Sonys fjerde verdenskrig
Microsoft og Sony står alene med “next gen”. Selvom Nintendo allerede har udgivet efterfølgeren til Nintendo Wii, er Wii U næppe starten på den næste generation. Den er nærmest ikke engang et bindeled, da Nintendo faktisk har leveret en konsol, der endnu ikke virker til at være hardwaremæssigt på højde med Xbox 360 og Playstation 4, altså 7 syv år gamle konsoller. Derfor glæder vi os til den sande “næste generation” og krigen imellem Sony og Microsoft. Ganske som det var eksemplet med Xbox 720, har rygterne også sprøjtet ud omkring Playstation 4. Vi har forsøgt at finde hoved og hale i dem alle, og derefter udvalgt de mest sandsynlige.
![]() | ![]() |
Orbis skulle være Sonys interne navn for konsollen. Hvor Microsoft hurtigt ville male sig ind i et hjørne, hvis de fortsætter deres 360 til 720-navngivning, kunne Sony uden problemer droppe kodenavnet og holde sig til nummeret, ganske som de har gjort hele tiden. Playstation 4 er derfor det mest logiske og sandsynlige navn til Sonys nye maskine. Orbis er dog interessant, da Orbis Vitae (fra PS Vita) kan oversættes til “Circle of Life” fra Latin. Dette kunne tyde på en heftig integration mellem PS Vita og Playstation 4.
Er det endnu et bæst?
Der er ingen tvivl om, at Playstation 3 er den kraftigste konsol på markedet i den sidste generation. Xbox 360 er efterhånden blevet efterladt i støvet, og med spil som Uncharted 3 og God of War 3 har Playstation 3 sat nye standarder for, hvad der kan afvikles på en syv år gammel konsol. Men udviklerne havde store problemer med cell-teknologien tidligt i Playstation 3’erens livscyklus.
Rygterne i starten af 2012 fortalte, at Sony endelig smider håndklædet i ringen og går væk fra den meget potente Cell-teknologi. Det kunne gøre mange udviklere glade, for selvom visse spilmagere har tøjlet Cell-processoren, har mangt et 3. parts spil været dårligst på Playstation 3. AMD skulle eftersigende overtage fra Cell, og her er det enten en AMD x64 CPU eller AMD’s fusionschip AMD A10 APU, som du kan læse mere om her. Der kommer DirectX 11-understøttelse, mellem 8 GB og 16 GB ram samt mindst 256 GB harddisk.
Sony lancerer snart deres nye 4K fjernsyn, med mulighed for en opløsning på 3840 × 2160. Det kan gøre selv hærdede PC-spillere bløde i knæene. Rygterne siger, at Sony satser på at få Playstation 4 til at understøtte den labre opløsning, og de vil også levere 3D i 1080p. Det kræver dog noget vildere hardware, end det vi har hørt rygter om. Men at game 3840 × 2160 fra sofaen … det kunne da være lækkert.
Ud med det gamle
Det ser ikke ud til, at vi får mulighed for at spille gamle Playstation 3-spil på den kommende konsol, da Sony muligvis skrotter bagudkompabiliteten. Sony har også patenteret en eller flere teknologier, der gør det muligt at blokkere for afspilning af brugte spil. Det ser derfor ud til, at Playstation 4 kun vil spise helt nye spil. Inden Sony udgav Playstation 3, satte de sig dog på et lignende patent, og det blev som bekendt ikke brugt til noget. Derfor er det heller ikke sikkert, at Sony har tænkt sig at blokkere for de brugte spil nu.
![]() | ![]() |
Sony har måske tænkt sig at droppe deres velkendte DualShock-design efter mange, mange år. Anonyme kilder påstår i hvert fald, at vi kommer til at se en controller med en LCD-skærm indbygget. Om det bliver en lille skærm eller en stor af slagsen ala Wii U, ved vi ikke. Vi tror dog, at controlleren stadig bliver holdt i en størrelse, der gør den behagelig og let at sidde med, modsat den store klump fra Wii U’en. Sony har patenteret en række controllere i 2012. Temperaturregulering og registrering via controlleren samt en DualShock lignende fætter, der kan brækkes midt over og benyttes som en MOVE-controller. Det bliver spændende at se, hvad vi kommer til at sidde med i hænderne
Bliver det endnu engang dyrt?
Da Playstation 3 i sin tid kom på markedet, var priserne sat til $499 og $599, altså et betydeligt greb i lommerne. Denne gang ser det dog ud til, at Sony har en pris omkring de $350 til $400, hvilket passer bedre til forbrugernes pengepunge. Playstation 3 kom langsomt ud af starthullerne og en del af grunden var den høje pris. Det skal ikke gentage sig, ser det ud til. Flere gætter på, at Playstation 4 faktisk kommer en lille måneds tid før Xbox 720, så Sony får et lille forspring denne gang. Derfor kan vi forvente en udgivelse i oktober måned. Det lyder skam meget sandsynligt, og mon ikke vi også ser Playstation 4 under juletræerne i år.
Det var de håndfaste rygter om konsollerne. Noget andet er, hvad vi helt specifik ønsker os af den næste generation. Det kan du læse meget mere om i vores lille feature om





























Ja bare giv mig min PC så jeg glad
#1 QFT
Savner sgu de glade 90ere, hvor PCen var prioriteret af udviklere.
I forhold til konsoller uden drev, så kunne muligheden jo også være, flash hukommelse, hvis de da kan få prisen langt nok ned.
#3 Så skal jo til at lave deres eget format til fordeling af spil. Den tror jeg ikke på. Blu ray og DVD er vejen frem som jeg ser det
Jeg kan forudse en vigtig ting hvad angår den kommende Playstation… den bliver lige så grim som alle de tidligere modeller.
To ting, der bl.a. interesserer mig ved næste generation:
Hvad gør Sony med Playstation Plus? Lige nu og i et stykke tid bagud er og har tjenesten været det vildeste røverkøb, der har givet abonnenter adgang til Batman: Arkham City, Red Dead Redemption, Bioshock 2 (lige nu), Mortal Kombat (lige nu), Darksiders, Boderlands og masser af andre titler. Det er i høj grad derfor, at PSN tværer Xbox Live ud i værdi IMO. Hvad sker der med PS4, når der ikke er et stort bibliotek at trække på?
Nummer to:
Bliver en konsol nogensinde solgt på at være hardwaremæssigt overlegen igen?
I 90’erne var Nintendo 64 den kraftigst, men absolut ikke mest populær. I starten af 0’erne var Xbox mest kraftig, men absolut ikke populær. Og denne gang er PS3 mest kraftig, men ikke mest populær.
“Og denne gang er PS3 mest kraftig, men ikke mest populær.”
Der har da vist lige været nogle tal oppe som siger det modsatte.
#4
Jeg er helt enig i, at det nok sandsynlig vis bliver bluray. Ville bare lige nævne flash hukommelse i den sammenhæng, da det jo ikke nødvendigvis bliver internetbaseret.
Jeg er helt ærlig mest interesseret i at høre hvad de kommer til at koste ved release – Xbox 720 og PS4 mener jeg. Det plejer at være svinedyrt at være med fra starten og samtidigt er spiludvalget som regel lidt fesent så tidligt også.
Men man vil jo gerne – selvom jeg endelig har fået en PC der kan trække lidt igen
#7:
73 mio. solgte PS’ere mod lidt over 90 mio. Wii’ere. Jeg snakker populær ift. at sælge mest.
Dvs. ideen om, at kraftigst hardware er klogest salgsmæssigt at ikke en sikkerhed i konsolverdenen.
Jeg ser primært frem til Ouya og Steam Box’en. Ellers holder jeg mig til min nuværende next-gen maskine – nemlig min PC.
Nice artikel; opsummeringer fra hardwarefronten kan vi godt bruge flere af.
#15:
Værsgo: http://www.dailyrush.dk/features/columns/1965/
Nyeste rygter omkring PS4 fortæller om en nedroslet 7970M GPU og en octacore AMD (Jaguar) CPU på 1,7ghz. Ny XBOX skulle ifølge et andet rygte bruge den samme CPU.
I bunden af artiklen om den kommende xbox står der, at den kommende E3 starter i juni 2012
#14 Nice, hvor er de fra? Kunne være spændende at have samme CPU… det kunne vel gøre udvikling til begge platforme lettere.
#15 Hov, retters
God artikel, Banan.
Jeg hælder som sædvanligt til Sony, da jeg er PlayStation fanboy.
Banan, et par links til rygterne:
http://www.eurogamer.net/articles/df-hardware-orbis-unmasked-what-to-expect-from-next-gen-console
http://www.eurogamer.net/articles/df-hardware-next-gen-xbox-specs-leak
#1 + #2: http://www.ign.com/articles/2013/01/18/50-pc-exclusive-games-in-2013
Tror ikke på den kommer til at hedde PS4, da 4 er et ulykke tal i Japan og de tager den slags mere alvorligt end de fleste af os AFAIK.
Kilde: http://japanese.about.com/blqow7.htm
#21:
Det har du da vist ret i. Kan være de bare kalder den “Sony Playstation”, og så kalder den næste #5.
#22:
“Orbis” er nu et meget fængende navn – det havde jeg ikke noget imod, hvis det lagde som undernavn efter “Playstation”.