan bruges til at gøre fjenderne ukampdygtige – men dog ikke dræbe. Det er dog oftest også muligt at snige sig forbi disse områder, men det er umuligt under gennemspilningen helt at undgå sådanne konflikter.

Det bedste man kan gøre for sig selv, og i øvrigt også andre spillere, er at bygge veje, broer, udkigstårne og lignende bygninger i landskabet. Det letter både ens rejse, da det bliver nemmere at komme hurtigt gennem de udfordrende områder, ligesom der er rigeligt med backtracking tilbage til udposter man allerede har besøgt.

Anmeldelsen er på vej

Death Stranding skifter altså mellem at være et originalt og friskt bud på en walking simulator, og en mild action/stealth-titel. Der er voldsomt meget mere at gribe fat i, både i form af historien, præmissen om at skabe forbindelser til andre spillere, en overflod af cut scenes, bosskampe, babyer, Mads Mikkelsen og mere til. Forhåbentlig har du dog nu fået en ide om hvad du rent praktisk skal foretage dig.

Du er virkelig meget alene i Death Stranding.

Jeg kommer til at lægge mange flere timer i spillet, for at få en fyldestgørende anmeldelse klar, men for nu skal du være velkommen til at stille spørgsmål i kommentarerne, og så vil jeg bestræbe mig på at besvare dem efter bedste evne.

24 KOMMENTARER

  1. #5 – Helt klart positivt, men med en del forbehold. Jeg er som sagt ikke kommet hele vejen igennem, hvorfor jeg også er tilbageholdende omkring at snakke for meget om historien.

  2. #7 – jeg kan ikke forestille mig, at det på nogen måde bliver en halvhjertet port, men der er nogle knaptrykskombinationer, f.eks. det jeg nævner med at holde de to triggers inde for at holde balancen, som jeg mistænker kan blive lidt akavet på et tastatur. Jeg tror derfor den bedste oplevelse findes med en controller, så hvis dette optimeres på PC-platformen, kan man nok godt tillade sig at vente på den udgivelse.

  3. Nu har jeg læst et par anmeldelser igennem. Nogle folk klager over, at quest føles ensformet og de bliver hurtige trivielle. Kan du bekræfte, at quests er den del af spillets svagheder?

  4. #12 – både ja og nej. Teknisk set er det udelukkende fetch quests, hvor alsidigheden og udfordringen findes i den måde man navigerer landskabet ved at planlægge sin rute, finde de rette remedier til at komme op/ned af klippeskråninger, undgå områder med fjender og lignende. Nogle gange skal man direkte ind i et minefelt af BT’s for at finde sit mål, og andre gange finder man sin næste pakke på den anden side af en flod, som ikke kan krydses på normal vis. I nogen grad synes jeg kritikken er berettiget, men de anmeldelser jeg har læst, som netop nævner det med den vinkel, synes jeg også misser pointen og præmissen. Sam er ikke en kriger – han er en delivery boy!

  5. YAY! ..har det fint med “gå”-tur-spil! Og det kommer endda til mit.

    Igen: YAY!

    #9…SÅ-så! Så er den heller ikke værrererere. Og synes du selv det går godt med post-væsen og/eller digitaliseringen i DK år 2019?

    Holder efterhånden mere af ‘POSTMAN’ nu end i 1998!
    Med mindre: Package from China selvfølgelig

  6. “Han er ikke noget overmenneske”, efterfulgt af billeder, læsset op kasser og brædder i en mængde der ville imponere en kamel

    #9 Præcis min første tanke også

  7. #13 Mange tak for din omfattende tilbagemelding. Forhåbentlig har du haft tid til at spille det lidt mere nu. Gav quests dig tilstrækkelig udfordring, således at du var underholdt hele spillet igennem? Kan du komme lidt nærmere ind på, hvor udfordrene de er?

  8. #17 Du siger, at du vil håbe at jeg får tæsk…og at du glæder dig til at høre om det?

    Det er jeg ked af at høre, ret så ubehagelig kommentar at få

  9. #18 – Udfordringen ligger som sagt i hvordan man navigerer rundt i verden, og det samme gør sig gældende for alsidigheden. Underholdningsværdien er jeg endnu usikker på, da det er en meget fastlåst præmis at spille på, og jeg er helt med på at det ikke er for alle. Jeg er ganske underholdt, og selvom der er nogle spil are actionsekvenser, så skal man være forberedt på at man er alene med Sam i MEGET lang tid af gangen.

    #19 – Der tog du mig lidt for bogstaveligt. Det var udelukkende for at sætte et perspektiv på, at Sam ikke er en kyndig slagsbror, når han har en kæmpe oppakning på ryggen. Jeg kunne aldrig drømme om at ønske tæv til nogen, så jeg skal beklage at jeg fik formuleret min sætning således.

  10. Jeg bliver mere eller mere interesseret i det her spil, især nu hvor min kones søn er åbenlyst forarget over spillet uden at have spillet det og jeg tog “trur du ikke bare du er ung og dum og ikke fatter kunst” hatten på

  11. Jeg bliver mere eller mere interesseret i det her spil, især nu hvor min kones søn er åbenlyst forarget over spillet uden at have spillet det og jeg tog “tror du ikke bare du er ung og dum og ikke fatter kunst” hatten på