Minus: Gennemgående markedsforvirring

Dette punkt gælder sandsynligvis et fåtal Rushere, da vi som standard er godt bevandrede udi det meste, der rører sig i spilbranchen, når vi ikke har travlt med at spå om politik eller dele forslag til god mad. Vi ved godt, hvad forskellen er på en Wii og en Wii U. Der er dog et stort marked udenfor Daily Rush; det må der altså være, når Kinect – et stykke spilhardware, der decideret har fjernet sikkerheden om, at man rent faktisk kan styre de spil, man betaler 400 kr. for – har verdensrekorden for hurtigst sælgende omgang forbrugerelektronik. Derfor kan ens øjenbryn godt fare hyppigt i hver sin retning, når man ser, hvad Nintendo gør for at gøre Wii U unik i hovedet på den menige kunde.

BilledeBillede

Når forgængeren sælger næsten 100 millioner eksemplarer, og computerspil generelt er blevet mere normale end sarkasme på internettet, er der mangt en mor og far, der skal ud og købe Nintendos nye maskine. Den skal ligeledes sælges i mange supermarkederaf af butiksansatte, der måske ikke kender noget til spilbranchen, ud over hvilken pris der scannes ind fra stregkoden. Og når kunder fortæller, at de skal “have den nye Nintendo Wii” eller bare “den nye Nintendo-maskine”, er forvirringen næsten garanteret i nogle butikker. Bedre bliver det altså ikke af, at Nintendo åbenbart skulle rydde op i deres hardware-lager og derfor udgav Wii Mini på næsten samme tid i Canada. Wii, Wii U, Wii Mini – bogstavet “i” bliver aldrig det samme igen.

BilledeBillede

Det hjælper heller ikke, at Nintendo stædigt insisterer på kun at markedsføre deres nye Gamepad. Nintendo-bossen, Reggie Fils-Aime, nægtede kategorisk at kalde maskinen for andet end “bare en kasse”, da Nintendo løftede sløret for Wii U ved E3 i 2011, ligesom det var tangerende umuligt at få hardware-information fra Nintendo, før Wii U udkom. TV-reklamer har heller ikke været for gode til at vise andet end den nye controller. Deres fokus har været støbt i beton på at sælge den nye Gamepad – så meget at man godt kan være undskyldt, hvis man som hr og fru Samfund tror, at den enten er konsollen i sig selv eller blot en udvidelse til Wii. Der er mange, der deler denne bekymring om markedsforvirringen (1, 2, 3, 4) og modsat Wii, synes Wii U at sætte sig skitzofreniskt mellem adskillige stole – og en enkelt sofa for god ordens skyld. Tvivlen kan komme dem til gode endnu, det kan den ofte med Nintendo. Men med alle disse bekymringer samt tanker på nylige intiativer direkte til glemmebogen (Motion Plus og Vitality Sensor), er optimismen omkring Wii U’s klare formål snart som direkte at male striber på en hest for at overbevise sig selv om, at den stadig kan nå at blive en zebra.

2 KOMMENTARER

  1. Hrmm.. Wii U tiltaler ikke rigtig mig.. Det er temmelig underligt hvordan deres DRM er sat sammen. Derudover tror jeg de andre nyere håndholdte konsoller som kommer vil klare det langt bedre end Wii U siden Wii U hardwaren ikke er noget at råbe hurra for.. Påtrods af den ikke alt for gode hardware synes jeg godt nok også den er lidt spicy i prisen!