En opgave der ikke er for de sarte
Daily Rush: Det originale spil havde en ganske genkendelig lydside af Jim Cuomo. Har dette på nogen måde påvirket eller inspireret dig til denne nye version?
Hehehe. Defender of the crown havde et fornøjeligt og catchy riddertema. Det var et krav, at dette tema også skulle indgå i den nye produktion. Cinemaware opkøbte på forhånd rettighederne til musikken af Jim Cuomo og det var evident, at de originale temaer også skulle indgå i spillet. Men der er sket en del på 17 år. Det oprindelige tema blev spillet i trekanals lyd og primært med lyden af et gammelt klaver, kaldet et harpsichord. Dette instrument blev først opfundet 300 år senere end den angivne æra. Derfor besluttede jeg mig for, at benytte brudstykker af melodien men lave en komplet orkestrering. Der er temaer i spillet som benytter over 200 melodistemmer, fuld symfoniorkester og nogle gigantiske kor.
Men det er primært hovedtemaet som indgår. Vi fandt, at mange af de oprindelige undertemaer ikke var gode eller kraftige nok og derfor blev disse komponeret om. Det oprindelige tema gav mig mere depression end inspiration. Når man har lyttet til det samme 1000 gange, så får man underlige fornemmelser. Men i sidste ende lærer man at elske det igen. Så i dag er jeg et komplet menneske. NOT!
Daily Rush: Hvad har været det sværeste i forbindelse med skabelsen af lydsiden til Robin Hood: Defender of The Crown?
Du skal forestille dig, at du sidder og skrive en artikel til Daily Rush. Du skriver med en stemme og vil gerne have en rød tråd. Når man komponerer orkestralt har man mange stemmer. Disse stemmer skal være i harmoni, rytme og passe sammen. Det kræver en anden stringens, at komponere klassisk end rytmisk. Personligt har jeg oplevet det således, at den rytmiske komposition er nemmere og mere åben. Hvor den symfoniske er stringent og kræver en større forberedelse. I starten af projektet brugte jeg en uge på at udvælge instrumenterne der skulle indgå i tracket. Disse valg blev grundigt gennemgået sammen med Cinemaware, da instrumentvalget i sidste ende danner den lydlige stemning i spillet.
Men der har sku været mange svære processer. Soundtracket kan groft opdeles i to forskellige dele. Den ene er de statiske filmsekvenser (cutscenes). Dette minder om soundtracks til film, hvor man har temaer til alle hovedpersonerne, følger bevægelser og dynamikken i filmen. Spillet anden del er alle de forskellige dynamiske sekvenser (ingame sequences). Disse kræver en mere gennemtænkt og fleksibel musikform. Når spillerne udfører visse gerninger skal musikken skifte og det skal gennemtænkes på forhånd. Det kalder man også for “dynamisk audio”.
Daily Rush: Siden det oprindelige spil, er der sket mange landvindinger indenfor digital musik. Beskriv hvordan det har ændret din arbejdsproces og fortæl os lidt om de fordele / ekstra muligheder det giver dig.
Uha. Der sker så meget i disse år. Først og fremmest er samplingerne af instrumenter blevet større. Et enkelt klaver kan snildt fylde mellem 3-4 gigabyte. Forestil dig så et helt orkester. Det er egentlig ikke fordi, at arbejdsprocessen er ændret væsentligt. Det er bare blevet nemmere og mere indviklet på samme tid. Nemmere fordi teknologierne bliver udviklet til komponister, sværere fordi at der er flere valgmuligheder. Men noget af det jeg personligt arbejder med er surround musik og dynamisk musik. Surround er hvor lyde drøner rundt om en. Det kan være violiner der farer rundt over hele lydbilledet eller gigantiske trommer der løber fra fronten imod bagenden. Når der så kommer surround i loftet også bliver det vildt. Så kan lydende skyde henover en. Jeg tror, at lydsiden i computerspil vil blive påvirket kraftigt af dette i fremtiden.



























seejt interview glæder mig vildt til at game Defender igen
ja, lyder da alt for kult
ja det gamle defender of the crown var for vildt
jeg kan enda huske hvilken pixel man skulle gi slip ved for at slå hul på muren med katapulten ehehe
lyder max godt, vildt godt interview btw
Weeeee!
for vildt!
Har længe ventet på at den nye udgave af Defender of the Crown kom. Defender var det første spil jeg havde til min (min fars) Amiga 500. For satan vi spillede det meget. Sindsygt flot grafik. Dengang, men stadig ret pænt i dag. Der er faktisk en Digitally Remastered version til PC, godt nok “kun” et spil lavet i Macromedia Director, men næsten lige så godt som det originale (imo. grafikken er flottere, men der er lavet lidt om på ting).
Men det jeg nok ville glæde mig mest til var hvis de lavede Wings. Det var nok det mest stemnings fulde og fede spil fra dem. Og man kunne bare spille det længe.
nuui det interview bragte nostalgien ind i mit lille værelse, jeg mindes med glæde de gange jeg spillede defender of the crown på min c64.. damn det var tider og jeg kan ikke vente til at de kommer frem igen
Sådan nogle Interviews skal i have flere af
ye var sq et nice interview
WINGS er nu sejere
Så er det man som tidligere c64, og amiga1200 ejer, føler sig lidt udenfor, når det ikke ringer nogen klokke det spil der…heh.
det lyder vildt nok. hvis man bare kunne høre musikken…