I denne sære tid har jeg spillet solospil for første gang nogensinde. Jeg har før stillet op og taget nogle ture, for at tjekke at reglerne gav mening, før jeg forklarede dem for andre. Decideret solo har ikke fristet tidligere, men det gør det nu, hvor jeg har en craving efter spil, som online-spil ikke rigtigt kan opfylde.

Så jeg har spillet fem forskellige de sidste fem dage: Underwater Cities, Terraforming Mars, Viticulture, Anachrony og Snowdonia. Det er alle multiplayerspil, hvor der medfølger en regelvariant til solospil.

Generelt er det sjovere og mere givende end jeg havde antaget, og der er nogle ting der er værd at reflektere over i den forbindelse. Og det handler om primært to ting: Solo-mekanikken og vinder-mekanikken.

Solo-mekanikken

Hvordan spillet er blevet designet til solo-funktionen. Jeg er ret vild med den måde virtuelle modspillere er blevet tænkt ind i solospillet. På den konto vinder Snowdonia og Anachrony. I ingen af dem kan man forudse hvad modspilleren gør, og man kan gradbøje hvor svært man vil gøre det for sig selv.

Anachrony er ret svær at slå, og det er gennemskueligt hvad bot’en gør, hvor Snowdonia var en lidt nem sejr og lidt bøvlede regler for de tilfælde, hvor modspilleren ikke kunne gøre noget. Men de glider begge to fint.

Både i Viticulture og Underwater Cities bliver hele modspillerens tur taget, før du tager nogle af dine træk. Så man har lidt et forspring i forhold til den rigtige udgave. Det kan sikkert tilføje lidt tænketid til nogle spillere, men det er okay; der er jo ikke nogen, der sidder og venter på dig. Begge spil går ret meget hurtigere i denne udgave, fordi modspilleren kun blokerer felter og ikke gør andet. I de to første ”spiller” bot’en, og man skal både tage ressourcer og handle på dens vegne.

I Terraforming Mars er der ikke som sådan en modspiller. Du har 14 generationer til at nå de tre terraforming mål. Så spillet går langt hurtigere end med modspillere. Det fangede mig ikke på samme måde, men igen – det gør spillet bare ikke rigtigt.

Vinder-mekanikken

I Terraforming Mars skal du nå at terraforme på et givent antal runder. I Underwater Cities skal du nå at bygge syv domes og få 100 point, hvorefter du kan prøve at slå din egen score. I Viticulture skal du nå 20 point på syv ”år”. I både Anachrony og Snowdonia skal du slå modspilleren.

Det sidste er meget mere motiverende for mig. Også fordi det gør at jeg er nødt til at spille anderledes, end jeg ville gøre imod modspillere. I Anachrony får bot’en en tur, hver gang jeg tager en. Så det giver mening at optimere sin maskine til at bruge så få ture som muligt. Alle de dér småture med at få lidt vand eller bytte noget skal man prøve at undgå, for den laver point næsten hver gang. Og så bliver den svær at slå. Det er ret interessant at man skal skifte strategi, så det ikke bare handler om at øve sig til når der er modspillere.

Solospil opfylder nogle behov, men ikke alle. Jeg savner stadig fornemmelsen af at spille en historie med andre. Det at vende de gode/dårlige beslutninger man tager. Det at mødes og være sammen med andre mennesker.

Til gengæld får jeg stadig fornemmelsen af at tage vigtige beslutninger, som ikke har nogen konsekvens som sådan. Jeg får også tilfredsstillelsen ved at se en omhyggelig lagt plan folde sig ud og lykkes.

Jeg har rangeret min oplevelse af de fem spil, ud fra mit ønske om at prøve dem igen. Men det er ikke en top 5, for det er altså de eneste solospil, jeg har prøvet. Jeg er sikker på, at der flere derude, der er lige så gode eller bedre.

  1. Anachrony
  2. Underwater Cities
  3. Snowdonia
  4. Viticulture
  5. Terraforming Mars

P.S. Da jeg i mellemtiden har fået prøvet yderligere 20 solospil, ser min top 10 nu sådan her ud:

  1. Anachrony
  2. Underwater Cities
  3. A Feast for Odin
  4. Snowdonia
  5. CO2 (efter ét forsøg, i hvert fald – måske ændrer det sig, for det er godt nok svært!)
  6. Santa Maria
  7. Manhattan Project: Energy Empire
  8. Cerebria
  9. Age of Civilization (i skirmish mode)
  10. Welcome To … (standard solo)

Det har jeg samlet mine tanker om i denne film:

2 KOMMENTARER

  1. Har ikke spillet solo spil, men tror godt det kunne ske.
    A feast of Odin er jo et fantastisk spil, så ville nok blive valget hvis jeg en dag får tid og lyst.