Snigerkonsol fra PlayJam
Der er ingen tvivl om, at konsolspillere får et spændende år i 2013. Playstation 4 og Xbox 720 er på vej. Men hvis vi vender os væk fra de etablerede spillere et øjeblik, er der faktisk to små konsoller på horisonten. Ouya og GameStick. Begge hjulpet godt på vej af Kickstarter. Det bliver spændende at se, om de noget billigere og mindre konsoller kan tage kampen op imod de etablerede AAA-maskiner. Spilmarkedet er mere flydende end nogensinde, og mange store spilserier finder du nu både på PC’en, konsollerne, tablets og mobiltelefoner. Mon disse små konsoller kan lokke endnu flere store udviklere med over på de mindre platforme? Lad os kigge nærmere på den lille GameStick, den vel nok mindste konsol nogensinde.
![]() | ![]() |
GameStick er en Android-baseret konsol på størrelse med et USB-stick. Du plugger den ganske enkelt ind i dit TV, og så kan du slå dig løs med et væld af Android-spil med den medfølgende kontroller. GameStick bliver udviklet af GameJam, og har været under udvikling i godt 12 måneder. I Januar sprang GameJam på Kickstarter, hvor de fik samlet de $100.000 ind på under 24 timer. I skrivende stund har de fået $435.000 ind med 11 dage tilbage. Folk er altså meget interesserede i den lille konsol, og der er ingen tvivl om, at den når de første to “stretch goals”, der giver os en GameStick i hvid, sort, rød og i en endnu ikke besluttet farve.
Processoren er en Amlogic 8726-MX med 1GB DDR3 og 8GB FLASH hukommelse. Systemet er baseret på Android Jelly Bean, og selvom der kun medfølger en enkelt controller, understøtter GameStick faktisk op til fire controllere samt mus og keyboard. Den kan også decode 1080p HD video. Holder GameJam sig til deres tidsplan, skulle vi faktisk få GameStick i hænderne allerede i april måned. Prisen er lige nu $79, hvis du laver et såkaldt “pledge” på Kickstartersiden. Senere vil prisen komme til at lægge på $99.





























Ja bare giv mig min PC så jeg glad
#1 QFT
Savner sgu de glade 90ere, hvor PCen var prioriteret af udviklere.
I forhold til konsoller uden drev, så kunne muligheden jo også være, flash hukommelse, hvis de da kan få prisen langt nok ned.
#3 Så skal jo til at lave deres eget format til fordeling af spil. Den tror jeg ikke på. Blu ray og DVD er vejen frem som jeg ser det
Jeg kan forudse en vigtig ting hvad angår den kommende Playstation… den bliver lige så grim som alle de tidligere modeller.
To ting, der bl.a. interesserer mig ved næste generation:
Hvad gør Sony med Playstation Plus? Lige nu og i et stykke tid bagud er og har tjenesten været det vildeste røverkøb, der har givet abonnenter adgang til Batman: Arkham City, Red Dead Redemption, Bioshock 2 (lige nu), Mortal Kombat (lige nu), Darksiders, Boderlands og masser af andre titler. Det er i høj grad derfor, at PSN tværer Xbox Live ud i værdi IMO. Hvad sker der med PS4, når der ikke er et stort bibliotek at trække på?
Nummer to:
Bliver en konsol nogensinde solgt på at være hardwaremæssigt overlegen igen?
I 90’erne var Nintendo 64 den kraftigst, men absolut ikke mest populær. I starten af 0’erne var Xbox mest kraftig, men absolut ikke populær. Og denne gang er PS3 mest kraftig, men ikke mest populær.
“Og denne gang er PS3 mest kraftig, men ikke mest populær.”
Der har da vist lige været nogle tal oppe som siger det modsatte.
#4
Jeg er helt enig i, at det nok sandsynlig vis bliver bluray. Ville bare lige nævne flash hukommelse i den sammenhæng, da det jo ikke nødvendigvis bliver internetbaseret.
Jeg er helt ærlig mest interesseret i at høre hvad de kommer til at koste ved release – Xbox 720 og PS4 mener jeg. Det plejer at være svinedyrt at være med fra starten og samtidigt er spiludvalget som regel lidt fesent så tidligt også.
Men man vil jo gerne – selvom jeg endelig har fået en PC der kan trække lidt igen
#7:
73 mio. solgte PS’ere mod lidt over 90 mio. Wii’ere. Jeg snakker populær ift. at sælge mest.
Dvs. ideen om, at kraftigst hardware er klogest salgsmæssigt at ikke en sikkerhed i konsolverdenen.
Jeg ser primært frem til Ouya og Steam Box’en. Ellers holder jeg mig til min nuværende next-gen maskine – nemlig min PC.
Nice artikel; opsummeringer fra hardwarefronten kan vi godt bruge flere af.
#15:
Værsgo: http://www.dailyrush.dk/features/columns/1965/
Nyeste rygter omkring PS4 fortæller om en nedroslet 7970M GPU og en octacore AMD (Jaguar) CPU på 1,7ghz. Ny XBOX skulle ifølge et andet rygte bruge den samme CPU.
I bunden af artiklen om den kommende xbox står der, at den kommende E3 starter i juni 2012
#14 Nice, hvor er de fra? Kunne være spændende at have samme CPU… det kunne vel gøre udvikling til begge platforme lettere.
#15 Hov, retters
God artikel, Banan.
Jeg hælder som sædvanligt til Sony, da jeg er PlayStation fanboy.
Banan, et par links til rygterne:
http://www.eurogamer.net/articles/df-hardware-orbis-unmasked-what-to-expect-from-next-gen-console
http://www.eurogamer.net/articles/df-hardware-next-gen-xbox-specs-leak
#1 + #2: http://www.ign.com/articles/2013/01/18/50-pc-exclusive-games-in-2013
Tror ikke på den kommer til at hedde PS4, da 4 er et ulykke tal i Japan og de tager den slags mere alvorligt end de fleste af os AFAIK.
Kilde: http://japanese.about.com/blqow7.htm
#21:
Det har du da vist ret i. Kan være de bare kalder den “Sony Playstation”, og så kalder den næste #5.
#22:
“Orbis” er nu et meget fængende navn – det havde jeg ikke noget imod, hvis det lagde som undernavn efter “Playstation”.