Fafner var blandt de heldige til at komme med i den lukkede beta-test. Her er en lang rapport om spillet og indtryk fra betaen.

Indledning

Jeg har haft fornøjelsen af at spille Blizzards nyeste spil Diablo II i de sidste 3 uger af den lukkede betatest. Her følger en beskrivelse af mit indtryk af spillet. Artiklen indeholder en mild grad af spoilers.

Forhistorien: Diablo er tilbage

Billede

Diablo er besejret tror man efter etteren, men sådan skal det selvfølgelig ikke være. Når man starter på Diablo II møder man straks personer, der fortæller en om hvorledes Diablos onde kumpaner har overtaget Tristram og at alle iøvrigt er på vej væk – lige så snart, at det er sikkert at færdes i det fri. Det er her man kommer ind som spiller, og første akt går ud på at rense områderne omkring Tristram, så de tiloversblevne godtfolk kan slippe væk.


Områderne: Tristram har fået et nyt look
Første akt, som var den fjerdel af Diablo II betaen bestod af, foregår i en lejr af Rouges, i eng- og marskområderne umiddelbart der omkring, samt i et kloster i slutningen af aktet. Dertil kommer dungeons spredt med rund hånd over det hele samt særlige quest-områder, som f.eks. en kirkegård, Tristram (der iøvrigt ikke ligner den by man kender fra etteren ret meget) og endelig klosteret. Zonerne er lagt forskelligt ud fra spil til spil, men visse centrale træk vil dog altid være de samme. Nogle ekstra seje monstre vil også typisk befolke den samme zone igen og igen, men de fleste vil være tilfældigt fordel i hvert spil.


Spillets mål: Hvad går det ud på?

Billede

Diablo II er et hack’n’slash/level-up-agtigt spil. Diablo-spillene bliver fra tid til anden kaldt rollespil, men det er en fejl. Målet i spillet er at tjene xp (experience points) ved at slå monstre ihjel og ved at gennemføre quests. Quests er en del i Diablo II, der er kraftigt opprioriteret i forhold til etteren (mere om det senere).

Spillet minder på en måde om spil som Everquest her, men hvor Everquest forsøger at skabe en levende verden med hundredevis af mennesker i, drejer Diablo II sig udelukkende om at spille i sin egen verden med max. 7 andre spillere. Diablo II er 100% lagt an på kamp og det at rage xp og særlige våben, skjolde, ædelstene etc. til sig.

I Diablo II bliver xp delt mellem spillere i en gruppe i forhold til hvilket level de enkelte deltagere er. Stor ændring i forhold til etteren. Der er heller ikke noget friendly fire (har aldrig forstået hvordan ild kunne være venlig) og det er blevet en del sværre at hoppe ind i et spil og slå tilfældige spillere ihjel.

15 KOMMENTARER

  1. Hvad mener du Raziel? DailyRush havde fået en plads i betaen af de danske distributører

    “bare så du ved det til næste gang, ik’^^”

  2. aRGH! Jeg plagede migselv mere og mere ved at læse om guddommeligheden i diabloII, og nu glæder jeg mere end noget andet.. suk.. Bare jeg kunne spille det nu.. *whine* *whine* – why god?

  3. Whoa PBT – u got me there =) BANG! I’m dead.

    I så fald vil jeg pointere: DET ER SQ SNYD

    Og så vil jeg lige WHIIIIIIIIIIIIINE lidt… =(

    / Raziel[q]

    Gad vide hvad distributørerne ellers har oppe i ærmet???

  4. Hej Fafner,

    Jeg er nu ikke helt enig i din beskrivels af barbaren..han kan sagtens klare stor horder.(han er faktisk ret effektive hvad det angår)fordi han har de meget effektive warcries og han kan klare mange slag fra modstanderne.

    so the Barbarian RUELS..:=)

  5. Med klare mener jeg “slå ihjel”. Ja han kan godt overleve store horder, men det tager evigheder at nakke dem. For en barbar er en sej modstandere sjovere end en horde af nemme.

    Klasser med bedre area-effect våben har det derimod bedst med horderne.