Nu hvor Assassin’s Creed Valhalla-anmeldelsen er færdigskrevet, kan jeg endelig give udtryk for en tanke, som har præget mit sind de sidste par dage. Jeg har nemlig sejlet England rundt med Eivor, og det er ikke altid jeg har været lige glad for at dele langskib med netop denne viking. Ezio Auditore, Edward Kenway, Frye-tvillingerne … Ja, Assassin’s Creed-serien har haft nogle yderst solide spilbare hovedpersoner i sin levetid. Nogle klart mere mindeværdige og ønskede end andre, men som udgangspunkt oftest karismatiske, kampdygtige og viljestærke.

Med tanke på at Assassin’s Creed har bevæget sig væk fra action/adventure-genren, og nu har begge ben solidt plantet i Hareskoven, altså sammen med de andre rollespillere, synes jeg det er på tide, at spillet omfavner et af de elementer, som de største RPG-titler altid sørger for at åbne sine fortællinger med: en character creator.

Lad mig uddybe hvorfor jeg tænker sådan:

Når jeg indtager rollen som en figur hvis udseende, navn og rolle i universet i høj grad allerede er forudbestemt, så føler jeg en begrænsning på hvordan jeg synes den person skal opføre sig. Der er et par sekvenser i Assassin’s Creed Valhalla, hvor man skal træffe beslutninger om, hvor vidt en person skal dræbes eller skånes, og her kan jeg ikke lade være med, at lade min opfattelse af Eivors udseende være medbestemmende til, hvordan den følgende sekvens kommer til at udspille sig.

Har jeg derimod mulighed for selv at skabe min egen snigmorder, kan jeg allerede tidligt i spillet beslutte mig for, hvilken type person jeg har styringen over. Skal jeg være en skyggebeboer, som via lydløst snigeri, en hidden blade og diplomati møver mig ind blandt elitens rækker? Eller skal jeg være en hensynløs lystmorder, hvis økse springer i luften, hvis den udfører færre end 30 hug i minuttet?

Eylaug følger mig i tykt og tyndt i Assassin’s Creed Valhalla.

Og hvilken type skægfletning matcher så de pågældende personlighedstyper?

Valhalla trådte en smule ind på territoriet, da man har mulighed for at skabe en såkaldt “Jomsviking”, altså en løjtnant som er ved Eivors side, hver gang der er et vikingetogt i sigte. Skabelsen af denne fungerer dog efter et tilfældighedsprincip, men man kan dog trykke på randomize-knappen så mange gange man vil, indtil man har ramt lige den person man ønsker at have ved sin side i de næste mange timers spilletid.

Værktøjerne er der tydeligvis, men Ubisoft skal bare have udvidet sortimentet af øre-, læbe-, krops-, lårmuskels- og hårtyper, i en sådan grad, at man kan skabe lige præcis den figur, som man gerne vil boltre sig i fortiden med. Når man tilbringer SÅ lang tid med en hovedperson, som moderne RPG-titler ofte praler af, så er det altså en sand befrielse, når man selv har indflydelse på udseendet af den person man skal kigge på.

Når Origins, Odyssey og Valhalla har vist hvilken retning Assassin’s Creed er på vej i, så er det på tide at tage det næste ambitiøse skridt for serien, ved at gøre spillets hovedperson mere hoved-personlig!

8 KOMMENTARER

  1. Enig dog syndes jeg også de skal fjerne Leveling og giv mere til gear based lvling jegf syndes ikke at ac behøver det da kun give basic stats og self skill points dem kan få via Quest eller Explorations og sådan

  2. Men du har da allerede mulighed for mange af disse allerede nu? hårtype…. hårfarve… ansigts/krop tattoo’s ???

    Jeg kan nok godt hører du ikke synes det er nok da du vil costumize læber og ører også, der tør jeg altså godt stå frem og sige dybt uenig i, jeg gider simpelthen ikke bruge den første time på at rette hver millimeter af min karakter’s udseende, jeg finder det personligt mere indragene når hovedpersonen er skabt af udviklerne, GoW…tomb raider…tlou, fordi det giver muligheden for at karaktere kan vænne tilbage i andre former eller samme form igen f.eks. og det kan bare noget i story-based SP spil.

    Hvis alle spillere har hver deres personlige figur, det fungere ok i spil som WoW, men jeg synes faktisk ikke det passer specielt godt ind i AC universet, som er SP story based spil.

    Blot min præferance, tager forbehold for jeg kan stå alene med den.

  3. #2: Netop i RPG-genren elsker jeg at lave min egen figur. Tænker her på bla. Skyrim, Dragon Age, Fallout, Monster Hunter m.fl.

    Jeg synes AC er klar til det skridt, for at komme endnu mere ind i RPG-land.

  4. #2 og #4: Hvor vover i at underminere min veletablerede rolle som meningsdanner og smagsdommer?! Skam jer!

    I må hjertens gerne være uenige, så længe I også kan slutte fred med, at I tager fejl

  5. Udmærket med valgmuligheden, men aldrig noget jeg selv bruger i sp.
    Rpg udmærker sig netop ved masse forskellige valgmuligheder gennem spillet, så fint med sminke til ansigtet, hvis nogen finder underholdning i det.

  6. Jeg har det OK med at tage fejl, og sige jeg er uenig

    I RPG vælger jeg typisk et default look, da det stort set altid ser bedre ud end dem man selv laver. I Witcher spillene savnede jeg heller ikke at lave en karakter selv.

    Så synes jeg det er mere interessant at kunne vælge nogle stats, eller perks/quirks.

  7. Jeg skulle mene at hvis muligheden er der, kan det være noget at tilføje.

    Fx kan der være et par primære “udseender” for at vise nogle stilarter, som man kan vælge imellem. Og at man så derudover kan vælge at bruge en decideret char editor, er bare krymmel på toppen til dem der ønsker det.
    Altså kunne der være både den hurtige udgave, samt den længerevarende udgave, spilleren vælger selv.

    Men nu skal jeg jo nødigt sidde her og være diplomatisk og kompromis-søgende, hvis I hellere vil lave en hygsom lille flamewar i disse kolde og mørke tider