Jeg tillader mig at gå ud fra, at de fleste voksne ikke spiller for at vinde, men snarere for selve spillet. Går man kun efter sejr, er det sandsynligt, at en del spilsessions vil være ret nederen – med mindre man da vælger modspillere, efter om de er dårligere end én selv. Så hvis vi ignorerer den slags mennesker – og det bør man – så er vejen banet for samarbejdsspil, eller co-op som de hedder på danglish og engelsk.

I denne type spil vinder enten spillerne eller spillet. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er den store fan af co-op som genre, men jeg har alligevel haft fede oplevelser med den. Lige fra den 10-minutters intense stirrekonkurrence i The Mind, til den 30+ timers lange kampagne i Pandemic Legacy.

Disclaimer: Jeg kommer ikke til at snakke om Gloomhaven og 7th Continent. Der er folk derude, der elsker dem og sætter dem højt på enhver liste over spil, og jeg er helt sikker på, at de har ret. Det er bare en genre, der slet ikke har appelleret til mig endnu. Så i stedet for at lade som om, eller bare være negativ, så har jeg udeladt dem helt.

Der er ingen tvivl om at det var Pandemic der sparkede døren ind til markedet for genren. Det var ikke det første af slagsen, men helt bestemt det, der gjorde hele verden opmærksom på den mulighed i brætspil. Og de har været i stand til at holde gryden i kog, med gennemtænkte variationer og udvidelser. Jeg kommer nok aldrig til at spille vanilla Pandemic igen, men vil stadig anbefale den version til alle, der vil have en fornemmelse af om co-op kunne være noget for dig og din spillegruppe – og så ellers hurtigt komme videre til specielt Legacy-udgaven.

Også i co-op finder man spil, der er bygget på computerspil. To af polerne er Mechs vs. Minions og This War of Mine. Det første er et lidt fjollet programmeringsspil i League of Legends-universet og det andet et dystopisk krigsspil.

Hvis man godt kan lide Roborally og LoL, er det sandsynligt, at Mechs vs. Minions vil ramme jeres gruppe hårdt. Jeg følte, at det var for tilfældigt, men jeg er også ret sart på det område. Man er dog nødt til at bøje sig i støvet for den tårnhøje produktionskvalitet! Det er helt vildt så meget der er gjort ud af de præmalede figurer, trays og generelle lækkerhed. Når man så også ser på den lange række af scenarier, er der i det hele taget intet at sætte fingeren på. Bortset fra det tilfældige … Så der må du vurdere, om du føler dig mest enig med Bryan Drake eller resten af Dicetower.

Der er jeg personligt meget mere interesseret i det stemningsfulde og dystre univers, man finder i This War of Mine. Man spiller en gruppe civile, der skal overleve ved at skaffe mad, varme, vand og andre livsfornødenheder uden at blive slået ihjel i den stadigt mere desperate by. Hvis du kender computerspillet, kan jeg ikke sige særlig meget nyt, men følelsen står virkelig stærkt når man sidder fire mand bøjet over et bord og ser ens chancer for overlevelse forsvinde i tågen af mismod og kynisme.

10 KOMMENTARER

  1. Robinson Crusoe er faktisk udemærket, selvom det er lidt regeltungt. Ellers kan jeg også anbefale Flash Point: Fire Rescue, hvor man er et hold af brandmænd, der skal slukke ildebrande og redde folk ud af brændende bygninger.

    Hvis man mangler lidt stress i sit liv, så kan Escape: The Curse of the Temple også anbefales.:D Og man SKAL høre soundtracket imens. Det er nærmest det halve af oplevelsen.

    Mysterium er i øvrigt også ret hyggeligt, hvis man skal have noget i en helt anden boldgade.

  2. Spændende titler, Hansen – tak for nogle gode forslag. Har selv kun spillet ganske lidt co-op. Den eneste titel, jeg lige nu kan huske, er D&D-spillet Castle Ravenloft, som er ganske hyggeligt og fint til et hurtigt D&D fix.

  3. Jeg stemmer i med #1 , Escape er et fantastisk spil! Jeg synes at det som samarbejdsspil, og specielt som en introduktion til folk, der ikke er vant til brætspil, har nogle fornemme kvaliteter:
    * Det er nemt at lære
    * Man undgår typisk at én spiller bestemmer alting, fordi ingen kan overskue sådan en styringsform i det kaos, spillet medfører
    * Det er hurtigt overstået (godt for de utålmodige)
    * Alle spiller hele tiden (igen, godt for de utålmodige)
    * Det er _ret_ tematisk – musikken og tempelrummene gør meget for stemningen
    * Det gør ikke noget at man laver småfejl i løbet af spillet
    * Man føler, at man har klaret sig gennem det hele som et team, når man er færdig

    Jeg har spillet det med kolleger på arbejdet og vores konsulenter fra USA, når de har været på besøg, og det har fungeret ekstremt godt som en god ryste-sammen oplevelse. Jeg kan ikke anbefale det nok!

  4. Så kan jeg da nævne Gloomheaven
    For det ligger højt hos mig, og det er der 2 grunde til:
    1. og vigtigste.. Spillet er designet til der ikke kan være en alfahan, der diktere/eller giver forslag som altid følges. Jeg hader det, især fordi der er en tendens til det bliver mig.
    2. Jeg elsker det univers.

    Hvad er dine opblevelser med Aeons End ? Ligger øverst på min “Overvejer at købe det” liste

  5. Escape er fantastisk. Er helt enig i at det ikke kan spilles uden soundtrack!

    Må også lige hæve tommelfingeren for gloomhaven.

    Vores gruppe har også 7th kontinent, men det er gloomhaven vi hiver frem. I 7th kontinent var der for meget alfahan over det og det blev lidt for repitativt for nogle af os.

    I Gloomhaven spiller vi med åbne kort, hvilket egentlig er forkert. I vores 4 mands gruppe har det dog ikke betydet, at en alfahan har taget over. Vi kæmper stadig med scenarierne (har gennemført 3, fejlet 2 andre). Hvordan man overhovedet gennemfører et scenarie uden at spille med åbne kort, forstår jeg ikke

    Vi elsker stamina/action delen. Selv om vi kan have planlagt det perfekte setup, kan det hele ryge i vasken inden det bliver ens tur. Man kan ikke bare gemme sig i et rum og tage modstanderne en efter en. Samtidig er der udviklingen af ens karakter, som vi ikke rigtig har smagt på endnu, men ved bliver godt. De mange forskellige monstre og scenarier sikrer afveksling. Vi er virkeligt godt underholdt og tiden flyver af sted. Fedt spil!

    I andre gloomhaven folk, benytter I apps og i så fald hvilke? Vi har brugt gloomhaven Helper til at holde styr på modstandere og er glade for den. Har I andre I kan anbefale?

  6. #8 vi bruger ikke apps, og spiller med lukkede kort hvilket jeg syns er en stor del af spillet.
    Mener vi er på 4 sejre og 1 tabt.. Har spillet 3 personer men 1 af gangene 4. Syns 4 personer var mærktbart sværere.

    Måske i har overset en regl, hvis i syns det er så svært.. Ville nok lige tage endnu:D en tur igennem reglerne. (kan selvfølgelig os være os der har overset en)

  7. Jeg vil også gerne slå et slag for Spirit Island, som er meget anset i brætspils-communitiet:
    https://boardgamegeek.com/boardgame/162886/spirit-island

    Det er et ret strategitungt Co-op spil og man kan godt føle sig lidt kvæstet efter sådan et spil, fordi der skal tænkes så meget. Men det er til gengæld også med til at eliminere alfahan-syndromet da det er super svært at holde styr på flere spilleres muligheder oven i sin egen. Derudover ‘skal’ man også spille med lukkede kort.
    Man spiller stort set også samtidig hele tiden, så der er meget lidt downtime hvilket jo er superfedt.
    Man spiller hver især en spirit som i løbet af spillet bliver gradvist stærkere, mens man forsøger at holde invaders ude af en ø, som også bliver beboet af indfødte som man gerne skal prøve at beskytte (eller ofre..). Det er dermed en form for omvendt colonization spil, hvor man ikke skal invadere, men tværtimod forhindre en invasion.
    Kan klart anbefale det, men det er et tungt spil rent “tænkemæssigt”
    (Reglerne er ikke særlig komplicerede)