Den 30. november landet vores nok mest ventede spil. Far Cry 3 indtager Daily Rush og forhåbentlig store dele af vores læsere med stor stil. Derfor har vi kørt en konkurrence i stilling i samarbejde med Ubisoft. Nu har du chancen for at vinde trøjer, t-shirts, strategi-guider og dejligt andet lir.

Vind lækre præmier fra Ubisoft

Konkurrencen er forbi og vinderne er trukket. Du kan se de heldige og kloge deltagere i bunden.

Billede

Da vi for en måneds tid siden satte os til rette ved en uskyldig PC for at prøvespille Far Cry 3, blev vi blæst væk. Det mundede ud i et yderst positiv preview, og en længsel efter spillet, som vi ikke har følt længe. Nu er Far Cry 3 blot halvanden måned væk, og det fejrer vi med en heftig konkurrence, hvor du kan vinde en masse lækkert Far Cry 3 loot.

I samarbejde med Ubisoft har vi samlet en dejlig præmiebunke, der blandt andet indeholder en figur af den psykotiske Vaas, lækre hættetrøjer, fine T-shirts, Far Cry 3 badges og en yderst brugbar Hunting Guide. Du kan se præmieopstillingen herunder.

  • Førstepræmie: Vaas-figur, hættetrøje, Hunting Guide, Far Cry 3 badge.
  • Andenpræmie: Hættetrøje, Far Cry 3 badge
  • Tredje, fjerde og femtepræmie: Far Cry 3 T-shirt og badge

Hvordan vinder jeg?

Billede

Konkurrencen kræver blot, at du kender lidt til Far Cry-universet og er up to date med de nyeste, populære spil. Du skal svare rigtigt på de tre nedenstående spørgsmål, og derefter er du med i lodtrækningen om præmierne. Lodtrækningen finder sted fredag den 19. kl. 12.00. Du skal sende dine rigtige svar til os per mail. Benytter du dig ikke af linket, skal du sende en mail til fc3@dailyrush.dk.

Spørgsmål

  • Hvilken Far Cry 3 karakter giver dig definitionen på sindssyge?
  • Er hovedpersonen i Far Cry 1, 2 og 3 den samme?
  • Hvilket oldgammelt våben går igen Far Cry 3, Assassin’s Creed III, Crysis 3 og det nye Tomb Raider?

Du skal huske at skrive dit brugernavn samt navn og adresse i din mail, da vi skal sende præmien til dig, hvis du er den heldige vinder. Kun en indsendelse per bruger vil blive accepteret. Bevidst snyd vil medføre slag med en frossen porre. Konkurrencen løber indtil fredag, hvor vi vil udvælge den værdige vinder.

Vinder er fundet!

Vi fandt hatten frem og smed de mange rigtige svar deri. Efter at have rodet godt rundt trak vi følgende navne op af hatten:

  • Førstepladsen: Had
  • Andenpladsen: Foop
  • Tredjepladsen: zyDox, Skull-Head og Nooboloco

Tillykke til vinderne og tak til jer allesammen for jeres deltagelse. Vi ser frem til flere konkurrencer … og til at gå i kødet på Far Cry 3!

15 KOMMENTARER

  1. men man kan ikke vinde Far Cry 3 spillet i Far Cry 3 konkurrencen?

    …eller har jeg bare ikke læst beskrivelsen ordentligt?

  2. Det er ikke annonceret endnu, selvom kl. har været 12.. Tror måske der var flere som skrev ind end først regnet med måske?

    Hvis nogle er interesseret i svarene TROR jeg de er følgende:

    1: Vaas Montenegro
    2: Nej – ikke samme brug af karaktere
    3: Bue og pil

  3. Så er vinderne trukket. Undskyld forsinkelsen, der var sygdom på redaktionen i fredags

    Vinderne får en mail om lidt, navnene kan derefter ses på konkurrencesiden.