Far Cry 5 er faktisk det 12. Spil i Far Cry-serien! Ja, det er lidt overraskende. Men fra seriens start i 2004 til i dag, 14 år senere, har vi faktisk fået hele 12 spil samt to opsamlinger, hvilket giver os 14 udgivelser på lige så mange år. Det gør faktisk Far Cry-serien til en af de franchises med flest udgivelser overhovedet. Og nå ja, så skal vi heller ikke glemme Uwe Boll filmen fra 2008, der desværre er en ganske officiel og blåstemplet elendighed.

 

Far Cry fik sin start i 2004, der muligvis er det vildeste år som First Person Shooter-genren nogensinde har set, og kommer til at se. Her er et udpluk af de største udgivelser fra dette episke år; Half-Life 2, Halo 2, Doom 3, Unreal Tournament 2004, Counter-Strik: Source, Painkiller, The Chronicles of Riddick: Escape From Butcher Bay, Star Wars: Battlefront, Tribes: Vengeance, Killzone og så selvfølgelig Far Cry.

På trods af giganter som Half-Life 2 og Doom 3 (som i retrospekt slet ikke formåede at løfte arven fra Doom 1 og 2), står Far Cry som et af mine bedste minder fra den tid. Grafikken var langt foran sin tid, og selvom både Half-Life 2 og Doom 3 imponerede med henholdsvis banebrydende animationer, fysik og lyssætninge, var det Far Cry som blæste mig helt ned ad stolen med den fantastiske farverige grafik og implementeringen af øer, træer, vand og skiftende tider på døgnet.

Selv her 14 år senere kan man se, at spillet var ekstremt smukt for sin tid. Farverne, vandet og indbydende sandstrande så langt det digitale øje rækker. Imponerende! (Billede: Far Cry på PC’en anno 2004).

Det første Far Cry-spil gjorde faktisk mange ting, som var forud for sin tid, som ikke var med den grafiske side at gøre. Den kunstige intelligens var for 2004 ekstremt god. Fjenderne kunne arbejde samme, flanke og bruge strategi imod spilleren. Som spiller kunne du bruge kikkerten til at ”tagge” fjenderne, og faktisk kunne du også lytte til samtaler over lange afstande, hvis du bare havde fjenderne i kikkerten. Du havde også mulighed for at bruge ”Thermal Vision” til at se fjender igennem bevoksning på længere afstande, og dele af miljøet kunne ødelægges med de rette våben.

Crytek udviklede spillet, og det blev meget flot modtaget. Det har i dag en metacritic score på 89/100. Mere væsentligt er det dog, at dette spil fik kickstartet en af de største serier, som vi kender i dag. Far Cry blev Cryteks eneste spil i serien, da Ubisoft overtog serien og Crytek gik selv videre med Crysis, der især i Crysis 1 deler meget DNA med det originale Far Cry.

Det var noget ganske særligt, at man kunne se SÅ langt. Vi var vant til tåge, der indhyllede alt, der ikke var indenfor 100 meter fra spilleren. (Billede: Far Cry på PC’en anno 2004).

Far Cry Instincs indtager konsollerne

Det originale Far Cry var udviklet specifikt til PC’en. Datidens konsoller var ikke kraftige nok til at afvikle Cryteks ekstremt krævende spil. Men Xbox’en tordnede frem og Halo havde i årene forinden banet vejen for FPS’erne på konsollerne. Det førte til, at Ubisoft faktisk udgav hele fire konsol-eksklusive Far Cry-spil, inden vi nåede det Far Cry 2 i 2008.

På grund af den originale Xbox ikke kunne afvikle Far Cry, fik Ubisoft Montreal kreeret Far Cry Instincts. Det er baseret på det første Far Cry. Far Cry Instincts er dog mere lineært og spilområderne knap så store. De tilføjede ”Feral” kræfterne, der gjorde hovedpersonen Jack Carver i stand til at klare langt mere, end han kunne i originalen. Ikke langt fra de boosters, som vi kender fra Far Cry 3 og fremefter.

Far Cry Instincts var en markant anderledes oplevelse på Xboxen. Både visuelt og gameplaymæssigt. (Billede: far Cry Instincts på den originale Xbox)

Instincts blev flot modtaget, hvilket resulterede i en efterfølger, Far Cry Instincts: Evolution, der udkom godt et år senere. Her fortsatte historien om Jack Carver, og vi fik en bunke nye baner og våben, selvom selve spillet ikke var lige som omfattende som forgængeren. Evolution udkom på samme dag som Far Cry Instincts: Predator, der var en Xbox 360 udgave af både Far Cry Instincts og Far Cry Instincts: Evolution.

Xbox 360-æraen begynder med lækkert H20

Jeg spillede aldrig de første to Instincts på den originale Xbox. Den grafiske side var simpelthen alt for underlegen i forhold til orignalen på min dengang meget vilde PC. Men da Xbox 360 udkom med nye hestekræfter, fik vi pludselig noget, som overgik PC-udgaven med flere længder: bølger! Vandet var flottere i Far Cry Instincts: Predator end noget andet spil. Her i 2018 sidder jeg (og mange andre) og savler over bølgeeffekterne Sea of Thieves. Men det var altså tilbage i 2006, at min fetish for lækkert ingame vand virkelig tog fart.

Jeg kunne stirre på vandet i timevis (Billede: Far Cry Instincts: Predator på Xbox 360)

Wii’en skulle også se et enkelt Far Cry spil, nemlig Far Cry: Vengeance. Dette var en konvertering af Evolution, der ramte ved udgangen af 2006. Vengeance er det dårligst modtagede spil i serien, og det skulle især være på grund af en dårlig kunstig intelligens, ringe grafik sammenlignet med PC’en og Xbox 360’eren og endda den originale Xbox. Jeg havde ikke en Wii, så jeg undgik heldigvis denne stinker.

Banebrydende flot for sin tid (Billede: Far Cry Instincts: Predator på Xbox 360).

Far Cry eksisterer faktisk også som et arcade Light Gun spil. Paradise Lost er en tospiller udgave baseret på Far Cry Instincts, der lader dig og en buddy fire den af i et vaskeægte arkadekabinet med light gun geværer som var det 1995. Før denne artikel kendte jeg intet til denne udgave, og jeg kommer nok desværre heller ikke til at prøve det.

Bloddiamanter og Malaria

Man må sige, at det originale Far Cry fik sat gang i en masse forskellige udgaver, iterationer og konverteringer. Det stoppede dog på sin vis i 2008, da Ubisoft udkom med den første reelle efterfølger med Far Cry 2. Det caribiske øhav blev erstattet med Afrikas jungle. Mutanterne og sci-fi-historien var pist væk, og i stedet skulle vi jagte diamanter, smuglere og døje med en slem omgang malaria.

Far Cry 2 var et stort skridt fremad for serien, hvad angår stealth-elementer, indlevelse, ild, våben, autenticitet og realisme. Vi fik en fungerende døgnrytme, hvor du kunne sove og vågne op på det tidspunkt, som du selv bestemte dig for. Vi fik lov til at lege med et ild-system, der ikke bare kunne brænde fjenderne, men også områder, træer og hytter. Vindretningen blev endda taget i betragtning, og træerne ville vokse langsomt tilbage efter de var blevet brændt. Far Cry 2 var ekstremt besluttet på at bringe indlevelsen til spillerens oplevelse af Afrika. Vi skulle selv holde et ”rigtigt” kort op for at finde vej, der skulle bruges GPS-navigation med lysglimt og lyd, og våben kunne gå i stykker efter hård brug.

Skiftet til Afrika bragte et langt mere brunt look til serien. Man savner næsten de hvide strange, grønne palmer og det blå vand (Billede: Far Cry 2 på PC’en)

I dag hele ti år senere er der faktisk en del spillere, der stadigvæk mener, at Far Cry 2 er seriens bedste spil. Personligt er jeg splittet. Jeg elskede de mere hardcore FPS-elementer og autenticiteten i oplevelsen. Malariaen samt de evigt ”respawnende” fjender ødelagde desværre oplevelsen for mig.  Men Far Cry 2 blev heldigvis godt modtaget, og Ubisoft gik hurtigt i gang med en efterfølger.

Denne gang så vi ikke en masse spin-offs til konsollerne. Far Cry 2 blev nemlig udgivet simultant på PC, Xbox 360 og PlayStation 3. Konsollerne havde næsten indhetet PC’ens hardware, og der var ikke længere nødvendigt med separat udviklede spil til de forskellige platforme.

BOOM! Eksplosioner og ild var i sandhed sjove redskaber at lege med i Far Cry 2! (Billede: Far Cry 2 på PC’en).

Fremtidens Far Cry

Der skulle gå hele 4 år, inden vi så noget til Far Cry igen. Men så ramte Ubisoft også plet. Far Cry 3 var endnu et syvmileskridt fremad. Væk var Afrika og diamanterne, nu stod den på psykopater, en meget mere åben verden, outposts, RPG-elementer, crafting og jagt.

Vaas er en af de bedste karakterer, jeg kan mindes, og det ærger mig stadigvæk, at han ikke er hovedskurken i Far Cry 3. Men selvom hans sindssyge karakter er ude af spillet lidt for hurtigt er Far Cry 3 virkelig godt. Mindre realistisk end Far Cry 2, men bestemt en forfining og videreudvikling af konceptet.

Masser af dynamiske missioner, varieret indhold, tonsvis af ting at samle ind, en fantastiske drageflyver og en sindssyg wingsuit. Dertil kom der et hav af våben med forskellige attachments og karakterudvikling med “Perks” ala det vi kendte fra Call of Duty-seriens multiplayerfokuserede karakterudvikling.

Farverne var tilbage i Far Cry 3. Større og smukkere end nogensinde (Billede: Far Cry 3 på PC’en)

På trods af en utiltalende hovedperson med endnu mere utiltalende venner, formåede Far Cry 3 at sælge ekstremt godt, og modtagelsen i pressen var også rigtig flot.

Faktisk var Ubisoft så glade for ”konceptet”, at de gentog samme koncept i den skøre men gennemført fantastiske 80’er-science fiction-udvidelse Far Cry 3: Blood Dragon, Far Cry 4 og Far Cry Primal. Og konceptet bruges igen i Far Cry 5, hvis vi skal tro alle de trailers, som de har vist fra det kommende spil.

Man kan så diskutere, hvorvidt farverne tog overhånd i Blood Dragon (Billede: Far Cry Blood Dragon)

Far Cry 3.5

Efter det vanvittige science fiction-eventyr Blood Dragon, var det en meget jordnær 4’er, som Ubisoft diskede op med i 2014. Far Cry 4 tog os med til Himalaya, nærmere bestemt Kyrat. Der var endnu en psykopat, der skulle nedlægges, og endnu et folk, der skulle befries. Skridtet fra Far Cry til Far Cry 2, og derefter fra Far Cry 2 til Far Cry 3 var ekstremt store. Det samme gjaldt bestemt ikke, da vi fik Far Cry 4. Det var et rigtig godt spil, men det var mere en finjustering af treeren, og det føltes ikke som en rigtig fuldblods fortsættelse.

Det mest vertikale Far Cry spil til dato. Men stadigvæk et meget flot spil (Billede: Far Cry 4 på PC’en).

Denne trend fortsatte med Far Cry Primal. Selvom vi spolede tiden tilbage til stenalderen, komplet med mamutter, sabeltandstigere, spyd og buer, var det stadigvæk de samme animationer, den samme grafikmotor, det samme feel og meget af den samme struktur, som vi allerede havde set i Far Cry 3. Det var endda det den samme spilverden, som blev brugt i Far Cry 4, blot roteret og redekoreret. Det sidste var dog aldrig noget, der irriterede mig.

Formularen var efterhånden godt brugt. Men Primal var et meget flot spil på en beefy PC (Billede: Far Cry Primal på en beefy PC).

Jeg holdt af Far Cry 4 og spillede faktisk enormt meget Far Cry Primal, især spillets survival-udgave var underholdende. Men man må virkelig håbe, at Ubisoft laver endnu et stort skridt fremad med Far Cry 5. Vi krydser fingre for en ”rigtig” fortsættelse, og ikke bare endnu en finpudsning af formularen.

Vi er klar med en omfattende anmeldelse nu!

Vi glæder os til at gå ombord i Far Cry 5’s open world udgave af Montana (Billede: Familiebillede fra sidste jul).

13 KOMMENTARER

  1. FC1 er stadig et jeg husker tilbage på….kunne finde på en kold vinterdag at starte det op – bare for at nyde stranden der i opstarten. Det var helt terapeutisk FC2 fik jeg aldrig rigtigt kommet i gang med….mener at fjenderne spawnede meget hurtigt. FC3 og 3,5 var/er suveræne…..lidt ensformige i længden, men historierne holder Var det ikke noget med at man kunne gennemføre FC4 ved bare at blive siddende ved bordet indtil du får overdraget magten ??

  2. #1 Jeg har faktisk “aldrig” spillet FC 1 igennem igen. Det kunne være, at man skulle give det et go. Det kunne være ret sjovt

    FC 2 var enormt godt, men ja, lynhurtig respawn ødelagde glæden for mig.

    Og ja, du kunne gennemføre fireren mega hurtigt. Det siges, at det samme kan lade sig gøre i FC 5

  3. Fin artikel! Flere af den slags, tak

    #2 Du vil få SÅ MEGEN KLØ af de skide, ‘tigrens’-hvad de nu hedder, i sidste tredjedel

    Er der egentlig nogen, der har fået den-der 64bit udgave patch, til at funke’ på f.eks Win7 (64bit) opefter? Prøvede engang med min CDROM udgave og patch’ede hele vejen op. Men no-go

  4. #3 Tak tak, den var også ret sjov at skrive … mega nostalgi lige der

    Ja, husker også de der forpulede gespenster ved det laboratorier i trætoppene, eller hvad det nu var. Fuck det var svært!

  5. Hmm. Jeg prøver stadig at slæbe mig igennem FC2 på X360, nu på niende år. Men det fænger mig ikke rigtigt. Jeg synes at transporten rundt tager uendeligheder pga. respawning. Men jeg nægter at give op!

  6. #7 Det tror jeg faktisk ikke. Jeg undersøgte i hvert fald ift. mods i årene efter spillet udkom. Det fandt jeg aldrig nogensinde. Tror ikke Ubisofts spil som sådan kan moddes, desværre. Det ville ellers nærmest have været et perfekt spil med sådan et mod.

  7. Tror jeg fik et af mit livs største shock i FC1, grundet at internet spoilers osv ikke var så udbredt, så jeg vidste slet ikke at der var monstre med. Sad med en kammerat sent om natten og spillede da vi nåede til et sted hvor man kunne høre dem knurre/hyle inde i buskadset og pludselig sprang den frem i hovedet på os. SHIT!

  8. #9 Ja, sådan havde jeg det også. Havde virkelig ikke forventet mutanter. Ville nu også bare hellere have spillet imod soldater, de var langt sjovere! Og ikke så skræmmende, haha.

  9. Jeg husker hvordan, at 1’eren havde en helt særlig feature hos mig – hver gang jeg forsøgte at starte spillet, så “slettede” det mit dvd-drev. Ikke så det futtede af, men det forsvandt simpelthen fra “Min computer”.. Og spillet ville selvfølgelig ikke starte. Først efter en genstart var dvd-drevet tilbage igen. Det var sgu en pudsig oplevelse
    Fandt aldrig en løsning, så endte med at aflevere spillet tilbage til butikken.

    2’eren var fedt. Malariaen og checkpoints blev måske lige lidt for meget i det lange løb, men samlet set en fed oplevelse. 3’eren er jeg aldrig kommet igennem – der går for meget tid med bare at have det sjovt i verdenen!

  10. #11 Tak Det var i et år, hvor jeg spenderede ekstreme mængder af tid med min helt nye PC. Tror faktisk også, at det var året, hvor jeg ved et tilfælde faldt over daily rush.

    #12 Haha … det lyder ret vildt Aldrig en “feature” jeg har oplevet med noget spil LOL.