En læsers mening
Denne uges fokus på computerspil som ungdommens forfører til ludomani, først i BT og siden hen i 19-Direkte har været årsag til meget debat, ikke mindst i gaming-community’et, herunder Daily Rush. Der har været fremlagt historier om unge som efter eget udsagn har været dybt afhængige. Eksperter har udtalt sig om den euforiserende virkning af spillene. Journalister har stået på skuldrene af hinanden for at levere velkendt tabloiddækning af emnet. Har vi hørt sandheden? Nej.
Kan denne klumme afdække sandheden? Højest sandsynligt ikke. Vi kan dog i det mindste forsøge at opnå en større nuancering, samt et skarpere fokus på et kompliceret emne end hvad medierne præsenterer.
Historierne vi har hørt om unge med ludomaniske tendenser har indeholdt mange skræmmende fakta om manglende søvn, skolegang og socialt samvær. Vi har hørt om tilsidesættelse af pligter og muligheder. Men vi har ikke hørt om de positive sider, underholdningen, udfordringen og perfektioneringen. Fælles for langt de fleste af disse afhængighedshistorier er at gameren er eller var anerkendt, har været del af en klan, spillet i konkurrencer og generelt har deltaget i et community.
Besættelsens udvikling
En spiller vil typisk gennemgå en personlig udvikling i forhold til at spille spil. Typisk vil denne i starten være forundring over spillets ukendte regler, udforskning af disse, i sidste ende at gennemskue nok regler til at gennemføre spillet. Underholdning. Når denne fase er overstået vil spillet begynde at blive kedeligt efter kortere eller længere tid. Reglerne er kendte, strategien er gennemskuet og spillet præsenterer ingen udfordring. Har spillet ikke mulighed for at åbne nye strategiske og/eller taktiske muligheder, ender interessen og en ny kan begynde. Dette har været computerspillernes generelle dilemma i længere tid. Entré multiplayer.
Multiplayer åbner for nye muligheder i spil. Er spillene udformet tilstrækkeligt godt kan interessen vedligeholdes, styrkes og endda eskalere til punktet hvor vi skriver artikler om afhængighed. Når der spilles mod andre mennesker er der konstante udfordringer. Spillerne lærer hinandens spillestil og udvikler nye, smarte, hurtigere træk til at overvinde modstanderen. Spillets regler bliver udforsket, udnyttet og til sidst måske endda overskredet. Underholdningen findes ikke længere i overraskelsen over spillet, men i overraskelsen og udfordringen i den menneskelige modstander. Spilleren søger kontakt til mennesker som spiller samme spil for at udveksle erfaringer, konkurrere, lære mere. Spillerne organiserer sig som klan for at styrke indbyrdes læring samt ekstern organisation. Klanen deltager i konkurrencer, intensiteten stiger, spillet kræver mere tid.
Spilleren bliver, efter længere tids deltagen i kampe, klaner, konkurrencer, en del af hvad man på engelsk kalder for et community, et fællesskab og/eller samfund. Spilleren begynder at opbygge en større bekendtskabskreds online og begynder at omgive sig med folk med samme interesse for spil, gerne det samme spil. Således indrettes spillerens verden efter spillet og virkelighedsbegrebet tilsidesættes. En afhængighed er skabt.
Det interessante ved denne afhængighed er at selvom man identificerer spilleren som værende afhængig af spillet, er spillet sekundært i forhold til de øvrige påvirkninger og processer som spilleren indgår i. Afhængigheden kan bygges op omkring et hvilket som helst spil, ja en hvilken som helst fritidsbeskæftigelse. Følger man samme mønster kan fodbold, skak eller origami være lige så vanedannende som eksempelvis Quake 3 eller StarCraft. Den virkelige afhængighed skabes af samfundet man bliver en del af. Det ultimative mål er altid at blive den bedste til interessen, individuelt eller i hold. Der opbygges resultater, respekt, forventninger. Spilleren vil ofte opleve at spille, ikke for at underholde, men for at opfylde en trang for at blive bedre, og ultimativt måske, hvis alle andre interesser er tilsidesat, fordi der ikke er andre ting at tage sig til længere.
Den sociale afhængighed
Modsat andre afhængigheder som ofte bunder i dybe psykologiske eller fysiske tvangshandlinger, er gaming-afhængighed ofte baseret på pervertering af virkelighedsbegrebet, og kan derfor i sin natur kureres relativt meget lettere. Selv lektor Hans Henrik Knoop, Dansk Pædagogisk Universitet, manden som BT citerer for computerspils afhængighedsfremmende virkning, må i sin artikel ‘Computerspil: Et stærkt pædagogisk potentiale med alvorlige risici’, erkende følgende:
“Meget tyder dog på at en uges cold turkey, eller professionel behandling, kan gøre en del ved sagen, så hvorvidt ‘afhængighed’ er det rigtige ord at bruge om tvangsprægede spillere, som med selvdisciplin alligevel ofte kan komme fri af tvangen, diskuteres stadig.”
Det er indlysende hvordan en spillers handlinger kan forveksles med afhængighed, da hele dennes virkelighed er indrettet efter interessen. Fjernes fokus dog og lader man spilleren forstå det brede perspektiv, vil denne kunne forstå det uholdbare ved situationen. Spillet synes fra spillerens synspunkt vigtigt. Dog bør spilleren stille sig et interessant spørgsmål: Gør jeg det fordi det er vigtigt, eller, er det vigtigt fordi jeg gør det?
I takt med at spilleren indretter sin verden efter spillet opstår der også et naturligt ræsonnement: “Hele min bekendtskabskreds dyrker spillet, ergo må det være vigtigt”. Det er essentielt for spilleren at afgøre om spillets vigtighed udspringer af egen lyst til spillet, eller om interessen måske ikke længere er til stede, men der holdes fast på grund af lignende ræsonnementer og der måske samtidig lurer en frygt for at bryde ud af trygge rammer i det lukkede samfund man har opbygget. Sociale afhængigheder kan med relativ lethed overkommes, hvorfor der netop ikke kan blive tale om en egentlig afhængighed, og da slet ikke til spillet.
Enøjet journalistik
Debatten i medierne har langt hen ad vejen være forfejlet idet fokus har ligget på selve spillets handling, netop at der bliver spillet. Fokus burde i stedet ligge på opbygningen af sociale netværk samt udviklingen og konsekvenserne af disse. Selv samme mennesker som er citeret for at computerspil er børnenarkotika, indrømmer da også de åbenlyse læringsmuligheder der ligger i computerspillene, hvormed der åbnes op for en nuancering som ikke har været tilstrækkeligt belyst i debatten.
Enhver dyrkelse kan overdrives til et stadie hvor man efter beskrevne karakteristika kan kalde det en afhængighedslignende tilstand.
Kort sagt: Brug er godt, misbrug er ikke godt.






























gamer da en del vil jeg selv sige, men så længe man kan styre det så det da ok
jeg kan ikke blive afhængig af noget som helst!
Apropos, hvis nogen ikke fik set 19direkte hvor Jeppe var inde til en snak om afhængighed af computerspil, kan det ses her:
Jeppe i 19direkte torsdag d.12/2
Fremragende skrevet som altid Fumle =)
Nu må vi bare håbe du er den næste medierne kaster sig over
det er uddebateret, artiklen er erklæret tidsspilde
Jeg forstår generelt ikke den “det er usundt at xxx” debat…hvis folk synes det er sjovt, at tage stoffer – jamen så gør det, men vær klar over risikoen. Hvis folk synes det er sjovt at bruge hele deres liv på, at futte rundt inde i en jungle – så gør det. Hvis folk synes, det er morsomt at spille computer, så gør det!
I den perfekte verden, burde man vel være ligeglad med, hvad omverdenen synes.
#6 sikke noget pis at sige Man skal ta’ sig godt af sine med mennesker.
Munter, nice klummer. Men du burde ta’ at fixe et andet pic :p, blev helt bange daj eg klikkede ind.
som en klog mand sagde engang, du er virkeligt dum nogle gange…
asso, er det omsorg at diktatere andres lykke?
hvassåhr om jeg brænder mit lys i begge ender og på midten…nåhr det er færdigt, har det lyst mindst lisså meget som dit =)
#8 det holder ikke rigtigt det du siger her.
moonie har helt sikkert ret medmenneskelighed er sgu vigtigt..
Jeg tror faktisk at netop denne artikkel ikke bliver mediernes næste store “satsning”, netop fordi det ikke er en “kritisk” i forhold til at blive afhængig af computerspil.
Medierne kan ikke skifte fra at være på den “afhængine” side, til at komme over på gamernes side. Medierne vil simpelthen ikke indrømme at medierne har taget fejl af gaming, og den cultur der er omkring gaming. Vi (gamerne) er simpelthen ikke en del af det “standardliserede” samfund, og derfor skal vi stemples som nogle af de værste mennesker på jorden.
The_Mazter
Jeg tror jeg skal til at gøre det til en vane, at lade kammerater overnatte efter en ordentlig omgang heroin. Det er et eller andet sted en god trøst at stå op, have det af helvede til og opdage, at der er een, der om muligt har det værre end een selv. Nice
Heroin er opium for singles.
Hvormed heroin kan sidestilles med gaming hvis og kun hvis man er single.
Jeg har et argument, men gider ikke bruge det.
“Jeg tror jeg skal til at gøre det til en vane, at lade kammerater overnatte efter en ordentlig omgang druk. Det er et eller andet sted en god trøst at stå op, have det af helvede til og opdage, at der er een, der om muligt har det værre end een selv. Nice ” var min signatur, den havde ikke noget med mit indlæg at gøre.
The Mazter
Da anarki er urealistisk er vi nød til at være medmenneskelige
ej den dreng der var i 19 direkte er da en tosse. (idiot om i vil?)
at han er gået fra et 9 tal til et 6 tal i gennemsnit er da til grin… hvis man ikke får lavet lektier selvom man spiller computer, så vil jeg væde med man heller ikke får lavet det hvis man ikke spiller… så vil man bare begynde på noget andet.
da også lamt at give en undskyldning som det for ikke at lave lektier, han ka da bare tage sig lidt sammen, istedet for at ligge på gulvet og klynke over at han får ringe karakterer.
enhver kan da give computeren skylden, det er jo en selv som spiller på den.
da også flot voksne ka stå og sige “Computerspil… hmm… gavner det os? nææ… nå men så er det skidt!” de fleste gamle sidder og ryger cigeretter og pibe, ser tv dagen lang, læser avis og evt. andre ting, fx frimærker og kage/kaffe, og alt det andet dejlige mad de har ( som evt. for gammelt ). hvis de ikke får deres trang til noget af de førnævnte ting, så går de jo i spåner. så der er klart også tale om det samme. men det ser folk bare igennem fingre med.
synes godt man ku kigge på nogle statistikker og sammenligne dødstallet af rygere og dødstallet af computerspillere.
GG grownups go sleep in your coffin, its your time next!!111
Kunne være rart, hvis der snart er nogen i denne tråd som forholder til hvad Munter pointerer i sin klumme – og ikke om hvorvidt Jeppe (som har forklaret hvor lidt han faktisk fik lov at sige sammenhængende) har et problem eller ej.
God Klumme, rart med en der har gjort sig nogle tanker om emnet…
Men mener dog stadig at nogle gamere er for langt ude, så snart man aflyser IRL arrangementer for at spille så har man et problem…Community eller ej
Dette er min personlige mening, ikke Ubisofts:
Rigtig god artikel. Debatten om afhængighed af computerspil bør tages op af et sobert medie som ved hvad gaming handler om (Ikke 2 kvindelige BT-journalister som tror man spiller Unreal med joystick)
Jeg er selv afhængig af gaming i perioder, men jeg træffer selv valget og jeg er i stand til at få min hverdag til at fungere – kommentarene om børnenarkotika finder jeg dybt foragtelige.
I virkeligheden tror jeg ikke at BT har forsøgt at skabe en sund debat til fordel for folket. Det handler om at dæmonisere en ting som en stor del af befolkningen har en vis skepsis over for, netop fordi de ikke har den ringeste opfattelse om hvad emnet dækker over. Det er moderne heksejagt.
Jeg vil gerne høre Jeres ærlige mening: Hvordan har gaming påvirker Jer? Er Jeres skoleindsats blevet ringere? Har I fået færre/flere venner? Har I disciplin til at kunne få både online- og offline-livet til at fungere?
Først og fremmest vil jeg sige at Munters artikel er rigtig god. Han har nogle fine argumenter.
Jeg synes at det er noget pjat at medierne får gamere til at fremstå som dybt afhængige huleboere uden social omgang med andre mennesker. Det er forargeligt! Om man tilbringer tiden online med sine klan-kammerater og folk med interesse for samme spil, eller om man bruger tiden sammen med vennerne fra tennis-klubben, kan da være underordnet. Begge dele kvalificerer sig som værende omgangskredse hvor man fungerer i samspil med andre mennesker. Alt det andet pjat er revolver-journalistik vi ikke kan bruge til noget som helst!
Og så må jeg give #15 ret. Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv!
Mht. #18: Jeg er ikke sikker på at jeg måske helt kvalificerer mig til at udtale mig, eftersom jeg ikke er “hard-core gamer”… Jeg spiller ikke online og jeg spiller ikke i klan. Jeg er casual gamer, men stadig tager computeren da en del af min tid.
Hvordan har gaming påvirker Jer?
Hvis jeg ikke gamede, så så læste jeg nok en masse bøger eller dyrkede sport… “De klassiske dyder”, hvis man skal tro den ældre generation, eller også så jeg en masse dårlige serier i fjernsynset, som så mange andre unge.
Er Jeres skoleindsats blevet ringere?
Nej, taget i betragtning af at jeg altid har været mere eller mindre doven, så har min skolegang ikke lidt under at jeg bruger min computer meget.
Har I fået færre/flere venner?
Nej. Jeg er godt tilfreds med de venner jeg har, og der da både gamere og non-gamere iblandt dem. Desuden, hvorfor er det så vigtigt hvor mange venner man har? Er det for at man kan sige: “Jeg har 25 venner” – “HA! Jeg har bare 35 venner, så jeg kan holde meget større fester end dig!” ???
Bliver man et bedre menneske af at have flere venner? Bliver man et dårligere menneske af at have få venner? Nok ikke hvis du spørger dine venner… Ellers var de nok ikke dine venner!?
Har I disciplin til at kunne få både online- og offline-livet til at fungere?
Her er jeg nok en smule inhabil, eftersom jeg ikke er den helt vilde gamer… Men ja, jeg kan sagtens få det til at hænge sammen. Jeg bor sammen med min kæreste, jeg går på seminariet og møder op, jeg får lavet mine opgaver, lavet de hjemlige pligter/nødvendigheder, går på arbejde, spiller i band og jeg får tid til at snakke med mine venner på nettet/IRL – samtidig med at jeg også får tid til at spille computer. Det er ikke så svært.
Forresten er det fedt at se at nogle af de onde “bagmænd” viser interesse i debatten! Thumbs up til Ubi Soft.
#16
Jeg gad personligt ikke læse Munters klumme. Alt for mange klumpede sætninger med alt for mange sjældne/ubrugte ord – man kan sagtens skrive en klumme, uden at ty til en fremmedskrivnings-ordbog
Men okay, jeg var så også pænt træt, da jeg forsøgte.
Rigtig god klumme i mine øjne.
Munter rammer mine egne synspunkter bedre end jeg selv ville kunne beskrive dem og derfor har jeg besluttet at droppe mine egne planer om en lignende klumme. Egentlig ville jeg gerne have været uenig – om ikke andet så for at få skabt en nuanceret debat om emnet.
Jeg finder sikkert noget andet der tænder mig på en klumme en anden gang.
For lige at tage Ubi’s (thumbs up til dig også) spørgsmål:
Hvordan har gaming påvirket Jer?
Jeg har lidt tvivl om jeg overhovedet er blevet påvirket, men det må jeg nok være eftersom computerspil har være en del af min hverdag i større eller mindre grad siden jeg gik i 5. klasse, dvs. snart 15 år. Hvordan jeg er blevet påvirket har jeg svært ved at sige, men skadeligt tror jeg næppe det har været.
Er Jeres skoleindsats blevet ringere?
Nu går jeg ikke i skole længere, men da jeg gjorde havde jeg ikke de store problemer med at adskille tingene. Nu hvor jeg har fast arbejde må jeg da indrømme at der ryger et par timers nattesøvn en gang imellem, men de kunne ligeså nemt ryge på en pils eller to på stamværtshuset eller en god film på DVD’en.
Har I fået færre/flere venner?
Bedre venner, forstået på den måde at nogen af de mennesker jeg har mødt har jeg knyttet mig tættere til på grund af denne fælles interesse. Jeg vil dog understreg at jeg også kan snakke med dem om andet en computer og at jeg har venner udenfor “miljøet” også.
Har I disciplin til at kunne få både online- og offline-livet til at fungere?
Altså, jeg har disciplin til at styre balancen mellem hvor lang tid jeg bruger på nettet og hvor lang tid jeg bruger i “den virkelige verden”. Jeg mener ikke det er så svært og jeg har aldrig overvejet det eller måttet bevidst prioritere min tid på den måde.
Om jeg har disciplin til at styre mit liv generelt er en helt anden sag…:-)
Og for lige at slutte af med et par vise ord fra en bitter-flaske fra arbejde:
Pro uso – Non pro abuso
God og intelligent skrevet klumme
=)
yadadadada
#0 god klumme godt formuleret jeg er ydermere enig med dine synspynkter…
#20 Nu ved jeg ikk hvad du læser til dagligdag, “Se og Hør” eller “Anders And”, godt det samme… men hvis man skal prøve at bevæge sig væk fra det makværk som sensationspressen tydeligvis har lavet her, så er Munters klumme den rigtige måde at gøre det på, objektivt og modent skrevet samtidig med at der ikke kommer for mange ukendte fremmedord… det er udganspunktet for enhver lærebog, så medmindre ens daglige læsning er begrænset til tabloidbladende så burde sproget ikke være for svært for nogen…
#20 Du gad ikke lige læse hans klumme, men alligevel bryder dig ikke om den? Giver meget mening :>
‘Modsat andre afhængigheder som ofte bunder i dybe psykologiske eller fysiske tvangshandlinger, er gaming-afhængighed ofte baseret på pervertering af virkelighedsbegrebet, og kan derfor i sin natur kureres relativt meget lettere.’
Hej? Nu gad jeg bruge 30 sekunder på at overveje, hvad Munter egentlig forsøger at formidle til læseren.
Jeg vil foreslå, at han læser disse 20 grundlæggende regler, før næste klumme:
20 Rules For Good Writing
Specielt de første 3 punkter.
Bemærk hvor let, flydende og letforståeligt sproget er – og det selvom, det er på engelsk. Så godt kan det gøres.
MassMan: Jeg har da vist ikke sagt, at det var dårligt? Orker som sagt ikke, at læse det
jeg tilskriver mig sarac’s udtalelser.. hele klummen slår mig lidt som en stræbers første dansk stil til den nye lærer – lige lidt for meget…
men nåhr det er sagt asso, fred være med jer…i er åbenbart en skare der nyyyyder den slags =)
og mass, du kan tydeligvis ikke lide sar…men manden pointerede jo at han var gået igang med at læse, men opgav pga. sproget =)
i må hygge, dreeeenge..
Jeg takker for belæringen om min danske stil. Heldigvis kan jeg dog informere om at danske stile er noget jeg har lagt bag mig i gymnasiet og sandsynligvis ikke vil genoptage i mine videre studier.
Når begrebet ‘svære ord’ nævnes smågriner jeg lidt, for hvem definerer hvad et svært ord er. Hvis man skal følge de 20 regler til fordummelse som Sar pointerer, så kan man klare sig med de 1500 ord man har lært som 14 årig, og stoppe sin videre udvikling der. Det er man naturligvis velkommen til, dog er det ikke mit valg.
Ord er til for at beskrive mening. Jo flere ord du kender, jo mere præcist kan du beskrive hva du tænker. Hvis jeg skulle skifte alle ord som en 14 årig er i tvivl om ud med definitionen på ordet, ville artiklen blive dobbelt så lang og mindre informativ. Man vælger sine ord for at ramme det præcise udtryk man søger.
Der er intet i vejen med at bruge de ord man mener præciserer udtrykket. Man kan måske endog håbe på at udbredelse af kendskaben til sjældent brugte ord vil anspore til indlæring og brug af disse, hvilket vil forhøje formuleringsevnen for læserne.
Jeg giver Munter ret. Lad dog være med at klynk over at han bruger ord som I ikke lige støder på når I læser Se & Hør eller Anders And… Det er da lidt pinligt for jer selv…
Men var det ikke en fed idé at komme tilbage til emnet?!
(jeg har lige asket på min mus(!?))
#15: Kloge ord
Artiklen:
Den er lige så vag som alle andre debatter denne uge. Den fremlægger bare en masse i forvejen indlysende ting i en bedrevidende tone. Den konkluderer ikke rigtigt noget, som en person i spilverdenen i forvejen ikke ved. Og så kunne jeg ikke undgå at more mig over at der skal bruges så mange ord på at konkludere at et spil, der ikke længere er underholdende, er kedeligt…efter kortere eller længere tid.
En interessant artikel ville være kommet ind på at folk er forskellige, og at folk skal forholde sig forskelligt til termen afhængighed. Der findes mennesker, der bare ikke er specielt modstandsdygtige (hvilket kan skyldes alt lige fra personlighed til status i et socialt miljø, herunder mobning). Her handler det ofte mere om flugt fra dagligdagen, end det handler om det positive i et onlinefællesskab. Og her er det et problem. Dog et generelt problem. Det kunne være hvad som helst man brugte som flugtvej. Pointen er så at anderkende onlinegaming, som en mere og mere udbredt flugtvej, på linje med alkohol og stoffer. Hvis du er nødt til at flygte, så har du et problem.
Der var #13 jeg ville henvise til var klogt. Jeg har ingen mening om indlæg #15
#29
Når begrebet ‘svære ord’ nævnes smågriner jeg lidt, for hvem definerer hvad et svært ord er.
Det gør din læserskare, i dette tilfælde – mig bl.a.
Hvis man skal følge de 20 regler til fordummelse som Sar pointerer, så kan man klare sig med de 1500 ord man har lært som 14 årig, og stoppe sin videre udvikling der.
Nej, hvis du gad læse, så skriver Bob Brooke IKKE; at du skal stoppe din udvikling, som en god tommelfingerregel. Han skriver, at du hovedsagligt, skal bruge de ord, du kunne på den alder. Mere avancerede ord, er til brug i situationer, hvor de gængse ikke længere rækker. 50% af ordene i din artikel kunne let skiftes ud med mere gængse, uden at det ville gå ud over betydningen.
Der er intet i vejen med at bruge de ord man mener præciserer udtrykket. Man kan måske endog håbe på at udbredelse af kendskaben til sjældent brugte ord vil anspore til indlæring og brug af disse, hvilket vil forhøje formuleringsevnen for læserne.
Mit ordforråd er stort nok til at inkludere alle de ord du brugte i din artikel, men det betyder ikke, at jeg skal bruge dem i min dagligdag.
Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg ikke udsætter noget på dine synspunkter og logik. Phonetic spurgte blot, hvorfor vi ikke diskuterede selve artiklen, det svarede jeg på (og har så senere udbygget/underbygget min udtalelse).
Men det er da kun positivt imo, at folk som åbenbart ikke får lov til at føle sig særligt intelligente i deres hverdag (bitbandit og jensemand bl.a.), nu får chancen!
Jeg kan kun sige at jeg syntes artiklen er godt skrevet og rammer mange essentielle ting, men en tptal redegørelse af emnet er det ikke (og det forventes vel heller ikke.. )
Ubi_Soft ->
Hvordan har gaming påvirker Jer?
Det har vel indirekte skabt hele grundlaget for min uddannelse og arbejde, man startede med at game – Og så blev hardware og opbygningen af software interesant hen af vejen, så man må vel sige at det er en stor påvirkning
Er Jeres skoleindsats blevet ringere?
I mine yngre år (9-10 klasse samt 1st år gym) der HAVDE jeg sq et problem så at sige.. jeg kan kun sige op til 96 timer om ugen online .. Vel at mærke samtidig med skole og deltidsarbejde ved siden af. Det ramte min karaktere .. Som dog aldrig har været lave .. Men som _formodentlig_ kunne ha’ været meget bedere.
Har I fået færre/flere venner?
Så absolut flere venner, og her vil jeg MEGET gerene pointere noget som er fuldstændigt forbigået hele denne debat.
Online venner kan OGSÅ godt være irl venner!!!!!!
Jeg har MANGE som jeg betragter som nogen af mine bedste venner som jeg har mødt henover nettet, og så efterfølgende irl.. Mange af disse venner har jeg nu intet at gøre med over nettet – men derimod irl… Jeg har irl venner i USA pga nettet .. online venner KAN være lige så gode venner som dem man har mødt på “normal” vis. Selvfølgelig har man da også mistet en del venner, dog ville jeg nok mene at det i højere grad skyldes at jeg er flyttet fra Hillerød til Viborg end min “online passion”
Har I disciplin til at kunne få både online- og offline-livet til at fungere?
Jeg havde på et tidspunkt ikke – Gaming var alt. I mine øjne så er man afhænging når man tilsidesætter alt andet pga. gaming… Selv sådan noget som at spise kunne man tilsidesætte .. jeg kan SAGTENS se hvad det var jeppe mente – Fordi jeg har selv været der.. Det handler som han så fint siger – om at kunne priotere sit liv – Indse at gaming IKKE er alt.
Jeg tror -personligt- for mit eget vedkommende at det VAR en virklighedsflugt (som en eller anden skrev) – I mit tilfælde for at slippe for konstante diskussioner med mine forældre, det endte så i en ond cirkel hvor de blev sure over man gamede, og så gamede man endnu mere – Og i takt med man blev bedere og bedere .. Så blev det også mere og mere interesant.
Flyttede hjemmefra .. Kom på kollegie, og så var alt der hed gaming online for mig nedtrappet til meget lidt om ugen.. Gamer stadig, men på et HELT andet plan, og med en helt anden indstilling til det.
Comments velkommen, flaming /ignore…
Meget velskrevet klumme. Rimelig højt niveau, i mine øjne.
Well done.
#32
Tankerne bag artiklen var hovedsageligt at delagtiggøre udenforstående i gameres hverdag snarere end at afsløre ting som var scenen ubekendte. Jeg tror ikke det ville være muligt for mig at bringe hidtil ukendte, men stadig korrekte, konklusioner for folk som deltager i scenen.
Jeg kan se at vi har den samme pointe, at hvis man vil udelukke sig fra samfundet, kan et hvilket som helst middel benyttes, ikke kun computerspil. Dette håber jeg udefrakommende vil indse uden læsning af klummen. Det jeg dog håbede på at informere udefrakommende om, er at ondet ikke findes i selve spillene, men derimod i mennesket sociale natur. Nogle søger et andet fællesskab, andre få søger isolation. omputerspillet er midlet, men ikke årsagen.
Medierne og samfundet bør tage computerspil til sig som man har accepteret avisen, telefonen, fjernsynet osv. Vil man arbejde imod afhængigheden er det mennesket psyke der skal bearbejdes i stedet for at føre heksejagt på grund af manglende forståelse og indsigt.
#38
Ok. Jeg kan se at jeg læste artiklen på et forkert grundlag. Jeg troede at målgruppen var læserne på sitet. Jeg er helt enig med dig.
Hmm…jeg er ikke for skarp med de referencer der…
#37 mente jeg selvfølgelig
Jeg har sjældent set en bedre og mere velformuleret klumme/artikel på et gaming-community. Dette er læsestof på højt niveau, yderst velskrevet og informativt – om man så er enig med det, som står deri, er jo folks egen sag.
Good job Munter, keep it coming.
Handler det ikke bare om at have det godt med det man gør?
fodbold er godt… kun fodbold er dårligt
skak er godt… kun skak er dårligt
gaming er godt… kun gaming er dårligt
ect….
Det har min far altid sagt til mig…
ja alle ka sige fine ord, men det der bliver overholdt af få. nægter at tro på at der ikke er noget for enhver person der gåes meget op i?
han sidder vel tilfædigvist ikke og ryger 24/7, stener forand tv’et og drikker x(evt. xx) kopper kaffe om dagen?
Bedre at lave noget meget end overhovedet ikke at lave noget!
Mange gamle laver nogle af ovenstående ting, og da lidt til grin at de hakker ned på folk som går meget op i noget. men de selvsamme personer går også meget op i noget – at lave ingenting!
uh uh, does that make sense .. no it doesn’t ?
De ’20 regler’ er ikke meget værd, efter min mening. Selvfølgelig bør man ikke bruge et fremmedord for fremmedordets skyld, men ham Brooke lader til helt at afvise brugen af ord som Jens “laveste fællesnævner” Hansen ikke bruger til daglig. Og dét synes jeg er noget fis. Fuck den laveste fællesnævner.
#15 og #43
I mine øjne er du helt ude på et sidespor i mange af dine argumenter.
Så vidt jeg har forstået spillede Jeppe ikke computer fordi han ikke gad at lave lektier, men lavede derimod ikke lektier på grund af at han spillede for meget.
Ved ikke lige hvor du fik det citat fra. I stort set samtlige debatindlæg – såvel fra gamere som fra journalister – nævnes computerspil som et medie med mange positive aspekter så længe det bruges i den rette mængde.
Der er for mig at se slet ikke tale om det samme. Man kan ikke sammenligne gaming med rygning eller kaffedrikkeri.
Ja, mange “gamle” er afhængige af kaffe, smøger etc. men jeg tror det er de færeste der drikker kaffe 40 timer eller mere om ugen. Det ville da godt nok blive en flok hyperaktiv mennesker med ondt i maven.
De ting du nævner er ting som optager en tidsmæssig lille omend nok så væsentlig del af hverdagen. Samtidig er det ikke ensporet afhængighed men derimod blot elementer i en velsagtens varieret dagligdag.
Er man afhængig af computerspil er det enormt tidskrævende og det eneste som har betydning i hverdagen.
Kaffe og smøger har desuden en fysisk indvirken på kroppen som gør at man bliver afhængig.
#46 (og lidt til #15 oxo)
“Der er for mig at se slet ikke tale om det samme. Man kan ikke sammenligne gaming med rygning eller kaffedrikkeri.
Ja, mange “gamle” er afhængige af kaffe, smøger etc. men jeg tror det er de færeste der drikker kaffe 40 timer eller mere om ugen. Det ville da godt nok blive en flok hyperaktiv mennesker med ondt i maven”
som du skriver er rygning/kaffedrikning og gaming to vidt forskellige ting. Men jeg ser din forudsætning lidt forkert. Jeg kender folk (min såvel som mine forældres generation) som drikker kaffe fra de står op til de går iseng (det er mere end 40 timer om ugen), det samme gør sig gældene for rygning. Ved rygning og kaffedrikning kan man påvise en fysisk afhængighed, og mængden der skal til for at tilfredsstille denne stiger med forbruget. Man opbygger en tolerance for den afhængighedsskabende gift (for gift er både koffein og nikotin.) ganske som ved heroin misbrug. Det skadelige element af afhængighed af koffein og nikotin er dog til at overse. Ydermere er afhængighed af koffein (og..) ikke en hindring for at udføre andre aktiviteter. Jeg har f.eks. drukket 2 kopper kaffe mens jeg skrev dette indlæg. Hvis jeg havde spillet istedet, ville jeg ikke have skrevet det (omend jeg stadig kunne have drukket 2 kopper kaffe)
og så til artiklens emne:
først og fremmest en god artikel, der sætter fokus på aspekter som ikke har været belyst i den hidtidige dækning af “sagen” (siger jeg, dog uden at have læst den øvrige dækning) Nuancering af en debat er altid et fremskridt.
Jeg er dog uenig med en af dine konklussioner, munter:
“Sociale afhængigheder kan med relativ lethed overkommes, hvorfor der netop ikke kan blive tale om en egentlig afhængighed, og da slet ikke til spillet.”
Jeg er enig i, at det ikke er selve spillet man bliver afhængig af, men at der ikke er tale om en egentlig afhængighed, da den bare kan overkommes vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved.
Ordet “relativ” gør for det første udsagnet fantastisk svagt. Derudover tror jeg ikke bare sådan man kan undervurdere den sociale afhængighed. Hvis den uden videre kunne overkommes, ville der jo ikke være et problem.
Efter min mening er mennesket i første omgang et socialt væsen. Hvis du bliver bragt i en situation som du beskriver, hvor du føler det nødvendigt at spille et spil, for at vedligeholde de sociale kontakter kan det være et stort problem at bryde med spillet (for det betyder et brud med dine sociale kontakter).
Desuden kan du have udviklet et socialt handicap i og med din hidtidige sociale interaktion har været båret oppe af en fælles interesse for et spil. Alternativet til at blive ved med at spille er dermed at stå i et socialt tomrum, du skal pludselig ud og finde nye venner (og for at undgå “tilbagefald” også en ny hobby). Situationen kan til en vis grad sammenlignes med forskellige sekter (som f.eks. moon-bevægelsen, Jehovas vidner, osv.) med det (væsentlige) forbehold at der ikke er en “ledelse” der har interesse i at skabe eller opretholde afhængiheden.
En sådan social afhængighed tror jeg kan være meget sværere at bryde med end en fysisk. Til sammenligning kan jeg nævne at de gange jeg har prøvet at holde op med at ryge, har det ikke været den fysiske trang der har fået mig til at begynde igen, men at rygning er en stor del af min identitet. Jeg skal så at sige omdefinere min identitet, både for mig selv og for andre, hvis jeg skal holde op med at ryge.
Til slut vil jeg sige, at der selvfølgelig er forskellige sider af gaming communitiet – i mange tilfælde er der blot er tale om en sund hobby, som medfører at man møder nye mennesker og enddog kan skabe venskaber. Og det er givet i denne ende af skalaen langt de fleste gamere befinder sig. Men, for nu at bruge en kliché, medaljen har også en bagside, og der er ganske givet, i dette tilfælde som i stort set alle andre, en del for hvem problemet er reelt, og som har brug for hjælp til at overkomme det. Hvis debatten her, i medierne og så mange andre steder havde dette udgangspunkt, kunne vi måske hjælpe dem der har brug for det, og lade alle os der blot har det som en hobby have den i fred.
for nu at ekspandere din afslutning; brug er godt, misbrug er dårligt; afhjælpning af problemer er godt, heksejagt er dårligt.
sar: Vi kan jo ikke alle sammen gå rundt og udtrykke os med simple sætninger såsom “Jeg er glad”, “Jeg er sur” eller “Jeg synes politik er noget møg”.
Man må vel også udvise en slags sproglig stolthed over sit national-sprog.
Der er ingen grund til at skulle begrænse sig til et sprogbrug der matcher en 14-årigs…
Desuden har jeg efterhånden, i alle de indlæg jeg har læst af dig, bemærket en generel negativitet mod alt andet end din egen mening… Synes du det er morsomt at skabe latterlige diskussioner eller er du bare generelt mavesur?
/bitbandit – for den nationale sproglige stolthed – mod sms-sprog og mavesur spader!
bravo!
Hmm… Lyder da til at være en interessant debat, men har dog ikke lige pt. tid til at sætte mig helt ind i sagen.
Dog så jeg ikke udsendelse på DR1, desværre, for det ville jeg ellers gerne. Findes der et link, på DR’s hjemmeside eller anden, hvor man kan komme til at se det i sin fulde længde?
#48
Nej, jeg er bare ikke bange for at sige min mening. Jeg mener godt man kan have forskellige synspunkter, uden at skulle begynde en ordkamp af den grund. Man kan stille og roligt udveksle synspunkter – bemærk jeg aldrig sviner Munter til.
Noget du åbenbart ikke har lært endnu – du benytter første og bedste chance til at fremhæve dig selv på min bekostning. Dog rimeligt uelegant udført – da enhver kan se, at du ingen chance har for at vide, hvad jeg normalt læser i.
ALT med måde.. Sådan er det bare – også med computerspil