Der er spil der foregår meget på et fælles bræt, nogle handler mere om dit eget playerboard og andre fokuserer på dit deck og din hånd. Og så er der dem der sker i rummet og over bordet. Hvor det er i dialogen og bluffet, at vinderen bliver fundet. Hvor vinderen ofte er den spiller, der er bedst til at lyve eller spotte en løgn. Genren blev opfundet i 1986 af Dmity Davidoff med spillet Mafia, der findes i mange udgaver, men konceptet er blevet udviklet på utallige måder siden, og her vil jeg nævne tre gode varianter.

De fås i mange tyngder, og selv som garvet papskubber finder jeg kvaliteter i alle levels. Om det er den helt enkle og hurtige Werewolf, der ikke er meget mere end en struktureret udgave af det Mafia, som alle SFO-børn spiller. Styret af en app får man roller, der kan ændre sig, og enten er du på varulvenes eller menneskenes side. Det er ikke sikkert at du selv ved det, og spilleren med et godt overblik vil godt kunne lokke folk til at afsløre sig selv. Spillet taget fem minutter og har masser af replay i sig, i form af de mange roller man kan skifte rundt imellem. Et sjovt spil at slutte en spilsession af med, og kan sagtens spilles efter et par øl også. Og man spiller ALDRIG kun ét spil.

Er man syv eller ni spillere, så skal man ikke snyde sig selv for at prøve Tortuga 1667. Et lille bitte bræt, en masse afstemninger og så er der ellers pirater for resten af pengene. Du er enten englænder, franskmand eller hollænder, men du ved ikke hvem, der er på dit hold. I løbet af spillet rykker man guld rundt imellem de tre hold, laver mytterier, og spiller kort ud imod hinanden. Forhåbentlig hjælper du dine medspillere, men det er ikke sikkert. Spillet ender først, når man når ned til bunden af kortbunken, så hvis folk rykker meget rundt i stedet for at spille kort, kan det godt tage noget tid, men det burde vare ca. 45 minutter.

Et spil, der lidt skiller vandene, er Leaders of Euphoria. Lidt samme tyngde som Tortuga, for 4-8 spillere. Spillet er egentlig bare et kortspil, men det kommer i en halvstor kasse, fordi der skal være plads til fire oversized laserpistoler. Ingen tvivl om at deres funktion kunne være klaret med en papdims med en pil på, men ligeledes er der heller ingen tvivl om, at spillet bliver langt mere spændende af at der står en lasergun og peger på dig. Et rigtig skægt spil, man ofte ser til salg brugt. Det forstår jeg slet ikke, hvorfor man ville skille sig af med!

Kongen i genren er Resistance: Avalon. Man er riddere om det runde bord, men ikke alle vil have de fem quests til at lykkes. Der skal hårde argumenter på bordet for at komme med på holdet, og ikke mindst for at bevise din uskyld, hvis de ikke lykkes. Det kan spilles helt enkelt, men udover de mange forskellige roller der følger med, så kan man selv styre, hvor meget der skal snakkes. Et spil kan vare alt imellem 20 minutter og tre timer. Det er ikke et spil for dårlige tabere, for du bliver helt sikkert løjet for og snydt. Ingen aftaler er bindende og ingen kan man stole på.

Sat op på den måde, kan det godt undre at man gider spille den slags spil. Men der er noget meget befriende over at få lov til at lyve og snyde og bluffe. At forfine de kommunikative skills der skal til for at excellere i spillet såvel som i mange køb/salg situationer i virkeligheden. Der er ikke tale om langtidsplanlægning, men udelukkende om at finde ud af hvem der er på dit hold og sørge for at de andre taber. Der er sjældent lækre komponenter eller flot grafisk udtryk, men hvis man synes at meta-spillet lyder federe end terninger og pap, så er det en sjov måde at være sammen på, som kan vise helt nye sider af dine venner.

2 KOMMENTARER

  1. One Night: Ultimate Werewolf og The Resistance er blandt mine farvoritter. Det er så pisse sjovt at spille disse 2 spil. Jeg må lige få forsket lidt i de andre der nævnes her.

  2. Endnu en fin artikel!

    Et andet sjovt lille bluff-spil er Melee. Det har ikke rigtig argumentationsdelen, men er et hurtigt spil for 2-4 spillere. Det er sjovest med 3-4 spillere dog.