Der er lige over en måned til at Blizzard lancerer den femte World of Warcraft-udvidelse, Warlords of Draenor. Vi er blevet rundhåndet forsynet med betanøgler, så du lige kan snuse til hvad der venter, før det for alvor går løs den 13. november.

Sådan kommer du til Draenor

Billede

Warlords of Draenor er Blizzards femte udvidelse på lige godt ti år til World of Warcraft. Var du med i Mists of Pandaria, er der udsigt til en noget anderledes og mere dyster oplevelse i Warlords of Draenor. Garrosh er stukket af efter at være blevet besejret i Siege of Orgrimmar og tager, med hjælp af lidt tidsrejse, tilbage til Draenor, hvor han har held til at forhindre orkerne i at drikke af Mannoroths grønne blod. Warlords of Draenor bliver helt officielt søsat den 13. november, men allerede i dag kan du forsøge dig, da vi uddeler en række betanøgler, til de af jer som ellers har mod på det.

Svar på tre meget lette spørgsmål og du er med

For at det ikke bare skal være en ren give-away, har vi denne gang tre meget lette spørgsmål du lige skal kunne svare på. Derudover skal du være registreret som Daily Rush bruger og have en aktiv brugerkonto hos os. Du bedes inkludere dit brugernavn i den mail (se nedenfor) du sender til os. Dertil skal du have en aktiv World of Warcraft-konto, for at kunne benytte betanøglen.

Men lad os komme i gang. Her er de tre spørgsmål du lige skal svare på:

  1. Hvornår udkommer Warlords of Draenor?
  2. Hvad er max level (level cap) i Warlords of Draenor?
  3. Hvor foregår Warlords of Draenor?

Når du mener at have de korrekte svar på spørgsmålene, sender du en mail på adressen: wod@dailyrush.dk. Husk at oplyse dit brugernavn på Daily Rush i mailen, da din besvarelse ellers vil blive frasorteret. Det er kun tilladt at sende en besvarelse pr. bruger.

Skulle du være heldig at få en betanøgle, skal du derefter gøre som følger:

  1. Gå ind på Battle.net Account Management
  2. Gå hen til “Games & Codes og tryk Add a Game Key
  3. Derefter kan du hente Warlords of Draenor beta-klienten til enten Windows eller Mac.

God fornøjelse. Vi ses i Azeroth (eller gør vi?)

53 KOMMENTARER

  1. Hmm, hvad er deadline for besvarelse og hvornår trækker i vinderne? Jeg syntes ikke lige jeg kan se det nogle steder, men det kan jo være mig som har kigget mig blind.

  2. #9: Har du glemt at inkludere dit brugernavn?

    Edit: Du har sendt en mail her kl. 10.09, dvs. efter dagens første batch blev sendt ud. Du har dog fået en key nu.

  3. Tak for key, Jan!

    Jeg får dog en fejlmelding, når jeg indtaster den. Den siger at man som minimum skal have købt MoP, og det har jeg gjort, for to år siden. Jeg er inde på den account der har MoP tilknyttet, og indtaster game keyen, men det hjælper ikke.

    Kan det være fordi jeg ikke betaler game time i øjeblikket? Jeg synes det virker lidt spøjst.

  4. Der rygtes tilsyneladende, at vi har WoD betakeys til vores læsere. Her de seneste par timer er spammers begyndt at sende mails i stor stil.

    Det får i / de altså intet ud af. Alle brugere bliver tjekket før vi kvitterer med en key, så det er spild af tid, hvis man ikke har rent mel i posen…

    Og husk nu at oplyse jeres brugernavn i mailen. Uden det, bliver mails altså slettet prompte…

  5. Jeg forstår det ikke. Jeg forbandt contest i mit guild chat og fortalte dem, hvordan de skal reagere. Kan det blive betragtet som spam? Hvis ja, hvilke krav skal anses for ikke at være på den måde? Mange tak for dit svar.

  6. Flere af mine venner, og jeg har deltaget, og vi har registreret med webstedet, og vi har ikke modtaget kendetegnet endnu. Vi har alle vores brugernavn angivet. Er det en fejl? Skal vi sætte brugernavnet i den første linje i e-mailen?

  7. Nej, i skal bare huske at skrive jeres brugernavn i den mail i sender ind med den (forhåbentlig) rigtige besvarelse. Mailadressen kan ses i konkurrencen.

  8. #28 & #30

    Phon, du er klar over, at det er en eller anden med google translate ikke? det håber jeg, fordi det er da virkelig dårligt oversat i hvert fald og et ringe forsøg på at skaffe sig en key.

  9. Hej Jan, jeg har skrevet en mail dig omkring en evt ekstra beta key til min roommate, da vi begge har efterårs ferie og rigtig gerne vil igang sammmen! ved måske godt det er at presse citronen en smule, men jeg krydser fingre!

  10. #46: Nej beta’en lukker inden da og derefter vil det være PTR-servere (Point Release). Dem kan man få adgang til uden betatest adgang.

  11. Får fejlen “You need at least World of Warcraft®: Mists of Pandaria™ to claim a beta key for World of Warcraft®: Warlords of Draenor” når jeg prøver at aktivere den. Og ja, min konto har Mists of Pandaria.

    Har søgt på det, og er vist noget med at min konto skal whitelistes først?

  12. #53: Oprettede en ticket igår, og den slettede de bare. Det er smule underligt, fordi deres live chat vindue virker ikke for mig i både IE og Chrome.