Geoff Crammond er ikke en hr. hvem-som-helst indenfor spilbranchen. Han har faktisk været aktiv i snart to årtier og har en lang række berømte spil bag sig. Crammonds seneste mesterværk kan man meget ve betragte, som kronen på værket over en lang og glorværdig karriere.

Crammonds første spil

Faktisk tager, den dengang meget unge Geoff Crammond, sine første spæde skridt i spillebranchen allerede i 1981. Han var på daværende tidspunkt ansat som systemprogrammør i den engelske forsvarsindustri. Som et lille hobbyprojekt laver han en version af Space Invaders til BBC, kaldet Super Invaders.

Billede

Det er først i 1984, under arbejdet med hans første bilspil, REVS, at Crammond bliver fuldtidsprofessionel spil-programmør. REVS blev udgivet til Commodore 64 og BBC og mange er i dag enige om, at spillet er det første egentlige bilspil, der var baseret på realistiske fakta. REVS indeholdt data, der var taget fra den virkelige verden. F.eks. var Silverstone banen i England bare én af de forskellige baner man kunne give sig i kast med.

Billede

Efter en lille pause, hvor Crammond i 1986 lavede det udødelige Commodore 64 spil, The Sentinel, ser Stunt Car Racer dagens lys i 1989. Stunt Car Racer er meget anderledes bilspil. Spillet går kort sagt ud på, at drøne rundt på en rutschebane og forcere indlagte hop, uden at falde ud over kanterne eller ødelægge sin bil alt for meget. Det lyder temmelig vanvittigt, men de der har prøvet det, vil bestemt være enige i, at det er hylende morsomt.

8 KOMMENTARER

  1. Me too! For min skyld kunne han godt droppe GP-serien og komme igang med den ægte klassiker

    STUNT CAR ER GULD, STUNT CAR ER GULD!