Det sker ofte, at folk spørger mig til råds om brætspil. Det kan være om regler, genrer, anbefalinger eller personlige favoritter. Et spørgsmål, jeg får oftere og oftere, lyder noget i retning af: “Hvilke brætspil skal jeg købe, hvis jeg vil starte en samling?”.

Det er et godt spørgsmål, og før jeg besvarer det i klummen her, vil jeg godt reflektere lidt over selve spørgsmålet. Jeg erindrer nemlig ikke andre samlerobjekter, hvor man har spurgt til råds på den måde. Vil man have en pladesamling, for eksempel, så er det nok en lyst, der først melder sig, når man allerede har en del plader. Bogsamlere har typisk også købt et par hundrede bøger, før de vedtager, at det er en samling. Men brætspil? Det sker faktisk, at lysten kommer før man har et eneste spil i hjemmet. Til gengæld har man sikkert haft nogle som barn, og muligvis også spillet hos andre.

Og hvor skal man så begynde? Her er fire forskellige vinkler på at komme i gang, og nogle tanker om hvilke spil, de kunne lede hen til.

Hvad vil du rent faktisk få spillet?

Man kan starte med at tænke over, hvilke spil det er sandsynligt, man vil få spillet. Det kan godt være, at du bliver helt høj af at tænke på Twilight Struggle eller Trickerion, men hvis dine venner ikke er vant til at spille brætspil, så det er ikke sandsynligt, at du nogensinde kommer til at spille dem. Og hvis du gør, er det måske så bøvlet, at dine venner aldrig vil give bræt en chance igen.

I den situation bør man vælge et spil, der er nemt at gå til, og som skalerer godt med forskellige antal spillere. Her er Azul et godt bud! Det spiller præcist lige godt, om du er to, tre, eller fire spillere. Et spil tager kun omkring 40 minutter, og det er vildt nemt at komme ind i.

Andre spil, der opfylder cirka samme krav, kunne være Century Spice Road og Manhattan.

Tjek hitlisten

En anden mulighed er at kigge på listen over de mest populære spil hos BoardGameGeek (verdens største community om brætspil) og finde inspiration der.

De første par stykker kan være lidt bøvlede at kaste sig ud i, enten fordi de er regeltunge, eller fordi genren kræver en bestemt type spillergruppe. Pandemic Legacy er for eksempel en uovertruffen spilleoplevelse, men det kræver, at du spiller med den samme gruppe ca. 18 gange. Ikke rigtig min definition på et begynderspil

Terraforming Mars har jeg før anbefalet, og Scythe kommer jeg tilbage til snarest, men på tiendepladsen finder vi Great Western Trail, og sikke et fund! Et spil der kan se en smule overvældende ud ved første blik, men i virkeligheden skal man bare bevæge sig rundt på prærien og investere i kvæg, cowboys, tog og den slags. Selvom der er nogle helt nye mekanikker, så fanger man ret hurtigt hvad det går ud på. Og så spiller man det igen, hvor der er nye startpositioner, nye mål og nye ting man kan købe.

Tre gode argumenter for spillet som godt startpunkt:

  1. Der er en række forskellige strategier, man kan vælge imellem. Du kan både vinde med den bedste kvægbestand, det sejeste cowboyhold eller adskillige andre veje du vælger i løbet af spillet.
  2. Det er som sagt temmelig forskelligt fra gang til gang, så du risikerer ikke at folk spiller den samme strategi hver gang og vinder på det.
  3. Det går stærkt. Selvom hele spillet varer ca. to timer, så er turene hurtige, og der er meget lidt ventetid.

Men! Det er ikke et begynderspil som sådan. Man skal nok have en lille smule erfaring med brætspil, men vil man have et spil, der både kan spilles af casual gamere (hvis der er én til at forklare reglerne) og de mere erfarne, så er det her lige så godt som Terraforming Mars, Feast of Odin eller Viticulture.

Hvor mange spillere er I?

Man kunne også se på antallet af spillere, og vil det typisk være dig og en ven eller kæreste, så er der en lang række eminente spil til to spillere. Lige fra de abstrakte, der er blottet for held og historie, til de tematisk tunge og involverende. Jeg har lavet en film, hvor vi anbefaler ti spil til to spillere, så jeg vælger ikke at spoile for meget her

Hvad har du prøvet før?

Man kan kigge på et spil, man godt kan lide – eller kunne, dengang man spillede for ti år siden – og finde noget, der minder om det. Her vil mange nok nævne Risk, og kan man lide det, er der masser af grunde til at spille noget bedre. Tre bud kunne være:

  1. History of the World: Man gennemspiller syv epoker i verdenshistorien, men man ved ikke, hvilket imperie man kontrollerer næste runde. I modsætning til Risk kan man altså ikke spille på samme måde hver gang, eller lurepasse mens de andre dræber hinanden.
  2. Smallworld: Area control ligesom Risk. Der er masser af kamp og måder at have direkte konflikt på, men spillet er ikke i samme grad afhængigt af tilfældigheder, og man kan ikke bare sidde i Australien og opruste.
  3. Risk 2210 A.D.: Risk i fremtiden med baser på Månen og under havet. Til forskel fra klassisk Risk er der kun fem runder, så du har begrænset tid til at rage til dig. Det varer altså ikke seks timer, hvor du sidder med to lande og kigger på, at de andre har det sjovt.

Det var fire mulige vinkler på at komme i gang med din spilsamling. Der er selvfølgelig også andre muligheder, man kunne have været inde på, som f.eks. party games, brætspil der minder om computerspil eller historiske spil. Dem tager vi på et senere tidspunkt.

Min klumme vender tilbage i juli, kom gerne med input til temaer eller vinkler. I mellemtiden er du stadig meget velkommen til at besøge min YouTube-kanal Subboardia Brætspil i Forstæderne, som løbende bliver opdateret med nye film om brætspil.

 

10 KOMMENTARER

  1. Great Western Trail ser rigtig fedt ud, tak for tippet! Jeg synes det kunne være sjovt på et tidspunkt at se på spil der er ren mekanik hhv. spil med meget tema, og de kombinationer der findes. The Princes of Florence er en af mine egne favoritter, og det er et spil, hvor jeg virkelig føler, at tema, stemning og mekanik går hånd i hånd. Hvor f.eks. mange Knizia-spil er mekanik med et tyndt lag af tema ovenpå.

  2. Great Western Trail overraskende sjovt, omend lidt kompliceret og overvældende når man bliver præsenteret for det.

    Som nævnt går det hurtigt med at forstå spillets mekanismer det bliver sjovere for hver gang man spiller.

  3. Min samling af ikke-standard brætspil startede med Puerto Rico. Jeg var egentlig i Games for at kigge på Settlers, men ekspedienten fik talt mig over på Puerto Rico. Det er jeg godt tilfreds med den dag i dag.:)

    Jeg har desværre ikke haft lejlighed til at spille så meget, siden min datter kom til verden for et år siden. Men af to-personers hyggespil, der kan blive tid til med kæresten, så nyder jeg meget Dominion og Boss Monster. I den tunge ende er der Eclipse, men det får jeg sgu nok aldrig tid til at spille igen.:D

    Hvis man ikke frygter stress, så er Escape også godt med en gruppe venner. Samarbejdsspil på tid.:)

  4. Great Western Trail, er et super fedt spil og kan jeg også virkelig anbefale ! Vil dog mene det er lidt mere for de øvede end der bliver lagt op til her.

    Mht. Smallworld syns jeg ikke om det (trods den brede gode omtale). Kan sådan set lide langt de fleste elementer, tema, og alle de strategiske overvejelser, men de mange skift mellem racerne bliver bare for meget, og syns det ødelægger flowet i spillet.

  5. History of the World lyder virkelig fedt, det må skal prøves!
    Har efterhånden en god lille samling herhjemme og min absolutte favorit er spillet Dominion. Kan klart anbefale til enhver som ikke er bange for at læse lidt card-text.

  6. #1 tak for forslag. Slet ikke nogen dårlig idé!
    #4 Jeg skriver da meget tydeligt at det IKKE er et begynderspil? Men det er rigtigt, at hvis emnet var gateway/begynderspil, så havde jeg ikke puttet det på listen. Men når oplægget er gode steder at starte en samling, så går jeg lidt ud fra at man har spillet en smule allerede. Men ja, det er et skønt spil! Helt bestemt bedre end Smallworld, som heller ikke siger mig så meget personligt.
    #5 Der er en del der har et blødt punkt for Dominion. Jeg skulle måske lave en klumme med nyere deckbuildere, som jeg synes tager grundmekanikken og bygger mere spændende spil op omkring. Men Dominion har den udtalte fordel at reglerne kan forkortes til ABC (Action, Buy, Clean-up). Genialt!

  7. #6 nej det gør du vel ikke, men så alligevel “lille smule erfaring”… Ordkløveri men men det er et virkelig godt spil!

    Dominion har jeg virkelig svært ved, kan lide det på computeren, men har prøvet det 2 gang irl. Og den ene gang var ok hvis jeg skal være positiv, den anden gang var forfærdelig. Så mener det er et spil hvor din modspillere betyder rigtig meget for om oplevelsen er god..

  8. #6
    Jeg er en af dem, der har et blødt punkt for Dominion, og jeg vil gerne høre om andre, lignende spil. Jeg har prøvet 3 andre deckbuilders: Trains, Clank! og Aeon’s End. De har dét positive tilfælles, at de alle, på hver sin måde, forsøger og til dels lykkes med at have et stærkere tema end Dominion, der er _meget_ mekanisk. Jeg synes at ingen af dem føles lige så gennemtænkte og tight som Dominion, som jeg altid vender tilbage til

    #7
    Er det ikke altid tilfældet i spil hvor man har modspillere?

  9. #8 jov det kan man sige, men i Dominion er det, meget små valg man skal tage fra tur til tur. afhængig af deck kan man gøre det lige så snart ens tur er slut.
    Med andre ord føles mit input til spillet/ eller mængden af tid jeg bruger på rent faktisk at spille meget lille i forhold til hvor lang tid det kan tage.

    I de fleste andre spil, angiver dit træk en retning for resten af spillet, og der er flere fornuftige træk du kan overveje. Så selvom dine modspillere er lang tid om det, har du noget at tænke over; Samt i nogle spil har modstanderes træk stor påvirkning på udgangspunktet for dit træk.

    I Dominion føles det mere som en strategisk overvejelse i starten, og resten af spillet skal der meget få ændringer til, hvilket betyder spillet egentlig har 2 intressandte perioder, start og slut, planlægning og sammenligning. Selve spillet skal bare overståes, og derfor bliver det kedeligt hvis dine medspillere er langsomme.

    måske en smule på spidsen, men ikke meget

  10. #9 Det er en meget fin iagttagelse, som også rammer en af mine primære grunde til at spille bræt: Oplevelsen af at tage vigtige beslutninger. At man tager nogle LIV OG DØD-vigtige beslutninger, der dog er fuldstændigt irrelevante et par timer senere. Og i Dominion er der ganske rigtigt lange passager hvor jeg ikke er så sikker på at mine beslutninger gør en forskel.
    Jeg stykker en klumme sammen om deckbuildere.