Den skrupskøre robot!

Lige når man tænker at nu kan det dæleme være nok med den møgbelastende hybrid mellem en ethjulet cykel og en brødrister, leverer den en god overraskelse! I udvidelsen Claptastic Voyage, rejser man ind i ClapTraps undskyldning for en hjerne for at hente nogle data ud til Handsome Jack og sikken en rejse det er! Med lidt inspiration fra Tron og en pose blandet lommepsykologi, let krydret med datalogiske puns, formår denne udvidelse at danne en flot fortællingsovergang mellem The Pre-Sequel og Borderlands 2 og endda også Borderlands 1.

BilledeBillede

Hele rejsen gennem ClapTraps hoved involverer selve kredsløbene, hans egen samvittighed, hans oplevelser og diverse dele af hans blandede psyke. Selv repræsentationer af folk der har haft indflydelse på hans udvikling, er til stede i hans bizarre udgave af et sind, og selv om disse aspekter svinger i fortællingskvalitet, formår de tilsammen at bibringe et billede der både er lige så forståeligt og ustruktureret som ClapTrap selv.



Ikke nok med at vi skal rode rundt i hans hardware, vi skal også hele vejen gennem hans fortrængninger, underbevidsthed, dybe underbevidsthed og endnu mørkere aspekter af hans facetterede personlighed. Og til at hjælpe med at bekæmpe ham selv, finder man i denne udvidelse også hans minder om våben, som alle sammen lider af forskellige fejl – ”glitches”. Det vil sige at du sagtens kan finde en masse fede våben, men de opfører sig ikke altid som man forventer. Nogle gange er det en fordel, andre gange er det lige så irriterende som ClapTrap selv.

BilledeBillede

Til syvende og sidst skal det da nævnes at både Holodome Onslaught og Claptastic Voyage begge hæver level-grænsen med 10 levels, så du i sidste ende kan være level 70. Dette er ikke helt ringe hvis man godt kunne tænke sig at nå til bunds i samtlige specialetræer en karakter besidder. Det er sjovt nok i sig selv, men ikke nødvendigvis særlig interessant, da man så også lige skal gennemspille det hele en ekstra gang, plus det løse. Det må være op til den enkelte.

4 KOMMENTARER

  1. Jeg agter at sige at Borderlands 2 havde fantastisk, måske endda det bedste DLC udgivet gennem længere tid.
    Det havde historie, bredt valg af NPC’s og var ikke “end content” da man hele tiden kunne besøge stederne mens man kom igennem Borderlands 2.

    Derimod synes jeg at Pre-sequel er nærmest direkte rædselsfuld at gennemføre, netop pga den dårlige australske humor der hele tiden forekommer og jokes der absolut ingen mening giver.

  2. Synes DLC er fint nok at betale for. Kommer dog aldrig til at bruge Season pass, da du i pricippet betaler for noget du ikke aner hvad er. Så selvom selve spillet er godt, så kan de fremtidige opdateringer ikke være noget for en.

  3. Havde jeg ikke skullet anmelde spillet og derved fik kastet en kopi i nakken, havde jeg nok heller ikke købt Season Pass før de var færdigudkommet og jeg dermed kunne se hvad dælen det er for noget.

    Det er af samme årsag at jeg lavede denne artikel. Hvis man ikke har købt DLC og overvejer det, synes jeg folk skal have en ærlig chance for at kigge på tingene og beslutte ud fra viden og ikke ud fra lotto =)