Cannons to the left of them…

Online er World in Conflict intet mindre end sublimt. Perfekt afbalancerede enheder (sten-saks-papir princippet) og fedt gameplay er blot to faktorer der gør dette til et must-have spil for strategifans.

BilledeBillede

De fleste baner er designet til 16 spillere, men bare fordi man ikke kan finde 16 kammerater at spille med, kna kampen stadig føres. Hvis der kun er 15 eller 14 spillere på en server, får det ene hold bare lidt mere travlt i forhold til styring af enhederne, men får så til gengæld flere Tactical Assist point (omtales senere). Dermed behøver man nu ikke længere vente i lang tid på at spillere skal gøre sig klar, eller at der ikke er nok til at starte et spil. Vælg en server, vælg side og spil. Så simpelt er det.

Man skal som sagt vælge side. Der vil altid være to hold i en bestemt bane, men disse hold kan bestå af tre lande eller faktioner. NATO, USSR eller USA. Der er ikke den store forskel på disse, udover enhedernes udseende. En kampvogn er en kampvogn og en helikopter er en helikopter.

Rollelisten skal besættes

Billede

Herfter vælger man en ud af fire roller. ”Armor” (kampvogne), ”Air” (helikoptere), ”Infantry” (infanteri) eller ”Support” (støtte, artilleri, antiluftværn). Fire roller der supplerer og kæmper godt med og mod hinanden. Her kan man se at samarbjede er et nøgleord i World in Conflict. Hvis alle spillere prøver at storme fjenden uden støtte fra andre roller, går der ikke lang tid inden man sidder og venter på at pointene vender tilbage til ”banken”.

Samarbejde er også vigtigt i forhold til Tactical Aid-point, der optjenes når man gør skade på fjenden eller indtager et punkt på banen. De kan bruges til at indkalde alt lige fra let artilleri til taktiske atombomber. Et ekstremt stærkt våben, hvis man som hold kan finde ud af at bruge det. Sjovt nok koster en atombombe mere end et let artilleriangreb, og derfor er det en smart ting at samarbejde ved at give holdes point til én person, som derved kan sende langt sværere angreb afsted mod fjenden. Hvis man mestrer dette som hold, kan man meget tit irritere modstanderen grænseløst. Der er ikke noget mere irriterende end at se 70 procent af holdet enheder gå til i et tæppebombe-angreb.

BilledeBillede

Banerne dikterer for det meste hvor overvægten i roller vil ligge, men både fordi der er et loft på hvor mange der må spille én bestemt rolle, og at det er nødvendigt at alle roller spilles, vil der aldrig være en rolle som dominerer suverænt over de andre.

Der er forskellige former for gameplay online også. ”Tug-of-War” er en form for digital tovtrækning. Her kæmper holdene mod hinanden for at besætte en linje midt på kortet. Hvis dette lykkes vil linjen bevæge sig imod modstanderens start-zone. Det hold der først får linjen ned til modstanderens start-zone har vundet.

”Domination” kender vi fra for eksempel Battlefield. Det handler om at besætte forskellige punkter på kortet og dette får man tildelt point for. Jo flere poiunt, jo større sandsynlighed for at holdet vinder, når tiden løber ud.

”Assault” er et forsvarsspil, hvor de to hold skiftes til at hhv. angribe og forsvare bestemte stillinger. Hvis man kan holde stillingerne i længere tid end modstanderen gjorde det da de skulle forsøge, vinder man.

Disse tre former for spil kører tilfældigt på de fleste servere og det er fin adspredelse at det ikke er den samme form for bane, der kører hele tiden.

9 KOMMENTARER

  1. Jeg mindes noget med en forfærdelig reklamekampagne her på Daily Rush. Så jeg skal aldrig røre det spil

    Yes, jeg tror, jeg gør en forskel :|

    Edit: Men spillet lyder da meget interessant.

    Edit 2: Hahaha, gæt hvilken reklame jeg fik musen henover, da jeg skulle lave første edit…

  2. bare fordi en reklame kan være irriterende på visse typer hjemmesiders layout gør det da ikke spillet ringere. det er ikke dem der har lavet spillet som har lavet web reklamen DR bruger… lol

  3. minus: der er så godt som ingen strategisk dybde i spillet, er for RTS spil hvad hack n’ slash spil er for rollespil. Det får højst 7/10 i min bog for gameplay der bare ikke holder i længden, og for mit vedkommende heller ikke i det korte løb. Flot grafik+lyd, Red Alert gameplay + unit special abilities + masser af offmap artillery. Sjovt? Don’t think so.

    Now back to COH: OP…

  4. Gennemførte det lige igår, helt klart 9/10 for singel player delen.

    #3 Du har ret i din hack ‘n slash kommentar, men diable holder sku også stadig idag :p
    Vi må jo så bare konkludere at du ikke ligger i mål gruppen for dette spil.

  5. Jeg har prøvet det..

    MEGET kedeligt. imo mangler det klart det at man skal bytte en base, eller ihvertfald har en. istedet er det bare zerg, zerg zerg zerg zerg..

    spillede 3 missioner i singleplayer, så gad jeg ikke mere..

    så må vi bare vente på november, som åbenbart er “the month” i 2007..

  6. Røv kedeligt spil, der er så godt som ingen strategi i singleplayer delen, det er alt for lineært.
    At det hele handler om at indtage visse points, for at få forstærkninger, ødelægger det hele, du ved præcis hvor fjenden vil slå til, du ved præcist hvor fjenden er, du har ikke ret mange muligheder for at fortificere et andet område, end de waypoints det hele handler om

  7. Jeg vil give jer ret i det med det lineære gameplay i singleplayerdelen, men at det mangler strategisk dybde, kan jeg på ingen måde se. Det er ekstremt afgørende, hvilke enheder man sætter ind, hvor man sætter dem ind, hvilke tactical aids man benytter, terrænmæssige fordele og meget mere.

    Singleplayerdelen morede jeg mig gevaldigt med. Klichépræget historie grænsende til det basale, men alt var bare så strømlinet og i det helt rette tempo, at jeg ikke kunne undgå at leve mig ind.

    Onlinedelen er dog for alvor det, der rykker ved WiC. Helt fantastisk veldesignet på alle punkter. Det er et genialt koncept, at man kan være så mange på serverne og derfor må vælge sin rolle i kampen. Igen, masser af taktik involveret, pakket ind i det mest imponerende grafiksystem siden Battlefield 2.

    Helt sikker 9/10 værdigt.