Plus: Asynkront, lokal multiplayer
En ting, vi altid har kunne regne Nintendo gode for, er muligheden for at samle en flok venner i sofaen og game igennem foran samme fjernsyn. Og den tynde håndledssnor til Wiimoten undskyldte i øvrigt at tyre fjernbetjeninger efter hinanden, når man tabte. Multiplayer på samme maskine er ligeledes en af grundstenene i Wii U, og skal man tro anmeldelserne af f.eks. Nintendo Land, har Nintendo fat i den lange ende med deres asynkrone multiplayer, som vi også så i “Pac-Man VS.” til Gamecube i 2003. Meget kan man sige om Nintendos seneste maskiner og de spil, de afføder, men de forsøger ofte at designe nye spiloplevelser gennem deres grundlæggende input-hardware frem for at overlade det hele til spiludviklerne.
![]() | ![]() |
Ydermere er der ingen bekymring om muligheden for at bruge spil på forskellige maskiner. Det skal understreges, at vi stadig befinder os på rygtestadiet, når vi snakker at låse et spil til en enkelt maskine. Det hele startede tidligt sidste år, da Kotaku fortalte om mulig blokering af brugte spil på både den næste Xbox og den næste Playstation. Så længe alle rygterne starter samme sted – selv et sted så relativt troværdigt som Kotaku – bør man være bare lidt varsom, men for ganske nyligt tog Sony så patent på denne type teknologi, hvilket straks gav rygterne mere kød på hofterne.
![]() | ![]() |
Rygter eller ej, det er unægteligt et glohedt emne: Der er både argumenter for og imod, Gamestops aktier falder og stiger i takt med disse rygter, og der sås allerede tvivl om, hvorvidt det overhovedet er lovligt. Wii U går i en stor bue uden om alt denne forvirring og holder sig fri af den blotte spekulation om en ny form for kontrol, der måske ikke påvirker alle forbrugere lige negativt, men som næppe vil komme dem decideret til gode. Kald mig gammeldags, men jeg nyder stadig at game i samme rum som mine modstandere og medspillere af og til, når vi alle medbringer hver vores spil. Og selv hvis vi glemmer alt om rygter om blokering af brugte spil, gør Wii U intet andet end at fornye mine muligheder for at tæve dem og smage deres salte tårer eller kyle deres ting ud af vinduet, når de vinder og derfor åbenlyst snyder.






























Hrmm.. Wii U tiltaler ikke rigtig mig.. Det er temmelig underligt hvordan deres DRM er sat sammen. Derudover tror jeg de andre nyere håndholdte konsoller som kommer vil klare det langt bedre end Wii U siden Wii U hardwaren ikke er noget at råbe hurra for.. Påtrods af den ikke alt for gode hardware synes jeg godt nok også den er lidt spicy i prisen!
hverkan jeg læser ordet “Wii U” så…
https://www.youtube.com/watch?v=0JElywbkSbY&t=0m8s