AJS har skrevet en klumme i lyset af tragedien i Erfurt, Tyskland. Medierne har kredset om temaet voldelige computerspil og endnu engang er debatten vedrørende disses indflydelse på unge mennesker blusset op.

En tragedie

I lyset af tragedien i Erfurt, hvor tretten lærere og en politimand mistede livet, fordi en 19årig mand i frustration over at blive smidt ud af ”Johann Gutenberg”-skolen udtrykte sin vrede ved hjælp af en pumpgun, er der endnu en gang blevet kastet benzin på bålet vedrørende voldelige computerspil og film.

Den tyske regering har på nuværende tidspunkt udtalt, at dette aspekt af ulykken er noget som bør undersøges og at lovændringer kan blive resultatet af sådan en undersøgelse.
Den danske formand for psykologisk forening udtalte i forbindelse med tragedien til Politiken,

Der er i amerikansk film en dyrkelse af den power, der ligger i våben

Her til aften i DR1s nyhedsudsendelse havde man også rekvireret en praktiserende psykolog til at udtale sig vedrørende den pågældende hændelse. Jeg husker desværre ikke navnet på psykologen, som gæstede programmet, men det interessante var, at hendes holdninger og indtryk af problemstillingen ikke stemmede overens med DRs (og givetvis mange andre medieformidleres) forventninger.

Billede

Denne kvindelige psykolog udtalte, at hun ikke mente, at computerspil, voldelige film, eller heavy-metal (som fik kælenavnet døds-musik i dagens anledning) var i nærheden af at være en af de afgørende grunde bag handlingen set fra et professionelt synspunkt.

Nuvel, dette var ikke den reaktion intervieweren havde regnet med, og han vedblev derfor med inciterende antydninger omkring i sær computerspil. Desværre for ham, udeblev resultatet.

Man kan ikke andet end at forbløffes over den tilsyneladende naivitet og blåøjethed, som dominerer den danske medieverden, og den tyske regering for den sags skyld. Det er ikke første gang debatten om blodige computerspil raser, og det bliver givetvis ikke den sidste. Men hvornår man begynder fra lovgivende, såvel som medieformidlernes side, at trænge dybere ind i de tilgrundliggende faktorer bag en handling af denne karakter, frem for at forfalde til indholdstom retorik og klichefyldte udtalelser om blodige computerspil, er mig en gåde.

Unge mennesker, der handler på en måde, som er så uforståelig og dybt tragisk, rammer tilsyneladende ikke bare USA længere, nu er det sket i Europa – nærmere bestemt Tyskland. Medierne konkluderer, at det er et spørgsmål om tid før det sker i Danmark også.


Her stiller jeg mig ikke tvivlende. Der vil formodentlig også forekomme lignende eksempler i Danmark på et givent tidspunkt, og desværre tror jeg ikke, at vi har forudsætningerne for at ændre det i tide.

Spørgsmålet er, om man ikke kunne regne ud, at det ville ske i Europa også – efter det skete for anden og tredje, eller hvad med fjerde gang i USA.

47 KOMMENTARER

  1. Najs nok klumme/artikel/what ever.

    Har bare lige en enkelt lille rettelse. Der står i klummen at 13 lære blev skudt. Det passer ikke, det var 14.

    Dungeon Siege über alles.

  2. godt indlæg, jeg er helt klar enig i at man ikke bør ligge skylden udenlukkende på pc spil. Der har jo været undersøgelser i danmark der har vist at computer spil også lærer folk og skelne bedre mellem fantasi og virkelighed, da det jo er åbenlyst at de fleste pc spil, er meget overdrevede og absolut ikke har hold i hvordan tingene ser ud i virkeligheden

    Hilsen Killer

  3. Hvis vi nu antager at computerspil er grunden til Erfurt-sagen, kan man kun undre sig over at lignende ikke sker oftere!?
    Jeg kender sgu’ rigtig mange mennesker der spiller voldelige computerspil, ingen af dem har fået den dårlige ide!
    Udover dem, findes der cirka RIGITG mange der spiller voldelige spil, så hvis det var grunden til det, skulle der nok ske noget lignende hveranden dag.
    Det gør der heldigvis ikke, HVORFOR MON?

    tazaha

  4. nice artikel!

    Jeg er dog ikke helt enig i, at man slet ikke kan tillægge voldelige spil og film noget af skylden. Ikke sagt, at de direkte får folk til at gå amok og dræbe 15 mand. Men mon ikke disse medier har en stor indflydelse på folk, der er yderst let-påvirkelige og måske “sindssyge” i den forstand, at de ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed?

    Desuden er det ikke et spørgsmål om tid før det samme sker i Danmark – det er allerede sket. For nogle år siden blev 3 mennesker skudt på Århus Universitet, da en studerende gik amok i kantinen med en pistol…

  5. Tja, nu ser vi endnu en gang, mediernes (og generelt folks) dårlige opfattelse af hvordan unge “tænker”. Denne påstand med at voldelige film og voldelige spil giver voldelige tendenser, er lige så gammel som de folk der kommer med den. For da de var børn, fik “voldellige” radio spil (f.eks. historier om mordere etc. i radioen som skuespil) og voldelige tegneserier skylden for en stigende grad af volds tilfælde etc. Og sig mig, hvor mange af dem der giver computer spil og fil skylden, vil påstå det samme om radiospil og tegneserier?

    At give computerspil, film etc. skylden er bare det nemmeste. I USA f.eks. er de meget overbevist om dette. Men hvad med at de “takler” problemet med at våben er nemme at få fat på? Nej nej, for det vil pille ved deres rettighed at gå med våben for at beskytte sig selv. På trods af at undersøgelser har vist at største delen af våbene bliver brugt til selvmord og ikke til selvforsvar. Og hvis endelig de bliver brugt til selvforsvar, så må røveren jo også “forsvare” sig selv og derved ender røveriet oftere tragisk.

    Hvad med f.eks. i blandt andet Danmark hvor lærene angiveligt har skylden for at børn bliver dummere og mere voldelige? Hvad med forældrenes ansvar i dette? “Ej det kan jo ikke være vores skyld, vi ser dem jo aldrig.” Dette vil jeg da sige er en større skyld i af børnene prøver at opnå “erkendelse” fra deres forældre ved at begå kriminalitet etc. Jeg mener ikke at man kan simplificere børn/unge sådan og at det måske ligefrem er farligere end at spille voldelige computerspil.

    Det er også bevist at børn ikke falder så nemt for reklamer som “firmaerne” tror. Der blev vist lavet love der forhindrede reklamer der specielt var rettet mod børn omkring børne relatere tv shows. Men man fandt jo ud af, at børn ikke var så “dumme” at de faldt pladask for det.

    Min personlige holdning er også at voldelige computerspil, kan fungere som en “vredes ventil”, en måde at afreagere på. F.eks. føler jeg tit at det er afstressende af dræbe tyskere/allierede i DoD, eller at jeg kan tage eventuel vrede ud over en stakkels Stormtrooper i JK2. Men det forudsætter jo nok at jeg godt ved at jeg ikke er den super soldat som jeg føler mig som i DoD eller en Jedi som jeg føler mig som i JK2. Hvis jeg ikke kan skelne mellem, spil og virkelighed så kan det være et problem, men det mener jeg bare at de fleste folk kan. Hvis du bare har haft en nogenlunde opvækst (ikke for at give opvækst skylden alene) så burde du ikke have nogle problemer.

    Jeg tror at give computerspil og lign. skylden er det nemmeste for forældre og andre, det mest interessante for medierne og gør at man ikke skal se børn og unge som lige så komplekse som voksne og derved nemmere at “styre” og forstå.

    Et sjov citat (som jeg ikke helt kan huske, men bare vil refere til) er et der er fra direktøren fra Nintendo eller Sega, som sagde at hvis man blev påvirket af computer spil, ville alle rende rundt i mørke rum, spise piller og lytte til ensformigt musik (pga. af at have spillet PacMan). Dette “citat” synes jeg giver et sjovt syn på det og kan måske give nogle folk noget at tænke over. (jeg har så selv tænkt lidt på alle de unge der lytter til techno musik og spiser XTC etc. på discoteker, det er vel ensformigt musik, i mærke rum hvor de spiser piller, lidt ala Pac Man, men det spillede de vel ikke eller? :c) )

    Men tak til britney for en god artikel om et aktuelt emne og så undskyld fra mig, da min tænker ikke er så strukturede som Britneys, men er skrevet lidt ned som de er kommet.

  6. Det var andet forsøg! Godt man har lært at lave en Ctrl+C på sin tekst inden man gemmer den her på DR, da jeg efterhånden har mistet mange kommentarer på denne måde.

    Gad vide hvad der går galt, det sker oftest (for ikke at sige kun/altid) når jeg skriver lange kommentar. Kunne være en session(eller hvad det hedder i php) der timer out? Eller måske bare når andre folk når at skrive kommentar imens man selv er ved at skrive? Jeg ryger hvertifald til forsiden og min lange kommentar er forsvundet. *sigh*

  7. Gør verden en tjeneste TOOmon, lær at stave… :cP

    verden ikke veden (stave fejl)

    lærer ikke lære (da lære er et verbum/at-formen, dvs. at lære og lærer er et navneord (mener jeg) en lærer, læreren, lærere, etc.

    men ok, det var nok hurtigt skrevet, men stadig er det en lidt tænkeløs kommentar, lidt ala alle de “CS sutter, Q3 styre” hvor de skriver Q3 styre, i stedet for styrer. Ville bare gerne have en seriøs diskussion, i stedet for de sædvanelige kommentar (en lynhurtigt lavet liste og den er et udtryk for min mening):

    1. Rygklapperen:
    – består oftest af en “nice skrevet” “god artikel” etc. og ikke andet. det er ok at skrive at personen har gjort et godt stykke arbejde, men jeg mener selv at hvis man kun har det at sige, kan man godt undlade det. Ved ikke lige om det bare er for at opnå “respect” eller hvad, men oftest er det bare fyld. Folk skal nok sige når de er uenige eller når artiklen er dårlig.

    2. “Flameren”:
    – består oftest af personlige hån og andre fornærmelser(f.eks. “du ved ikke noget, jeg ved alt og min far kan tæske din far”), uden nogen form for begrundelse eller noget der ligner sundfornuft eller aktiv hjerne aktivitet.

    3. Den uovervindelige:
    – skrevet af folk, som tror de aldrig tager fejl, bruger argumentation og begrundelse (nogle gange dårlige), men vil aldrig indrømme fejl, hvis personen tager helt fejl og alle ved det, så blive den “tråd” bare ikke læst og/eller svaret mere.

    4. Den uoverskuelige:
    – personen som skriver som han tænker, får en masse ned men ingen struktur(mig som godt eksempel)

    5. Den spøjse:
    – de kommentar, som intet har med “tråden” at gøre eller intet har med noget at gøre. F.eks. CS sutter i en diskussion omkring brændere eller Sort los går på månevandring

    6. Den gode:
    – de kommentar, der har både argumentation, begrundelse, beviser og er velformulerde og strukturede. Gid der var flere af disse!

    7. Den korte:
    – de kommentar, der lige tilkendegiver en holdning i sin korteste form. Ofte uden begrundelse, men det gør ikke noget, da de oftest ligger op til diskussion og personen uddyber sin kommentar.

    Men nok om det… :c)

  8. Til Holger-IST:
    Har man brugt over 20 minutter på at skrive sin kommentar (eller i det hele taget være på kommentarsiden) skal man lave en CTRL+C før man trykker gem. Efter 20 minutter logger serverens ens session af for at spare CPU-kræft.

  9. Jeg forstår egentlig ikke denne debat, som har kørt i en del år efterhånden. Jeg er helt enig i, at det er for nemt, at give voldelige computerspil (og film eller Heavy/Rock-musik) skylden for denne slags massakre!
    Jeg mener ikke der kan herske tvivl om, at fejlen ligger i opvæksten hos de pågældene individer. Jeg kan umuligt tro, at disse unge mennesker skulle have begået disse brutale massakre, pg.a en voldsrus forudsaget af mange års brug af spil som CS.

    Det er klart, at traumatiske oplevelser, manglende hjælp og opmærksomhed fra omverdenen, kan få personer til at reagere anderledes end velfungerende mennesker i visse dårlige situationer.
    Det kunne være ulykkelig kærlighed, mobning i skolen eller måske mishandling derhjemme. Jeg tør ikke, at sige om CS (eller whatever…) skulle kunne udløse ekstreme reaktioner, men hos velfungerende mennesker, vil jeg klart sige nej.

    Skal skylden/ansvaret placeres, synes jeg det skulle være hos forældrene. De har ansvaret for at få deres poder til, at vokse op i et godt og trygt miljø, samt give dem den ballast det kræves for at kunne fungere i samfundet.
    Men det er næsten også for nemt. Det kan være forældrene selv har haft en traumatisk barndom, der forhindrer dem i, at kunne opdrage deres børn ordentligt.

    Dette er selvfølgelig bare min mening, men en del af løsningen tror jeg kunne være, som det også tidligere har været nævnt: En ændring af USA`s elendige våbenpolitik, da det jo er ”over there” at langt de fleste massakre har fundet sted.
    En anden del af løsningen kunne være censur, selvom jeg stærkt tvivler på, at det skulle hjælpe, men i så fald synes jeg, at det skulle være op til de enkelte forældre at vurdere.

  10. Jeg er ret sikker på at computerspil ikke har skylden for de tragedier der er sket, men tilgengæld undrer det mig ikke at de få der knækker over og går amok NETOP spiller voldelige spil og hører “dødsmusik :D”
    Det kan faktisk være en god ventil til at få sine aggresioner ud på. Det er ikke en årsag, men allerhøjest en indikator. (på samme måde som en våbentilladelse og medlemsskab i en riffelforening også kan være en indikator)

  11. Jeg synes måske det er lidt tamt hårdhudet at postulere at musik, film og computerspil absolut intet har at gøre med situationer som disse. At der så samtidig er andre ting der åbenbart gør disse mennesker kranke i låget er en anden ting, som hverken jeg eller andre har svaret på.

    Om ikke andet er mange ting på en eller anden led inspirereret af enten computerspil, tv eller hvad man nu læser i bladene.

    Men ensidigt at give medierne etc ansvaret er også for meget. Problemet ligger et helt andet sted, som britney ganske fint kommer ind på. Det er forældrene der tit fatter nul. Vi kender jo alle de udskud.

  12. To Proximus:

    Ja, som default i IIS varer sessions variablene 20 min. Men da IIS ikke kører PHP og DR gør, så kan det jo være noget andet. Men det fungerer jo nok på samme måde, og hedder måske noget andet.

    Jeg synes umiddelbart at det lyder enten som en dårlig løsning eller som det er noget andet. For hvad skulle de bruge sessions variabler til når man skriver en besked? Du har jo teksten “liggende” på klienten, og klienten ved jo også “hvor” den er (altså at den skriver en kommentar til artikel nr. X) og jeg er ret sikker på at dine bruger oplysninger ligger i en cookie (som vel gælder i mindst 1 måned, her hos DR). Den kan så udføre det den skal med den information som klienten selv har, enten i cookies eller i “browseren”… eller er det mig der ikke helt er så srkap i det? Det kan jo være mig der siger noget forkert eller måske bare DR’s system der er lavet på en mindre hensigtsmæssig måde… dunno… nå nok Off Topic for nu.. :cP

  13. Tak for en rigtig god artikkel Britney

    Jeg mener ikke at der er den store sammenhæng mellem vold i computerspil og vold i hverdagen. Men da der så mange millioner der spiller spil som Counter-strike og Quake er det uundgåligt at der ikke skulle være nogen af dem der vi i psysisk ubalance, og måske får stimuleret voldige tendenser ved at spille disse spil.
    Så jeg mener ikke at man skal give underholdnings indrustrien skylden for at nogle folk ikke kan finde ud af at skælne mellem virklighed og underholdning.

  14. Fin artikel, gode synspunkter.
    Men når jeg så tænker på tysklands restriktive holdning til “voldelige” computerspil kan jeg heller ikke se at spillene skulle kunne gøres til syndebuk for noget alá det skete i Erfurt.
    Det er i Tyskland forbudt at reklamere for disse “voldelige” computerspil. Dog er det ikke forbudt at sælge dem.
    Hvad vil det næste skridt være?
    Forbyde at sælge dem også?

  15. Du skriver at det sker i danmark, men tror jeg sq ikke rigtige på =).

    Våben er så vidt jeg ved meget svært at få fat i herhjemme. Tilgængeligheden er ekstrem lille?

    Det er jo heller ikke den ‘standard’ (sorry dårligt udtryk) kriminelle,der kunne have adgang til våben, som begår disse mord.

    Bare lige en vigtig ting at huske før folk tisser i buskerne af skræk herhjemme =).

  16. #25
    Du aner ikke hvor nemt det er at få en pistol eller for den sags skyld et maskin gevær i DK! Man skal bare kende de rigtige personer…og dem er der altså mange af!

  17. Som en anden tidligere skrev så er det kun et par år siden at en evighedsstuderende på århusuniversitet skød et par medstuderende i kantinen. Det er allerede sket.

    Mht. til våben og at få fat på dem i danmark: Der er to rimeligt nemme måder at få fat på skydevåben herhjemme. F.eks. jagtvåben eller våben fra hjemmeværnet.

    Bryder mig iøvrigt ikke om denne debat. Vi, der spiller mange spil har en vis interesse i ikke at få mistænkeliggjort vores hobby. Gør det meget svært at forholde sig sagligt til problemet.

  18. God artikel Britney

    Jeg syntes osse at man kunne vende det om, og sige at nogle folk netop bruger CS eller Quake til a afreagere og komme af med nogle af deres voldelige tendenser som de går og tænker på. Så det er at spillene fører til vold vil jeg ikke sige, da de for mig nok nogle gange har netop den modsatte virkning, som jeg osse håber de har for andre.

    Måske skulle forældrene osse have noget af ansvaret for deres børns vold. Hvis man bliver behandlet dårligt derhjemme eller bare har det svært på andre måder, så kommer man jo hurtigt til at gå og drille og måske mobbe andre så man føler sig bedre tilpas, ved at se på den mobbede persons dårlige sider.

    Jeg syntes ikke at voldelige spil og film samt hård rock skal have skulden for denne tragedie. Det er bare en nem måde at få afsluttet problemet på. Så måske er det opdragelsen som at årsagen ?

  19. Jeg må desværre støtte ‘opvækst’ teorien i denne sag, for jeg tror ikke at voldlige spil eller voldlige film ville få en person til at gøre sådan noget. Til gengæld er det klart at spil og film har en klart indflydelse på os unge i dag. Jeg fik f.eks. at vide da karate film kom til USA og børnene begyndte at se dem, var der en slags ‘craze’ med at sparke og slå efter hinanden, fordi man mente det var sejt/sjovt. Men det er LANGT fra det samme som at tage en shotgun og vade ind i en skole.
    Opvæksten på den 19 årige som begik mord, har en langt større rolle end spil og film tror jeg.

    Med hensyn til om det kunne ske i danmark, ved jeg ikke. Det er faktisk en situation som jeg godt kunne forstille mig ske.. Men ikke på min skole da – men måske en anden som jeg har i tankerne..
    Til gengæld – så skal man vist kun være.. hvad.. 13-14 for at få et våben i USA ? eller .. ?

  20. Rigtig god artikel Britney! Keep it up!
    Voldelige computerspil har intet med virkeligheden at gøre. Der sidder millioner af mennesker og spiller for een ting: at have det sjovt! Sådan har jeg det ihvertfald og regner også med de fleste andre har det sådan.
    Desuden er kritikerne over for computerspil slet ikke kompetente til at kritesere overhovedet. Jeg tvivler på at nogle af dem nogensinde har sat sig ned sammen med nogle venner og spille en omgang CS, Q3, UT whatever! De ved ikke hvad de kritiserer/beskylder.

  21. Har medierne overhovedet fokuseret på hans opdragelse og hans tilværelse eller skyndte de straks at tænke på computerspil og “dødsmusik”… Hvis nogen har et link til noget som helst om hans opdragelse vil jeg gerne læse det!!!

  22. USA:
    køre bil som 15-årig
    slå ihjel som 18-årig
    drikke som 21-årig
    WTF?!

    Og mht. at ham tysker-drengen der gik amok og avisens påstand om at han skulle have spillet CS for at blive bedre til at slå ihjel. Det måtte jeg godt nok lige læse et par gange før jeg troede mine egne øjne. Præcis hvad skulle man blive bedre til irl ved at spille CS (antyder på ingen måde at det ikke er et underholdende spil)?

    Bedre til at holde et våben – nope
    Bedre til at tage ladegreb – nope
    Bedre til at afsikre – nope (afsikre i CS? hehe)
    Bedre til at sigte – med våben uden vægtfordeling? nope
    Vide hvor man skal ramme – don’t make me laugh

    And the list goes on. Mon morderen lavede et lille skolemap og smed lærerne ind som hostage-models? Næææppe. Og i den tyske artikel siger de også at det er “ok at slå civile og skolepiger (wtf?) ihjel”. Man føler sig lidt tilsvinet uden at de har noget at have det i – men når folk der læser artiklen hælder ikke kender spiller så behøver de desværre ikke at have ret.

    Nå, det var bare lige mine 0.02$

  23. Hrm hvis computerspil og “døds-musik” har noget med dette at gøre, vil jeg holde på at det er som en trigger-effekt. Computerspil kan, efter min overbevisning, ikke være den direkte årsag – men hellere udløse et had der er oparbejdet som følge af andre påvirkninger.

    Ellers må jeg hellere holdes fængslet – jeg spiller spil hvor folk dør i massevis, hører en sjælden gang Marilyn Manson. Og for at gøre det værre endnu kan jeg også godt lide film som Braveheart og Terminator

  24. zotauzz: og jeg ser tonsvis af anime så jeg må næsten også have en unægtelig trang til at dræbe alle som ikke har 5 cm øjne i diameter og gerne samtidigt har pink hår. =)

    Tror vi er enige om at det er langt ude og bare et tegn på manglende forståelse for nutidens underholdningsbranche der har skabt den her paranoia.

  25. Fed artikel, go læsning osv osv. Synes selv der er noget helt fundamentalt i vejen, hvis folk kommer og påstår at de ikke er deres skyld, hvis deres børn ikke er opdraget ordnligt. Så vil jeg hellere sige, til den slags forældre, at de er bedst tjent med ikke at have børn.

  26. Jeg vil gi’ nubitank ret i at forældre hvis børn kan finde på den slags, ikke burde have fået dem.
    Men jeg kan da ikke se hvad Heavy/Døds metal har at gøre med f.eks. min tilværelse, jeg er 16 og har hørt den slags musik siden jeg så dagens lys. (grundet min mor spiller heavy guitar )
    Jeg startede med skydespil som 11 årig, og jeg har da aldrig nogensinde tænkt på at skyde andre, eller volde andre mennesker ondt.
    Btw.
    Så er Death Og Heavy Metal også en misforsået genre, for det meste af det musik jeg hør, handler sq ikke om død, voldtægt, drab osv. osv.
    Tag f.eks. bandet Carcass, Der er måske et par sange (ved det ikke), der omhandler død, men ellers er det sq det fineste tolkien stof *GG*..
    Nå.. bare min mening.

  27. Hmm…

    Jeg tror på at opdragelsen spiller en stor rolle her. Får man en opdragelse der er godt sammensat så tror jeg ikke at man får ideer til at slå andre ihjel.

    Jeg vil da indrømme at jeg har haft lyst til at slå nogen jeg har mødt ihjel. Jo jo, sQ rigtig nok, men jeg har da aldrig gjort alvor af det. Det er jo aldrig nået længere end oppe i mit hoved. Og hvad end andre siger så ER der sQ langt fra tanke til handling.

    Jeg så fx en gang en film hentet fra demospasser.dk hvor en kvinde sidder bundet til en stol og græder. En mand peger en otteløber mod hendes pande samtidig med at hun fabler om at de hun ikke vil og at de i det mindste skal slukke kameraet. Den film tror jeg ville være perfekt til at teste om man er syg i hovedet eller ej. Det kræver dog at man har in-mind at det er en film fra the real life. Finder man filmklippet frastødende er man vidst normal nok på det punkt. Hvis ikke så burde man lige tænke over det næste gang man bliver aggressiv så det ikke tager overhånd.

    Jeg selv var lige ved at kaste op og jeg slettede den med det samme- føj for helvede…

  28. Da jeg ikke har læst eller hørt vildt meget om selve episoden kunne det være rart med et link med den reelle rapport om det der var sket…

  29. Jeg er enig med de fleste herinde, voldelige computer spil har intet at gøre med vold i hverdagen. De er for langt fra virkeligheden.
    Se f.eks på Counter-Strike. For en udenforstående virker det meget realistisk, men hvis du spiller det, så ser du hurtigt, at det er så langt fra virkeligheden, som noget kan være. Altså, Counter-Strike bliver ikke (nemt) forbundet til virkeligheden af folk der spiller det.

    Når jeg spiller Ghost Recon, synes jeg dog det forbinder mig lidt mere til virkeligheden. Ikke meget, men der er alligevel et realistisk moment i det, som Counter-Strike ikke har.

    Derfor, kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvordan verden ser ud om 10-30 år. Til den tid, har vi højst sandsynligt nogen computer-spil, som er meget tæt på virkeligheden. Dér tror jeg at der vil komme nogen problemer, da det så kan være virkelig svært at skelne computer fra virkeligheden, hvis du ikke kan se på spillet, om det er noget fra en film, eller noget animeret.

    For lige at skære det ud i pap; Hvis man render rundt i et voldsspil, og det ligner virkeligheden så man ikke kan se forskel på om det er spillefilm eller ej, og kan skyde hvem man vil. Så tror jeg at vi vil se langt flere af disse tilfælde.

    Så jow, jeg tror helt klart, at voldsspil har en forbindelse til vold i virkeligheden. Det er bare det, at i dag ligger spillene så langt fra virkeligheden, at kun 1/1000000 ikke kan skelne klart mellem Counter-Strike, og virkelighed. Jeg er bange for, at dette ikke holder, i takt med at computer-spil bliver mere og mere realistiske.

    Selvom det ikke passer mig ret meget, at poste dette, så tror jeg desværre det er sandheden. Jeg er så meget gamer, som det er muligt at være.

  30. Jeg vil i øvrigt så også gerne tilføje, at som det er i dag, så tror jeg kun at det gavner unge at spille computer-spil. Det netværk der er af venner på Internettet, er specielt.

    Og det kan også kun være positivt at tage til lan og møde venner osv.

    Jeg sidder lidt og tænker på, at hvis han nu gik op i Counter-Strike, og spillede det lidt mere, og fik venner på Internettet. Så havde det højst sandsynligt hjulpet ham på rette kurs, væk fra hans ellers så virkelighedsfjerne hverdag.