I brætspil opstod der i 2008 en ny undergenre, nemlig deckbuilders. Det skete med spillet Dominion. Grundmekanikken havde været i spil før, ikke mindst i Starcraft-brætspillet året før, men ingen tvivl om, at det er med Dominion, det finder sin reneste form, og når ud til et massivt publikum.

Ganske kort så handler deckbuilding om, at man i løbet af spillet sammensætter sit deck (personlige kortbunke) som man så trækker og spiller kort fra. Det vil sige, at selvom det kan føles tilfældigt, hvilke fem kort du får, så er det altid fem kort, du selv har valgt på et tidspunkt. Enten er det så kortene selv, der repræsenterer en værdi til sidst, eller også bruger man kortene til at foretage sig noget på et bræt.

Dominion skal have max kudos for at skabe så rent et koncept. For helvede mand, regelbogen kan forkortes til A-B-C (Action, Buy, Cleanup)! Men det helt rene gør også at det føles meget mekanisk at spille, og personligt kan jeg slet ikke blive grebet af spillet. Som en anden bruger herinde også nævnte, så er det nærmest kun i starten og slutningen, at man rigtigt gør en forskel. Sorry til jer der elsker det, jeg ved at I er flere end mig. Fortsæt endelig med det, Dominion er IKKE et dårligt spil, jeg bliver bare ikke fanget.

Men der er masser af andre vinkler på deckbuilding, og specielt de sidste 2-3 år har set en eksplosion i udnyttelsen af potentialet. Måske var det A Few Acres Of Snow, der hævede barren, jeg er ikke sikker. Det er et Martin Wallace-designet 2-mands spil om krigen mellem engelske og franske styrker i Nordamerika i 1700-tallet. Asymmetrisk og ret tungt med et uendeligt kedeligt bræt, og bliver ratet meget højt af dets fans. Jeg har kun prøvet en enkelt gang, og der synes jeg lidt, at der var flere regler end egentligt gameplay.

Men: Den største succes i kombinationen af deckbuilder og bræt er nok Clank! Man er eventyrlystne riddere, der sniger sig ind i slottet og dets kælder for at hente skatte men uden at vække dragen. Det er et spil, som jeg oplevede lidt for tilfældigt, men jeg er en minoritet, så derfor ville jeg lige nævne det her. Både Clank! og variationen Clank! In Space er vældigt populære.

I samme genre står Path of Light and Shadow væsentlig stærkere hos mig. Alle spillere starter med den samme starthånd, tilsat et kort med en speciel ability, samt to kort afhængigt af hvor man vælger at starte. I løbet af spillet skal man bevæge sig rundt på brættet og erobre områder og slotte, opgradere sine kort, opgradere sine bygninger og en masse andre ting, som du slet ikke kan nå på de 12 ture, du har.

Jeg burde egentlig hade det, for der er både terninger og direkte konflikt med, men jeg kan sagtens leve med det i dette tilfælde. Det er lykkedes dem at lave et stort spil der føles episk, selvom det kun varer ca. to timer. Hvis man har tilbøjeligheder både til area control, terninger og deckbuilding, så er det her et sejt spil, der kommer rundt om mange mekanikker og flyder virkelig stærkt.

I den noget hurtigere ende finder man handelsspillet Kashgar. Det som er sjovt her, er at man skal jonglere med tre decks samtidigt, og altså har mulighed for at lave tre engines, der spiller sammen. Et spil der er ekstremt tilfredsstillende når strategien lykkedes. Der er noget Uwe Rosenberg over det, med de mange typer ressourcer og handel frem og tilbage hele tiden, men det høje tempo og gennemskueligheden får det til at fungere for mig. Et spil jeg altid har lyst til at bruge 30 minutter på.

Reiner Knizia har skam også lavet en deckbuilder, nemlig kapløbet The Quest for El Dorado. Man skal hele tiden prioritere mellem fremdrift og fremsyn, og selvom næsten al viden er åben, er der alligevel forskellige veje til sejr. Og som en klassisk deckbuilder kan spillet forklares på under to minutter.

Genren er med tiden blevet udvidet, og indeholder nu også både bagbuilders og poolbuilders. Specielt bagbuilderen er en sjov variation, hvor man i løbet af spillet fylder ting i en sæk, som man så trækker fra. Et spil jeg har spillet latterligt mange gange i den genre, er Quacks of Quedlingburg. Her konkurrerer man om at være den sejeste kvaksalver, og skal derfor lave den sejeste heksebryg.

I løbet af ni runder får man points og nye ingredienser til at gøre sin bryg vildere og vildere, men det er hele tiden et gamble, med hvornår gryden eksploderer. Og det er SÅ sjovt! Selvom det egentlig ikke gør særlig meget skade, hvis gryden eksploderer, er det super intenst at fylde gryden op og regne med at man sagtens kan tage en ting mere, og så ramler det hele sammen. Jeg har selv lavet en video om det, men Shut Up & Sit Downs formidler spændingen lidt bedre.

Dette er ikke tænkt som en fyldestgørende liste over deckbuilders, men mere som et forsøg på at vise forskellighederne i hvordan grundmekanikken kan bruges. Det er en genre med uendelige muligheder, og jeg er sikker på, at vi kommer til at se mange flere udviklinger af den.

4 KOMMENTARER

  1. Virkelig fed klumme, der er så mange spil jeg åbenbart skal have prøvet
    Indenfor deckbuilder genren har jeg kun prøvet Dominion og Star Realms, og begge er nogle af mine favorit brætspil.

  2. #3 Knizia ligger også højt på min liste. Jeg kan ikke lige linke her fra telefonen, men jeg har lavet en film om min personlige top 5 over Knizia spil. Måske er der flere du har misset?