Træfsikker isdronning

Den anden karakter man kan få til at danse efter sin pibe/mus/controller, er Lady Aurelia the Baroness. Med et stærkt fokus på enten sniperrifler, cryo-damage eller multiplayer, er Aurelia en meget variabel og sjov karakter at spille. Hendes kommentarer er dejligt karikerede, hendes nærkampsvåben er en lussing der stinker langt væk af overklasse og mine gamer-venner og jeg kan simpelthen ikke lade være med at fnise som små børn, når man udstyrer denne overklassedame med et OZ-kit der buttslammer med den mest vidunderlige lyd af en gedigen brandskid!

BilledeBillede

Aurelias action skill er velskabt i sig selv: Hun har et diadem med en åh-så-speciel ”frost shard” i, som hun kan kaste efter folk så den flyver rundt og giver en masse cryo-skade. Ganske fint, ikke? Men når man kobler den sammen med hendes specialetræ der fokuserer på cryo-skade, går det helt bananas! Hendes action skill bliver selvfølgelig ganske voldsom i sig selv, men hun får også en masse ekstra bonusser til cryo-våben på alle mulige måder. Dette er meget effektivt, undtagen overfor de få fjender der selvfølgelig er resistente over for den kolde skulder.



Træfsikkerhed er ikke en dårlig ting, især ikke når man er den iskolde søster af en jæger. Aurelia har nemlig også et specialetræ der fokuserer på sniperrifler, endda på måder der gør at hun ikke kun skyder hårdt og præcist, men også kan bruge riflen til at hjælpe holdet. En sniper der gemmer sig langt væk fra selve kampen, er ikke altid en fordel for holdet… medmindre et veludført kranieskud laver en områdeeffekt der heler holdkammeraterne indenfor området.

BilledeBillede

Aurelias sidste specialetræ er virkelig optimeret til multiplayer! Det giver fordele til både hende selv og den på holdet der indgår en kontrakt med hende. Store fordele! Eksempelvis får hendes ”tjener” både +55% af sit skjold og 9,5% af sit health hver gang hun selv dræber en fjende! Det korte af det lange er at lige meget om man vil køre solo eller multiplayer, har Aurelia masser af godt at byde på!

4 KOMMENTARER

  1. Jeg agter at sige at Borderlands 2 havde fantastisk, måske endda det bedste DLC udgivet gennem længere tid.
    Det havde historie, bredt valg af NPC’s og var ikke “end content” da man hele tiden kunne besøge stederne mens man kom igennem Borderlands 2.

    Derimod synes jeg at Pre-sequel er nærmest direkte rædselsfuld at gennemføre, netop pga den dårlige australske humor der hele tiden forekommer og jokes der absolut ingen mening giver.

  2. Synes DLC er fint nok at betale for. Kommer dog aldrig til at bruge Season pass, da du i pricippet betaler for noget du ikke aner hvad er. Så selvom selve spillet er godt, så kan de fremtidige opdateringer ikke være noget for en.

  3. Havde jeg ikke skullet anmelde spillet og derved fik kastet en kopi i nakken, havde jeg nok heller ikke købt Season Pass før de var færdigudkommet og jeg dermed kunne se hvad dælen det er for noget.

    Det er af samme årsag at jeg lavede denne artikel. Hvis man ikke har købt DLC og overvejer det, synes jeg folk skal have en ærlig chance for at kigge på tingene og beslutte ud fra viden og ikke ud fra lotto =)