Generelt laver jeg helst ikke lister, men undtagelsesvis kommer her et meget subjektivt bud på ti vildt gode spil fra dette årti.

En top 10 over 10 års bræt er virkelig ikke nogen nem ting for mig. Det er så forskellige genrer, behov, situationer, dybder og lignende variabler, der er på spil, der gør det ret umuligt at lave en reel ranking. Men jeg har prøvet alligevel. Spillene er vurderet ud fra to parametre: Hvor store spilleoplevelser, har jeg haft med dem, og hvor meget har jeg spillet dem.

Derudover er der nogle åbenlyse mega-succeser, jeg ikke har på min liste, og det er ikke for at være undergrund og sej, men det er bare sværere at nå at spille alle brætspil, fordi tidshorisonten ofte er så lang. Og så er der nogle genrer, der slet ikke kalder på mig. Så ingen 7th Continent eller Gloomhaven på min liste.

Nummer 10: Terraforming Mars (2016)

Et spil jeg ikke sætter nær så højt som mange andre. Ingen tvivl om at det er godt, og jeg elsker bogen, det er løst baseret på (Red Mars af Kim Stanley Robinson – læs den!), men det har det med at få folk til at spille ret ens. Og har man spillet det en vis mængde gange, går der mere tælle kort i det, end reel engine building. Man ved, hvilke kort der er i spillet, og hvordan de spiller sammen, så det ender ofte mere med at genskabe den engine, man ved virker, end at spille strategisk ud fra den givne situation. Og ja, selvfølgelig er det også strategi at vide, hvad der kommer og handle derefter, men jeg kan bedre lide idéen om, at man ikke ved det. Lige som hvis det var i virkeligheden. Men de første 10 gange er det et vildt godt spil!

Nummer 9: Scythe (2016)

Åh, men hvor er det bare et smukt spil! Og måden at lave det asymmetrisk og forskelligt for hver gang var en øjenåbner for mig, da jeg spillede det de første mange gange. Jeg føler, at det har flere replays i sig end Terraforming Mars, men det er nok en smagssag. Til gengæld er udvidelserne bedre til Terraforming Mars end til Scythe. Historien er sej, æstetisk er det overlegent og det spiller hurtigt i forhold til hvor komplekst, det egentlig er.

Nummer 8: Onitama (2014)

Objektivt set er de to førnævnte nok bedre spil, men til gengæld har jeg spillet det her spil afsindigt mange gange. Og med meget forskellige spillere. Og det virker hver gang. Et helt enkelt 2-spiller spil der er elegant tænkt og lækkert udført. Og så har jeg set det føre direkte til en skak-interesse hos børn! Yeah!

Nummer 7: Kanban (2014)

Så skal der bygges biler. Du skal ikke køre i dem, så det er ikke noget race. Faktisk er der ikke særlig meget tempo over dette middeltunge eurogame. Til gengæld er der to ret forskellige udgaver af spillet i æsken, afhængigt af om bossen er sød eller hård. Alle valg har konsekvenser, og det kan være svært at komme igen fra et par dårlige beslutninger. Men der er et elegant flow igennem de mange regler, og når det kører (pun intended), er det en fornøjelse at se det komplekse spil nærmest flyde ud af hænderne på dig.

Nummer 6: The Resistance: Avalon (2012)

Jeg har før beskrevet dette som konge-spillet inden for social deduction. Og det er også utroligt så meget gameplay der er i den lille æske. Utallige timers bluff, manipulation, løgn og frydefuld ærgrelse.

9 KOMMENTARER

  1. God liste ! I hvertfald de 5 jeg har spillet
    Vil da lige stemme i, Onitama og Azul er virkelig gode lette spil, hvor Onitama er lettere overset. (Der findes i en lækker gratis android app !!)

    For mit vedkommende ville min liste indeholde (ikke i rækkefølge):

    Five Tribes (2014)
    Virkelig et lækkert spil, hvor der er absurd mange valg ( obs undgå langtids-tænkere ), du kan både have en overordnet plan, men bliver samtidig nød til at forholde dig til bedste træk nu, samt holde lidt øje med din modstander.

    Circle of Life (2015)
    Spiller det på boardgamearena.com; meget simpelt strategisk 2 player spil, stadig lidt nyt for mig, men tror det kommer til at holde min interesse lang tid

    Codenames: Pictures (2016)
    Faktisk ikke lige min boldgade, men er blevet revet med i begejstringen hos venner og bekendte. Og det er at fortrække til venneaften frem for partners spil nummer 1k.

    Great Western Trail (2016)
    Har kun fået spillet det en håndfuld gange, men wow det virker bare som et lækkert spil. Det er dog ikke lige det man hurtigt forklare ‘spil noobs og så tager det et par timer

    Imhotep (2016)
    Godt strategisk spil, der ikke er for tungt, men samtidig er et der kræver fordybelse. en god mellemvægter om man vil.

    Terra Mystica (2012)
    Et spil jeg kan blive ved med at spille åbenbart, og endnu engang hurra for boardgamearena, for det er alt for sjældent jeg kan samle mennesker til det IRL.

    7 Wonders (2010)
    Kæver det en tekst ? Det er et sikkert hit, også hos mig; Selvom det aldrig er super.

  2. #3 Det er super fedt! Men tager bare meget meget lang tid. Især hvis man samtidig har gang i andre spil. Ved der er en del der spiller det i tabletop simulator på steam.

    Spil der efter min mening godt kunne være kandidater til at komme på top 10 listen (random rækkefølge).

    Star Wars Imperial Assault
    Zombiecide
    Smash Up!
    XCOM
    Gloomhaven
    Twilight Imperium

  3. #1 Gode spil! Five Tribes og GWT kunne sagtens have været min liste også, men altså, der var kun plads til 10 Hvis du både er til Imhotep og lidt tungere euro, skal du give Egizia et skud. På en måde spiller det som en slags voksen-Imhotep. Fede spil begge to!
    #3 Helt sikkert, det er bare ikke en genre der fanger mig
    #6 Twilight Imperium ville også ligge på min, hvis det var fra dette årti. Jeg ved godt at 4th edition er, men såååå anderledes er den heller ikke fra 3rd edition, som er fra 2005. Men ja, vildt fedt spil!

  4. #8 Hvis det er Pandemic Legacy du mener, skal du være opmærksom på at det kun kan spilles en gang (som så strækker sig over 12-24 spil). Man ødelægger spillet imens, hvad der er med til at øge spændingen, for du KAN ikke lave det om Og derfor heller ikke låne en kammerats.
    Så kunne man mene at det var spild af penge, når det alligevel skal ødelægges. Men jeg har ret mange spil, som jeg ikke har spillet 10 gange.