Max Selfie
Teenage-problemer, selfies og tids-manipulation lyder måske som en corny cocktail, men efter fjerde episode af Life is Strange, er argumentet altså helt sikkert: Du er nødt til at spille det! Har du ikke spillet Life is Strange endnu, kan du trygt læse videre, eftersom denne klumme vil blive holdt spoilerfri.

En filosofisk triumf

Jeg anmeldte for nogle måneder siden de to første episoder af Life is Strange, hvor jeg tilkendegav at historien var tilpas fængende til at holde på min interesse. Efter at have gennemført både episode 3 og 4, må jeg dog ændre min milde begejstring, til en fuldbyrdig lovprisen af den historie som spillet forsøger at formidle.

BilledeBillede

Maxines udfordringer i Arcadia Bay har ændret sig fra de smålige, sladderbefængte teenageritualer, til et storstilet mysterium om kidnapning, mord, etiske beslutninger om liv og død, livskvalitet, og venskab. Mit sind kunne på ingen måde forberede mig på de beslutninger der skulle træffes, og både opbygning og eksekvering af disse hændelser, er udført med så sikker en hånd, at indlevelsen er mestret til nær perfektion.

Selvmord, aktiv dødshjælp og beslutninger om hvor vidt et menneskeliv er mere værd end et andet, er emner som sjældent demonstreres med den mest troværdige mine i spil-sammenhæng, men Life is Strange har formået at tage disse tabu-belagte emner, og få mig til at tænke over hvad der driver mennesker til disse tanker, og ikke mindst den grænse der skal overtrædes for at føre dem ud i livet.

BilledeBillede

Der er en underliggende filosofisk tilgang til hvordan man ønsker at håndtere disse spørgsmål, og særligt en fest på skolen som Maxine attenderer, fik mig til at overveje hvilke mennesker jeg kan stole på, og hvilke jeg gerne ser forlade mit univers. Men personerne er så troværdige, at jeg sår tvivl om hvor vidt det er værd at se personerne dø ved en andens hånd, eller om jeg skal prøve hårdere på at advare dem om den forestående fare.

I kraft af min rolle som spilanmelder, har jeg et bibliotek af fantastiske spil liggende klar til videre gennempryglning, men alligevel finder jeg mig selv foran computeren, ihærdigt afventende en udgivelsesdato på hvert afsnit af dette fremragende episodiske eventyr. Jeg har fundet mig selv værende ligeglad med at forsætte stortitler som The Witcher 3: Wild Hunt, Bloodborne og Batman: Arkham Knight, udelukkende fordi jeg ønsker at finde ud af hvordan Maxine vil håndtere de næste begivenheder.

BilledeBillede

Jeg var i bedste fald lunken omkring Life is Strange efter de to første episoder, men vær ikke i tvivl om at jeg efter afslutningen af episode 4, må erkende at spillet står som et af årets absolut største overraskelser. Det er stadig historien der driver spillet fremad, da den grafiske kunnen endnu efterlader et noget blakket indtryk, men min klump i halsen kan skrive under på den reelle begejstring som jeg oplever.

Hvor jeg dog hader at jeg lovede mig selv at holde denne klumme spoilerfri, men oplevelsen der venter er simpelthen for god til at spilde på skrift. Kom så i gang!

11 KOMMENTARER

  1. Jeg vil mægtigt gerne spille det, men jeg venter nu engang til alle episoder er udgivet.

    Men altid dejligt at høre nogen der tør at ændre mening efter man har fået mere information og det lyder som om der er noget godt i vente.

  2. Er helt enig, spillede ep. 1 da den udkom. Og så glemte jeg det pga der gik et stykke tid til ep. 2. Vendte så først tilbage her i løbet af sommerferien, da jeg var kommet igennem witcher, og gik død i batman. Og blev positivt overrasket over at der var 2 nye episoder og en tredje lige om hjørnet.

    Super medrivende historie, og spændene figurer, og dejligt soundtrack. Det grafiske genere mig ikke, og det samme med lipsync, der ligner muppets. det virker som et bevist valg. så de har kunne koncentrere sig og historien. Glæder mig som et lille barn til at forsætte ep. 4.