Indtil videre har jeg skrevet mest om strategispil. Det er også der, mit hjerte banker hårdest, men i denne omgang vil jeg gå over til noget væsentligt lettere i det, og fortælle om nogle af de spil, som jeg godt kan lide at finde frem, når der er lidt fest i luften. Der gider jeg ikke sidde og veksle farvede cubes og lade som om at det foregår i rummet eller i dværgenes miner.

Andre folk kan her godt lide “sjove” spil som Cards Against Humanity eller den slags, men jeg har en ting for de fysiske spil. Dem hvor reglerne kan forklares på få sekunder, og som er mere sjove, end egentlig dybe. Det er spil, der kan redde en kedelig julefrokost eller peppe en nytårsaften med børn op. Så måske er jeg i god tid, eller også har du simpelthen flere anledninger til at hive sjov frem?

Kategorien “behændighedsspil” er her brugt i lidt bred forstand, da de både inkluderer stablespil, tempospil, knipsespil og på tværs af det hele ligger behændighed så. Men hvorfor overhovedet spille til fest? Kan man ikke bare hamre stifter, slås og danse? Det er der bestemt også oplagte lejligheder til. Men der er mange situationer hvor andre typer mennesker ville snakke om fodbold, TV, film, sladder, politik eller nogle af de andre emner, som jeg ved absolut ingenting om, og slet ikke interesserer mig for. Så i stedet for at kede mig eller svare alting med “no idea”, så kan jeg spille et spil og være med, uden at skulle forklare (igen!) hvorfor alt hvad de snakker om rager mig nul. Så hvad spiller man med folk, man ikke rigtigt kender?

En stensikker klassiker er det danskdesignede sportsspil Klask. Jeg er selv absolut ikke et sportsmenneske og det er kun ganske få brætspil med det tema, som jeg gider bruge meget tid på, men Klask er absolut en undtagelse! Det ligner en masse du kender (airhockey, fodbold osv.), men det bærende her er, at det handler om hånd-øje koordination – bortset fra at du ikke kan se din hånd.

Du styrer din brik via en magnet under spillepladen, og skal enten få bolden i modspillerens mål, eller undgå de andre magneter og dit eget mål. Afhængigt af hvor god du er, kan det være et meget hurtigt eller lidt mere adstadigt spil, men ingen tvivl om at den hurtige VIL vinde. Det er SÅ sjovt, og alle kan være med. Spillet tager få minutter og man kan spille det hele aftenen. Bliver bestemt ikke kedeligere efter nogle øl.

Det ligeledes dansk designede Match Madness er en evig succes både blandt børn og fulde mennesker. Der er en læringskurve på ca. 12 sekunder, og derefter handler det bare om at få klodserne til at vise samme mønster som kortet. Man kan være op til fire spillere, og længden afgør man helt selv. I min erfaring bliver spillet ved, når først det er fundet frem, med skiftende spillere.

Det er ét af de spil, hvor folk står og kigger på, og ved præcis hvad du gør forkert. Lige indtil de selv får det i hænderne. Det er topstressende og hylende morsomt. Kortene kommer i forskellige sværhedsgrader, så det er nemt at lave variationer, der giver lige chancer for at vinde. Designeren har også lavet en lidt mere matematisk fortsættelse, der hedder Shadow Blocks, hvis man vil tage den et skridt videre.

I samme tyngde er der også kommet mange gode stablespil. Klodshans er sikkert sjovt nok i hukommelsen, men den slags er opgraderet vildt fedt. Mit eget foretrukne er nok det top frustrerende Junk Art. Børn kan ofte godt lide farver, klodser og ting der kan gå galt. Det kan jeg også. Klodserne er vidt forskellige, og specielt i luksusudgaven er balancepunktet så gennemtænkt, at man kan bygge temmelig vilde figurer. Der følger en række forskellige regelsæt med, så et spil er en slags turnering igennem forskellige måder at stable på. Børn kan sagtens banke dig på lige fod, og det gør ikke frustrationen mindre. Mange biblioteker har det, så det er nemt at give det et skud.

Jeg er ret vild med at knipse. Både den muntre til en catchy sang, men bestemt også med konkurrence for øje. De tre, jeg har spillet mest, er Crokinole, Flick ‘em Up og Pitch Cars. Flick ‘em Up er et 2-personers (eller to hold) cowboyspil, hvor man spiller en række scenarier igennem og grundlæggende bare skal vælte den andens cowboys. Det kan kombineres med førnævnte Junk Art hvis man har træ-udgaven af begge to, men det ved jeg ikke lige hvordan fungerer. Men de to spil, jeg virkelig vil slå et slag for her, er racerspillet Pitch Cars (eller Carabande som det oprindeligt hed) og Crokinole.

Pitch Cars har den fordel at man kan være fra 2-8 spillere med, men vigtigst: Man går lidt rundt om bordet og finder den rette vinkel. På den måde får det en billiard-agtig ting over sig, hvor du står med din drink og knipser din bil afsted. Alle er dårlige til det spil, og alle synes, at det er skægt. Reglerne kan varieres efter hvor aggressivt man vil opfordre til at spille. Personligt kan jeg godt lide at der ingen straf er for at skyde andres brikker af banen. Det er sjovt for en selv når det lykkes, og sjovt for alle andre når det mislykkes. Der findes ikke nogen gode videoer med det, så det må være en opgave for mig. Men sådan her ser det blandt andet ud:

Det er et spil der fås i en del udgaver og størrelser, men selve spillet er identisk i dem alle.
Crokinole har lidt mere strategi. Det spilles enten af to eller fire spillere, og igen skal der knipses runde brikker. Denne gang skal man ind i et målfelt og skyde modstandernes brikker ud. På den måde kan man spille det væsentlig mere strategisk end de øvrige spil, jeg har nævnt her, fordi du kan lægge din brik et sted, hvor det er så svært for modspillerne at skyde den væk, at hun ikke kan komme til at lave point til sig selv. Så en lille grad af area control ryger lige med i kategorien her.

Spillet har en tårnhøj ærgrelsesfaktor i sig: Det skud der det ene øjeblik er vildt let, er helt umuligt næste gang. Det er helt vildt så frustrerende og forløsende det spil er, og man kan vitterligt blive ved i timer. Det fås både i en lækker træudgave til knap 1100 kroner, men også i en lige så spilbar plasticudgave til 120. Jeg garanterer at din fredagsøl aldrig bliver den samme igen.

Jeg har skrevet lidt mindre om disse spil end jeg plejer, men det er også spil, der i højere grad er indlysende, når først man ser dem. En anden forskel er også, at jeg i udgangspunktet aldrig blander alkohol og spil, men med de ovennævnte typer vil jeg gerne gøre en undtagelse. Jeg vil faktisk rigtig gerne spille dem efter et par øl. Og gerne imens.

5 KOMMENTARER

  1. Tak for anbefalingerne. Jeg vil helt sikkert tjekke et par stykker ud.

    Jeg har netop prøvet jungle speed og det er også et spil der er lynhurtigt at lære og god til festlige lejligheder.

  2. Jeg købte Crokinole efter SUSD’s video. 1500kr for Tournament Edition bræt, og lidt ekstra for brikker og andet gøgl. Kanon sjovt spil, specielt fordi det er så let at lære og spille, så alle kan være med.

    Voldsomt dyrt og upraktisk, men ikke desto mindre pengene værd.

  3. #3 Sådan! Det er bare så flot i den udgave.

    #2 Det har jeg ikke prøvet, fedt.

    #1 Køb det endelig. Selv i plasticudgaven til 120,- er det mange timers sjov og ærgrelse