2012 har budt på nye tider på Daily Rush. Chefredaktøren sidder nu ikke alene med ansvaret for landets bedste spilhjemmeside. Dennis Rasmussen, også kendt som BruneBanan bestrider jobbet som nyhedsredaktør, spilanmelder, sportsnarkoman og ulykkesfugl. Vi har talt med Dennis om spilbranchen, plastikguitarer og fundet ud af, hvorfor han er så vild med at spille.

Opgradering fuldført; velkommen til, hr. Redaktør

Mens folk stadig kæmpede mod tømmermændene og forsøgte at få den sidste rest konfetti kradset ud af deres tastatur i anledning af nytåret, fandt der en mindre revolution sted på Daily Rush. Ikke en af de blodige dog, men det er alligevel en skelsættende begivenhed, når Mr. Gears of War bliver opgraderet til hr. redaktør.

Navnet er Dennis “DenRas” “DenBruneBanan” “Brunebanan” Rasmussen. 30 år gammel, egenulykkesfugl, motionsnarkoman og de sidste 22½ år afhængig af at spille. Han elsker det kort og godt, og han er i bund og grund ligeglad med, om det er foran en PC eller siddende i en sofa med en controller i hånden.

Lige meget hvad der er sket i mit liv med skolen, værnepligten, højskoleophold, arbejde, kærester og venner, så har gaming altid været en helt central del af mit liv

BilledeBillede

Ulykkesfugl med skrivekløe og hang til crossfit

De fleste faste læsere af Daily Rush kender sikkert allerede navnet, Dennis Rasmussen og kan måske huske dengang, han hed DenBruneBanan. Det første ord i navnet, blev sløjfet for at lette læsbarheden, da Dennis begyndte at anmelde spil på Daily Rush for snart fire år siden. Inden da havde han været vidt omkring, og var faktisk igang med bacheloropgaven på fysioterapeuthøjskolen, da han satte sig foran tasterne og forfattede en prøveanmeldelse, der blev skippet afsted til redaktionen. Det ene førte til det andet, der førte til, at Dennis i dag har meget svært ved at styre sin skrivekløe.




Han er siden begyndt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus men har ikke glemt glæden ved at løfte tunge ting. Du har måske set ham, hvis du har siddet på Havnens Perle ved Aarhus havn en tømmermandsramt formiddag og ventet på din ribbenstegsburger. Da kunne du gerne se Dennis spæne forrest i feltet af en flok crossfitgalninge igang med opvarmningen.




Men det kan godt være, at hans aim er godlike og hans e-peen på DR længst af alle. Ude i virkeligheden har Dennis det til gengæld med at blive overfaldet af Sunsilk, biler, skruer, hulahopringe, døre (undskyld!) og en enkelt voldspsykopat, er det også blevet til.

Ud over gaming og træning, så bruger jeg også meget tid på at vælte på cykel, løbe ind i ting, falde ned fra ting og på at ting falder ned på mig samt at blive slået ned, kørt ned og selv køre galt. Plastrer og bandager er efterhånden en del af hverdagen. Det er måske ikke sjovt at være forfulgt at skæbnen, men det gør i hvert fald hverdagen mere spændende.

BilledeBillede

Elsker nytænkning og er træt af formelspil

Det skal selvfølgelig ikke ligge manden for megen til last. Det vigtige for en rusher er vel, at redaktøren elsker at spille. Og det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at Dennis’ yndlingsgenre er FPS, skarpt efterfulgt af rollespil. Insisterer man på at få ham til at udvælge en favorit eller to blandt de vel snart sagt hundreder af hundreder af spil, han har gennemført de seneste 22½ år, ender valget derfor på Deus Ex og Half Life 2.

Begge spil var så langt forud for deres tid, og de fleste spil i dag stadig er dem langt underlegne.

Men det er dog ikke alt ved dagens spilbranche, der giver redaktøren glimmer i øjnene. Som mangt en rusher er han blevet godt og grundigt træt af, at spilbranchen i dag er en mastodont i underholdningsbranchen i så høj grad at de store spiludgivere næsten ikke tør tage chancer, når der skal sendes nye spil på markedet. Han hader dog ikke eksempelvis Call of Dutys moderne krigsspil ubetinget. Han er ganske enkelt vild med Spec Ops i Modern Warfare 2 og 3, men selve den formel eksempelvis Call of Duty bliver skabt ud fra, giver ham efterhånden myrekryb.

Formlen fungerede supergodt i Call of Duty 1. Så blev den kopieret til hudløshed indtil Modern Warfare 1. Den formel er så blivet kopieret lige siden. Og så bliver jeg altså træt af det

BilledeBillede

Så lidt tid, så mange spil

Han er heller ikke ubetinget fan af den tsunami af specialcontrollerbaserede musikspil, der oversvømmede spilmarkedet indtil ikke alt for længe siden. Han er glad for, at hans nørdgen ikke prikker til ham for at afhente panfløjtehero nede i Games.

Jeg savner Guitar Hero 3. Der toppede serien, og bagefter var det bare ned ad bakke. Jeg finder dog stadig plastiskspaderne frem og rocker ud hjemme i stuen. Men jeg savner ikke et nyt musikspil.

En anden ting, der irriterer, må siges at være lidt af et First world problem: Der udkommer simpelthen for mange fede spil.

Det er jo ganske umuligt for en enkelt gamer at nyde alle de gode spil, der bliver banket ud på årsbasis. Det er et luksusproblem, men det er bare fedt at brokke sig over det alligevel! Men i det store hele, så er spillene og spilbranchen kommet ufattelig langt. Især hvis man tager de nostalgiske briller af, og tillader sig selv at lave et ærligt tilbageblik.

Gammelklog og glad for de skæve titler

Alene det seneste år, er det ikke kun giganterne Battlefield 3 og Skyrim, der har fået hans hjerte til at banke lidt hurtigere. Bastion, Terraria, Outland, Rayman: Origins, Stacking og Renegade Ops er alle titler, han husker for noget særligt det forgangne år.

Det er alle sammen mindre titler. Og sjovt nok også titler, hvor der bliver taget chancer.

For prikker man lidt til den glade redaktør, der sjældent ser sig sur på andet end Sunsilk, debile billister og en enkelt spilcontroller, så er han måske nok mere en gnaven gammel mand, end man umiddelbart skulle tro. Dennis hader ikke spilbranchen, som den er i dag, men savner han de gode gamle dage, hvor spil blev skabt i pionerånd og uden økonomisk omtanke?

Jeg savner i hvert fald tiden, hvor der blev taget store chancer i de store titler. Men hvis man ikke skal sidde og være nostalgisk, så synes jeg faktisk, at spilbranchen som helhed er kommer utrolig langt idag.

32 KOMMENTARER

  1. Guchiguchiguuuuu… (altså det skulle foretille at være sådan en dikke-dikke lyd, som når man kilder den lille BruneBanan under hagen)

    Tillykke med posten! Hvem der bare havde 48 timer i døgnet, så ville jeg også meget gerne i gang med at skrive igen.

    Mit liv er, ikke desværre, dedikeret til musik, så det går al min fritid med.

  2. du lyder som en flink fyr.

    ville gerne selv leve af at arbejde i spil branchen det er bare lige med at finde sin rette hylde selvfølgelig

  3. #Banana
    Hvor får du alt din energi fra? Hvor ligger den hemmelige kilde? SVAR UDBEDES!

    Btw, at dømme udfra billederne var et motorik-kursus måske på sin plads

  4. Haha jeg træk på smilebåndet flere gange.
    Og ikke kun pga. billederne, godt skrevet Kochie.

    Det er dejligt med liv på forsiden, jeg er faktisk begyndt at læse en del af artiklerne der er kommet her i det nye år – thumbs up!
    Og så kan Phon bruge al sin energi på at forbedre dette fantastiske site endnu mere!

    Fan-fucking-tastic!

    Ps. BrownBanana – Jeg er stor fan af dine erotiske noveller især dem om nabopigen der soler sig i haven.

  5. Glimrende skrevet artikel om den kære Banan.

    Flere af mine favorit historier herfra er Dennis’ styrt og uheld – kun truet af de legendariske Dasz druk historier!

  6. Jeg vil som bruger af DR gerne vide mere om hvor den nye chef vil hen med sitet?

    Hvilken udvikling skal i gang? Hvordan ser DR ud om to år?

    Det er ikke helt nok at skrive at man vil ringe til nogen og skrive hvad de siger. Det er jo noget alle medier gør, bortset fra DR de sidste 12 år.

    Hvad skal der ske?

  7. #1 Jeg tror at jeg blev tyret, ikke tabt, ned i gulvet lidt for mange gange

    #3 Yeah, nogle gange er der bare ikke nok timer i døgnet. Det er sgu ret hårdt, når der er så mange ting, man gerne vil.

    #5 Tak. Men i virkeligheden er jeg faktisk utrolig nederen. Bare spørg alle mine venner. Eller vent… jeg har ingen! ;(

    #7 Sikkert pga. en hjerneskade. Eller også er det bare fordi, jeg udelukkende beskæftiger mig med noget, jeg synes at pisse sjovt. Så kommer drive og energi helt automatisk.

    #9 No worries. De erotiske noveller kommer der flere af. Et super godt outlet efter en dag med nørderier!

    #11 Nu smidder vi ikke lige hele vores redaktionelle plan ud til vores brugere. Så indtil videre må du nøjes med skitseringen i artiklen. Vi er dog åbne for forslag!

    #12 Haha… ja, det er wacked. Det er et af mine vildfarne praktikbilleder til journalistlavskolen. I know you dig it!

  8. Fin lille biografi, Kochie. Vil dog gerne høre, hvordan man kommer til skade med en hulahopring? x)

    Er det i øvrigt som praktikant, at Dennis nu skriver for Dailyrush?

  9. #17: Jeg tror nærmere, du skal spørge, hvordan undgår at komme til skade de 5% af tiden i hans liv, hvor han ikke er medicineret eller bundet ind i bandager. Så vidt jeg husker, smadrede han kroppen ned i et sofabord, mens han jonglerede med ringen.

  10. #19 Haha…grimme billeder

    Er dog ramt af en discus prolaps i ryggen lige nu. Så er ikke helt på toppen. Men det er “story of my life”… haha!

  11. #23 Jeg ved godt, at du formentlig er nødt til at plante en lille sort kasse på det billede, men hvor er det da egentlig sørgeligt, at det er nødvendigt.

    Får vi biografier af andre?:)

  12. #33 Tomler op! Det har ikke nogen særlig gaming-relevans, men det er hyggelig læsning. Og så er det også meget rart at få sat ansigter på nogle af folkene bag.:)