Med en nyvalgt amerikansk præsident, som sætter sin lid til mavefornemmelser fremfor videnskabelighed, og et indrejseforbud som rammer syv muslimske lande, har den amerikanske spilbranche nu reageret og fordømmer Donald Trumps hårde kurs, som de mener vil skade et kreativt og vidtfavnende udviklingsmiljø.

USA’s selvproklamerede “fixer” og CEO-in-Chief, Donald J. Trump har bestemt ikke været bange for at tage affære de seneste 14 dage. Med et splittet USA, hvor han har opbakning i provisen (og blandt en håndfuld meget ihærdige og fyldende Daily Rush’ere) og bestemt ikke de mere veluddannede metropol-områder, har især invandrings-stoppet fra syv muslimske lande vakt bekymring i den amerikanske spilbranche.

Først var en række mindre spiludviklere på banen, med deres kritik og nu har de større spillere også fundet det nødvendigt at åbne munden.

Blizzard og Harmonix er kommet på banen

Blizzard-chef Mike Morhaime har udsendt en intern mail til samtlige ansatte, hvor han beklager de værdier Trump lægger for dagen og fortæller, at Blizzard bestemt ikke deler de ideer.

The executive order strikes an incredibly sharp contrast with the values on which our company was founded. We are, and will always be, a company that strives for inclusion, embraces diversity, and treats one another with respect. This is the very foundation of what makes not just our company — but America — great, which is why I am so troubled by these actions.

Microsoft-chef Satya Nadella, som selv er immigrant (hvem er ikke det i USA, red.), skriver at han vil sørge for at hjælpe samtlige Microsoft-ansatte, som måtte blive ramt af det stadig ganske kaotiske tilstande, som Trumps forbud har medført.

Insomniac Games har med stifter og chef Ted Price i spidsen udsendt en video, hvor de også lufter deres utilfredshed og misbehag ved Trumps “initiativ”.

Devolver Digital har besluttet at gøre deres GDC-demoer tilgængelige for alle som vil være forhindret i at deltage i messen i San Francisco i begyndelsen af næste måned og også Harmonix lufter i lighed med Blizzard deres ganske klare holdninger nu.

Også eSports bliver nu ramt

Vainglory-spilleren IraqiZorro, som kommer fra Irak, kan ikke længere deltage i konkurrencer og også Mr.R (Super Smash Bros) har via den hollandske ambassade fået at vide, at han ikke længere kan få indrejse til USA.

Super Evil Megacorp-chefe Kristian Segerstråle har ligeledes forfattet et brev, hvor han belyser problematikken.

Sidst men ikke mindst bør du læse Brendan Sinclairs klumme på GamesIndustry.biz og i dag har Polygon bidraget med en særdeles interessant og velskrevet artikel omkring den Kuwaitisk-fødte udvikler (animator) Shadie El-Haddad.

8 KOMMENTARER