Spil mens du kan!

Jeg har valgt at smide nogle hverdagstimer i mit skribentarbejde på Daily Rush. Faktisk bruger jeg flere timer på at skrive eller diskutere på sitet, end jeg bruger med en kontroller eller mus i hånden, men det gør mig ikke så meget. Jeg har nemlig indset, at de fleste rushere (jeg selv inklusiv) har nået et metaplan indenfor gaming, iogmed at vores mange diskussioner løfter vores umiddelbare hobby til mere end blot et spil. Det er jagten på det gode eventyr, og vi er efterhånden så bevidste omkring, hvad et sådan skal indeholde, at vi lystigt kaster os ud i dybere analyser af spilmekanik og –plot. Men overvej lige, hvor meget man egentlig kunne nå, hvis man ikke sad flere timer på DR. Sandheden er ofte ilde hørt, kære læser…

BilledeBillede

Overskriften er dobbelttydig, men moralen i min fortælling er denne: Spil kræver tid, og er noget, som de fleste mennesker med et travlt hverdagsliv sjældent har tid til. Faktisk er tid en mangelvare i det moderne voksenliv, og noget jeg hellere end gerne gik ned i løn for. Men jeg har også en masse drømme, som skal realiseres (hus og bil), og så er der jo også kvalitetstiden med konen. Når klokken slår ti om aftenen, så kan jeg med nød og næppe snige mig til en times spilleri, medmindre at der er Champions League.

Spilfirmaerne må efterhånden indse, at der findes gamere, som ikke kan investere mere end ti timers spilletid i et spil, og derfor enten snyder sig selv eller går udenom mange interessante titler. Desværre findes der meget få titler, som kan levere et spændende og omfangsrigt plot, og/eller en dyb spiloplevelse på denne korte tid. Mass Effect er et glimrende eksempel herpå. Jeg elskede de første to kapitler, men tog den skæbnesvangre beslutning, at jeg skulle gennemspille dem igen komplet med alle udvidelserne, hvilket har resulteret i, at min kopi af tredje kapitel samler støv. Den moderne og voksne gamer er en skrøne blot, for har man tiden til at fordybe sig i spil, så er man højst sandsynligt enten 1) sat udenfor arbejdsmarkedet i en eller anden forstand 2) ikke engageret (læs: fastlåst!) i et dybere forhold eller 3) ansat som redaktør (med løn!) på Daily Rush. Chef, jeg misunder dig!

23 KOMMENTARER

  1. Pudsigt, jeg er 29 færdig med min uddannelse og har fast arbejde inden for det jeg er uddannet som. Fast forhold og samt mange af de forpligtelser der følger med (med undtagelse af barn), og jeg har masser af tid til at game. Heldigvis for det er, og vil altid være, en af de fritidsinteresser jeg aldrig vil lade slippe.

  2. Glimrende klumme, jeg er helt enig med mange af synspunkterne. Jeg synes selv jeg er fanget i det metaplan hvor frustrationen stadig griber mig, mest pga. mangelen på tid.
    Selvfølgelig er dette blot en undskyldning, for hvis det virkelig var super vigtigt for mig at gå gennem den seneste AAA produktion så kunne jeg vel sagtens det.

    Min frustration skyldes nok mere at mange af de ting, jeg tidligere tog for givet (f.eks. et godt stofskifte, let ved at holde god form etc.) pludselig ikke er så let længere.

    Min løsning på problemet har været at jeg afsætter 1-2 aftener i løbet af ugen hvor min anden halvdel ved at jeg sidder på VT/TS og spiller med vennerne og jeg kan gøre det “Næsten” uforstyrret

  3. Enig i at gaming kræver tid og ro for at man kan blive fordybet.

    Det var dog intet problem før jeg blev far og blot levede i parforhold med kæresten(nu kone). Og endnu lettere da man blot var ungkarl.

    Men gaming er noget der skal planlægges når forælderrollen bliver en del af ens liv. Specielt man-fre hvor man jo også gerne vil være sammen med barn og kone. Når barnet er lagt i seng har jeg vel 3 timer som så skal bruges på kone, motion, tv og gaming.

    Jeg løser det ved, at tale med konen om at jeg i dag gerne vil bruge tid på at game.

    Det bliver som regel til et par gange om ugen – for weekenden er jo ikke meget anderledes.

    Men sådan er livet jo

  4. #0 well jeg som 28 årig Sharepoint administator og udvikler, føler jeg heller ikke, som jeg har særlig meget tid eller energi til at game.

    Det er noget tragisk når man tænker på at jeg betrækter mig som en rigtig gamer/nørd.

    Jeg gamer ikke mere end et par timer om dagen mere, og det for for det meste enten tribes ascend, natual Selection 2 og starcraft 2 (alle multiplayer).

    Jeg har masser af spil jeg ved der skulle være gode på min steam liste (købt), som jeg aldrig har gamet (som f.eks Dishonored, Darksiders 2).

    Jeg ville egenligt gerne game dem, meen den energi der kræves at total emerge sig i sådan et spil universe, har jeg ikke mere´(note de spil jeg nævnte er MP spil (har aldrig gennemført sc2 SP).

    Det kræver jo noget mindre energi, lige at logge ind og tage en runde tribes, and at følge med i en dyb og spændende SP Historie, og huske hvad der skete sidst osv.

    Jeg håber at jeg igen på et tidspunkt, vil kunne nyde et rigtigt godt SP spil, tvivler dog lidt..

  5. Jeg er ikke enig i dine klumme omkring tidsforbruget.

    Gaming er som så mange andre hobbyer noget man må prioritere på bestemte tidspunkter hvis man har de tre V’er (Villa, Vovse og Volvo), ligesom fordybelse kan ske på mange måder.

    Samtidig er vores købekraft højst sandsynligt steget de senere år, og jeg må indrømme at jeg et eller andet sted er glad for min bank ikke har adgang til min Spiir.dk konto så de kan se hvordan pengene bliver brugt.

    Ikke fordi jeg skammer mig over mit forbrug (Jeg bruger ifølge Spiir.dk ca 1500 om måneden på spil køb og online subs til MMOGs), for det gør jeg bestemt ikke – men samtidig er rekreation et oplagt emne hvis der skal spares på budgettet. Samtidig burde jeg måske nok holde op med at lave så mange impuls køb på Steam, Origin osv. jævnfør denne tråd omkring Steam forbrug

    Jeg bruger ca den tid ved mit PC Alter som andre bruger på fjernsynet (Som jeg ser meget lidt af). Selvfølgelig skal alle voksen tingene passes, men det er ikke værre end man kan fortælle sine omgivelser hvad ens hobby er og hvorfor man har blokket sin kalender den weekend.

  6. #1: Jeg står i samme situation som dig, men jeg kan simpelthen ikke finde tiden til at spille.

    #4: Enig. Og er det værd at investere i en ny konsol, når man knapt nok får brugt de gamle? Min PS3 står noget urørt hen…

    #6: Men vi har vel alle hobbyer, som vi også må prioritere i. Og med de tre V’er, så kender vi alle til skulle fravælge en enkelt ting eller to. Jeg er nødsaget til at vælge fitness over gaming, ellers får jeg ikke rørt mig nok.

  7. #7 Jeg ved ikke med dit, men mit liv er ikke enten/eller.

    Det er da rigtigt nok at man ikke længere tager helt så mange “12+ timer i streg” dage, men jeg syntes da alligevel man godt kan få sneget en 10-20 timer ind om ugen (specielt i ferie perioderne).

  8. Ligger bare mærke til “17 år og gymnasiet, og pludselig ikke længere havde tid”

    Tænker bare what ? Livet slutter bare der for dig, 17 år ex-gamer.

    De fleste starter først rigtig igennem der. Livet kunne fint holdes kørende med begge dele for mig, og de fleste jeg kender.

    Nutid.
    Mit problem med gaming er nok at jeg hurtigt bliver træt af det og jeg vil faktisk helst spille spil, der er meget lette at komme ind i. Synes mere jeg mangler overskud end noget andet, for tid kunne jeg nok finde til det og lysten er der. Men jeg har svært at blive fanget af et spil som da jeg var 13-15 år. Tiden er nok løbet fra en iht hvad man vil med gaming.

  9. #8: Mine spilsessioner er meget korte, og meget sjældne. Som skolelærer har jeg et travlt hverdagsskema, og derfor nyder jeg kun spil i mine lange ferier.

    #9: Nej, mit liv sluttede ikke der. Men mine dybe sessioner foran computeren med et computerspil gjorde. Jeg lagde over 100 timer i Morrowind, og har ikke gjort noget lignede siden.

  10. Jeg ser det selv som prioritering af hobbyer.
    Man kan også forsøge at inkludere familien i gaming, frem for at se dem som modstridende poler.

    Måske er konen ikke vild med at spille co-op, men når sønnike vokser op, bliver der lagt god grobund for masser af gaming

  11. #9 Enig. Der sker jo også noget med os gamle nisser.

    Jeg fanges heller ikke af spil længere – i hvertfald ikke som i gamle dage for 12 år siden, hvor jeg vel lagde mange hundrede eller endda tusinde timer i Quake 3.

    I dag er jeg stadig til multiplayerspil og pt. er det DOTA 2 der bliver startet når tiden er til det.

    Singleplayerspil såsom BG1 og 2 og Kotor 1/2, hvor jeg lagde 30-40 timer eller mere findes – for mig – ikke mere. Skyrim keder mig efter ½ time, Dragon Age fik jeg dog spillet igennem en enkelt gang.

    Men ellers har jeg altid gode intentioner og lyst til at spille…lige indtil jeg går igang med at spille og jeg så mister lysten indenfor den første time.

    Alt var bedre i gamle dage!

  12. Jeg har gamet stort set hele mit liv.
    Startede tidligt ud med en C64’er, så forskellige konsoller, for til sidst at smide al min kærlkighed på PC’en.

    Jeg gamer vel et par timer om dagen på arbejdsdage og 5+ når jeg har fri.
    I ferieperioden skal vi nok ikke snakke om hvor mange timer der ryger i den retning.
    Da D3 udkom der havde jeg taget 5 dage fri fra arbejdet og der blev det til 14+ timer hver dag

    Har heldigvis en forstående kæreste

  13. Kender problematikken.

    Har selv 2 børn på 1 og snart 4, selvfølgelig en dreng og en pige.
    Der skal vel være noget for både mor og far.
    Men, derudover så arbejder jeg 3-holdsskift.
    Er igang med at læse.
    Når ja, er iøvrigt også lige blevet gift.
    Huset og bilen kræver jo også sin tid.
    Hunden kræver masser af tid.

    Der var så det…

    De få aftener jeg har tid til gaming, så ryger det desværre lidt ned a rangstigen, specielt i forhold til familie og andet.
    Derfor elsker jeg spil som Super MNC, CS:GO og andre spil som ikke kræver jeg skal bruge lang tid på at sætte mig ind i noget, eller har en “learning-curve”.
    Det er nok også derfor at jeg ikke har den tid jeg gerne ville have til Dota2,Hitman absolution og den LANGE række af spil som jeg ALTID kommer til at købe på Steam.

    Men, engang imellem så klør det stadig i den gamle pegefinger og så skal musen varmes op.
    Det jeg elsker ved CS:GO er at det tager omkring 1 min at starte op, 1 min at loade et map og så er man igang.
    Man skal ikke sidde og vente på lange load tider, snørklede multiplayer menuer eller andet i samme stil,,, Ja jeg tænker bla. på BF3… Et spil jeg ELSKER at have tid til.
    Men, som desværre kræver for lang tid at starte op, komme igang med og inden man for set sig om så er der gået 30 min før man er varmet ordentlig op og så kan begynde at “nyde” sin spilletid.

    #1
    Bare vent til der kommer unger… Så er det SPARSOMT med tiden.
    =D

  14. Er i dag 51 år, og gamer på livet løs men modsat de fleste, så gamer jeg næsten kun SP. Da jeg var ung, var der ikke nogen der havde spilcomputer. Mit første “TV-spil” kørte på batterier. “TV-tennis” hed det, og da var jeg ca 12 år. Derefter en SABA med udskiftelige kassetter! Det var moderne. Nogle år derefter kom så Vic20, som ret hurtigt blev udskiftet med en C64 og båndstation med “turbo-tape” til alle de “alternative” udgivelser. Så fik vi en datter, derefter en Amiga 500, så Amiga 1200, og så fik vi en søn, og endelig i 1995 blev min første PC indkøbt. Pentium 120Mhz, 4Mbyte RAM, Diamond 3D Stealth grafikkort, samt 1,2 GIGAbyte harddisk. Så ville man vist aldrig få brug for mere. Ungerne voksede op, og sønnike spillede på mine aldrende Amiga’er, og jeg lærte Quake og Duke Nukem at kende. Fik så Internet i 1998 (stofanet) og begyndte at game online med Quake 2. Kom med i en Q2 klan (jeg hed [TEC]Tarzan), men Stofanet var så hamrende ustabilt, at jeg efter et par måneder røg ud af klanen igen, da jeg næsten aldrig kunne være med om fredagen, for da var Stofanet gået ned, og de restatte først deres server igen mandag morgen
    Nu er børnene voksne og er flyttet hjemmefra, og jeg gamer stadig. Så selvom jeg også startede som barn, så har jeg kunnet holde gang i gryden hele tiden. Har arbejdet fast om natten nu i ca 20 år, så i weekenderne gamer jeg løs fra konen går i seng og til det er morgen, og dermed min sengetid. Jeg er nu for gammel til at stille om på søvnrytmen for en weekend, så jeg har stadig masser af tid til at game.
    Til gengæld bruger jeg 0 sekunder på facebook, twitter, Messenger osv osv. Online “socialt” liv er ikke lige mig, og dermed er jeg også ude af online gaming.
    Ser næsten aldrig TV, jo Formel 1 ser jeg som eneste sport i TV, ellers bruger jeg tiden “aktivt” foran min PC.

  15. #15: Tak for din beretning, det var sådanne reaktioner, som jeg havde håbet på, da jeg skrev klummen.

    Jeg er ved at ræsonnere mig frem til, at jeg bør indlægge disse pauser i min hverdag, hvor der games. Men som skolelærer er der altid noget andet at lave. Jeg må vist lære at sige stop engang imellem.

  16. #18 Kan du ikke bare blive skolelærer på fast nattur? Det giver masser af tid i weekenden til at game
    Ungerne må så også lære at arbejde/lære om natten og sove om dagen. Der er sikkert en eller flere af disse børn som bliver, bartender, indbrudstyv, industriarbejder, politibetjent, erotisk danser, bager eller andet, hvor natarbejde er en alm. hverdag. Resten kan så prale af, at have prøvet det!

    Hmmm, jeg ved nu ikke om jeg er alderspræsident her? Phron ved det måske?
    Der er så også nogle fordele ved at være en ældre gamer. Huset er (næsten) betalt ud, børn bor her som nævnt ingen af, så der er en hel del penge til hardware … desværre er jeg blevet mere nærig, så jeg har alligevel ikke det kraftigste, men det er jo heller ikke nødvendigt mere, nu hvor alle spil også skal kunne køre på de gamle konsoller.
    Jeg kan huske første gang jeg så Quake 2 i 1600×1200 på en CRT. En ven havde investeret i et Voodoo grafikkort som kunne køre HARDWARE ACCELERERET GRAFIK!! Nøjjj. I denne vanvittige opløsning kom han helt op på 31 fps, hvis han stod helt stille og kiggede lige ind i en ensfarvet væg. Jeg var imponeret, og siden den dag har mit hardware altid føltes som om det er LIGE lidt for langsomt

  17. Jeg spiller heller ikke meget længere. Før kone, barn og hvidt stakit, smed jeg snildt voldsomme mængder af timer i gaming. Jeg har næsten altid spillet online og de tidlige årtusind mmos har nok taget det meste tid.

    I dag gamer jeg næsten ikke. Jeg kan godt finde tiden til det, men jeg synes de nye spil keder mig gevaldigt. Jeg venter stadig på 2’eren af de gamle spil som tog alt min tid den gang, tror dog ikke, at de kommer

    Ahh søde minder… Daoc, Lineage 2, Diablo osv osv osv.

  18. Vildt Tarzan har du også haft en SABA, jeg troede jeg var den eneste. Var godt nok kun 7-8 år da jeg fik den brugt af min farfar. Gik derefter over til C64.

  19. Jeg vil ALDRIG fatte folk, der ikke har tid. Det handler om at prioriterer, men underordnet hvad med prioriterer(der er jo op til en selv).

    Prioriterer du at se TV, jamen så gøre du det og nej, der måske ikke tid til spil. Men du har jo valgt at bruge din tid på noget. Du æder jo heller ikke burger med spagetti og kødsovs?

    Jeg synes ikke klummen var spændende eller interessant – desværre. Det er bare folk, der finder gaming mindre interessant.