MachineGames blæste os omkuld med det fænomenale Wolfenstein: The New Order i 2014. Tre år senere er de tilbage med efterfølgeren. Kan de endnu en gang levere god gammeldaws FPS-action proppet med nye ideer i en dyster, nazi-styret verden fyldt med interessante og overraskende dybe karakterer?

En hårdtprøvet helt

William B. J. Blazkovicz endte sidste spil på dødens rand, og ved starten af The New Colossus er vores kære helt netop blevet vækket fra en komalignende tilstand, hvor han har spenderet adskillige måneder. Nazisterne har vundet en knusende sejr, og efter New York blev lagt øde af en atombombe, har hele USA lagt sig fladt ned. Lige på nær Blazkovicz og hans modstandsfolk. Endnu en gang må BJ indtage rollen som frelser og forsøge at vriste herredømmet over USA fra nazisterne.

Således fortalt lyder historien klichepræget, tør og uinteressant. Men lad mig slå helt fast, at fortællingen om BJ og hans på alle måder ekstreme eventyr i The New Colossus er alt andet. Selvom jeg denne gang forventede veludviklede karakterer og en spændende historie efter den overraskende gode fortælling i det første spil, formåede Wolfenstein 2 at tage mig med bukserne nede gang på gang. Spillet har uden skyggen af tvivl nogle af de vildeste, sygeste og underholdende øjeblikke, jeg nogensinde har oplevet i spilmediet.

Jeg vil intet spoile her, men jeg tabte kæben flere gange igennem de godt 20 timer, jeg spenderede med min første gennemspilning. Især ét bestemt øjeblik vil jeg aldrig nogensinde glemme. Jeg var så småt ved at stoppe for aftenen, da den var lidt over midnat, og jeg var blevet lidt træt. Jeg skulle derfor bare lige se en sidste mellemsekvens, da det hele var blevet ret spændende. Da ”øjeblikket” indtræder, hoppede jeg simpelthen op fra stolen og stod bare måbende og kiggede på skærmen. Herefter slap jeg ikke spillet før jeg bogstavelig talt faldt i søvn foran tastaturet.

Karaktererne er bedre end nogensinde før. Historien er meget godt fortalt, velskrevet og så byder den på flere uforglemmelige øjeblikke, end noget andet spil i min hukommelse.

At Wolfenstein 3D’s arv her godt og vel 25 år senere munder ud i et spil, der behandler emner som hustruvold, børnemishandling og racisme – alle tre indenfor de første 5 minutter af spillet – er ganske overraskende. Det er direkte utroligt, at disse tunge emner formår at blive integreret i et fjollet, voldeligt, sjovt og helt vildt underholdende skydespil, uden at det virke malplaceret, eller at der bliver taget for let på de meget alvorlige ting.

Hele vejen igennem spillet møder vi en masse kontroversielle emner. Under naziregimet har KKK blandet andet fået masser af magt, og der mange eksempler på, at amerikanerne samarbejder med nazisterne. Ja, visse amerikanere bifalder faktisk det nye styre. Slaveriet er blevet genoptaget, og vi møder flere karakterer sydstaterne, der er vilde med den ide. Vi ser også kvinder, der flirter med nazi-soldaterne under en stor nazi-parade.

Alt er dog pakket ind i solide karakterer og en velskrevet historie. Disse emner kunne let have været håndteret helt anderledes og dårligt. Men det er slet ikke tilfældet. Så stor ros til forfatterne hos MachineGames!

Fuldfed FPS-action

Wolfenstein II piller ikke meget ved formularen fra det første spil. Vi får missioner i ofte større aflukkede områder, hvor du både kan bruge stealth eller holde aftrækkeren i bund – eller lave en kombination af de to. Missionerne er afbrudt af rolige stunder i din base, der denne gang er en gigantisk ubåd, som BJ stjal fra nazisterne i det sidste spil.

Snigeriet er meget simpelt og der er som sådan ikke nogle reelle stealth-mekanikker ud over ”silent takedowns” og lyddæmpede våben. Men på grund af en super godt design fungerer stealth rigtig godt, selvom det er meget basalt.

Selvom det er tilfredsstillende at snige sig rundt, åbner spillet sig først rigtigt op, når du begynder at pille ved aftrækkeren. Endnu en gang kan du bruge to våben på én gang, og nu er det også blevet muligt at kombinere to forskellige våben. Dette kan være ekstremt effektivt, hvis der både er menneskelige fjender og robotter, der skal nedkæmpes. Jeg brugte dog mest ”dual wield” med de to afsindigt effektive shotguns, der kunne nedlægge de fleste fjender på et splitsekund.

Skyde-delen afviger ikke meget fra det første spil. Det føles godt, det er præcist og der er en del sjove våben at lege med. Der er dog ikke meget ”nyt” at komme efter her. Men det, der nu er, føles rigtig godt!

Du får senere i spillet adgang til nogle lidt vildere kræfter, og nogle af disse tilføjer nogle rigtig fede elementer til gameplayet. Især hvis du er ”guns blazing”-typen!

Altid noget at gå efter

Wolfenstein 2: The New Colossus er rigtig god til at give dig et mål. Perk-systemet vender tilbage, og det fungerer næsten som etteren. Der er en lang række opgaver, der er bundet til det, du gør i spillet, som kan gøre dig bedre. Du kan fx gå efter stealth takedowns. Og for hver 10 af disse, vil du bevæge dig 10% hurtigere i ”crouch” tilstand. Hvis du dræber nok med spillets Heavy Weapons, vil disse have mere ammunition, når du samler dem op. Sådan er der masser af eksempler, og ganske som i etteren giver disse perks dig hele tiden noget at gå efter, hvis du har lyst. Du kan også bare spille, som du vil, og så får du sikkert låst op for de fleste af dem alligevel. I hvert fald i den kategori, der passer til din spillestil.

Der er også kommet nogle nye sidemissioner, hvor du kan låse op for specielle super officerer, som fungerer lidt som en omgang dusørjagt. Det giver mere fyld til spillet, for dem, der gerne vil have mere. Der er dog masser at komme efter, selv uden disse sidemissioner, og de er da heller ikke strengt nødvendige.

ID tech 6 leverer varen

Wolfenstein II flyver afsted på ID Tech 6, og motoren leverer varen, når det kommer til lynhurtig FPS-action. Alt er ”tight”, præcist og der er massevis af indstillingsmuligheder til det grafiske. På mit 1080ti-drevne system var der ingen problemer med at holde 60 FPS i 4K med de højeste settings, hvilket gør det til et af de bedst optimerede AAA-spil.

Visuelt bydes der på ekstremt lækre baner, hvor især ubåden er godt lavet. Den føles virkelig som en rigtigt hjem for en bunke oprørere. Der er simpelthen SÅ mange detaljer, når du går rundt og udforsker basen. Det er gennemført godt! Selve banerne er alle flotte, men jeg kunne måske godt savne lidt variation imellem et sønderbombet New York og så beton/stål i nazibaserne.

Der er dog visse baner, der bryder designet, og her får vi rigtig ”americana” med parader, fyrværkeri, farver, diners og hvad der nu ellers hører sig til i et nazi-styret USA. Faktisk er den manglende variation i banedesignet den eneste reelle svaghed, som jeg oplevede i Wolfenstein II. Alt andet spiller!

Fantastisk historie og solidt gameplay

Om du er til toptunet FPS-gameplay eller en rigtig, rigtig god historie, så er Wolfenstein II: The New Colossus for dig! Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har oplevet så syret, vild og ekstremt underholdende en historie. Den er proppet med gode karakterer og velskrevne replikker. Derudover har spillet nogle af de bedste øjeblikke, jeg kan mindes at have oplevet i mine mange år som gamer.

Gameplayet gør ikke rigtig noget nyt siden det første spil. Det er solidt FPS-håndværk fra øverste hylde. Det er hurtigt, præcist og super underholdende. Lidt mere nytænkning kunne da have været lækkert, men hvad der er, er enormt godt.

Min eneste kritik går på, at banedesignet måske kunne have været lidt mere varieret. Men derudover er det en fantastisk FPS-pakke. Det er fuldt ud på højde med det første udspil i serien. Selvom jeg denne gang havde langt højere forventninger, indfriede det dem alle til fulde.

22 KOMMENTARER

  1. Fin anmeldels og ville ønske jeg kunne spille det.

    Men jeg har köbt det og har syge tearing problemer med mit 1080. Det er ligenu gamebreaking for mig og er bare generelt skuffet. Har googlet og set at det tydeligvis er mange der lider samma skæbne.

    Lort på lort.

    Har selvfølgelig opdateret alle Drivers.

  2. Super anmeldelse og jeg er helt enig. Jeg er et pænt stykke inde i første gennemspilning og jeg er helt på røven over hvor sjovt jeg synes det er – ligesom jeg var med New order.

  3. #2 Har set flere steder, at det kan hjælpe at slå motion blur fra. Har du prøvet det? Underligt at V-sync ikke kan fikse det!

    #3 Bare vent. Hvis du kun er halvvejs er der MASSER af vilde stunder tilbage

  4. #4 har prövet alt.

    Sat allt på off/low, en anden oplösning. Inget hjälper. Samtidig så har jeg de vildeste sorte streger hvergang der er en cutscene. Mega öv. Og ja det sku märkeligt hvorfor ikke Vsync tar bort det. Har prövet med alle indstillninger i Nvidia control panel

  5. Maa dog tilstaa at den tidlige patch spolerede mere en den fiksede!!! Jeg havde ingen problemer forst, efter patchen var det muligt for systemet at crashe for undertegnede . . .

  6. Om andre har problemer med 4k o massar a tearings, så fixade jeg mit med at köre borderless window i 2500×1440 opplösning. Det er selvfölgelig ikke optimalt da man på et stort tv nemt ser forskel, men jeg får nöjes med det så länge om jeg vil spille det.

  7. Jajaman. Spillet er värre for min del med nu. Borderless mode fucker også op nu.

    Gi oss nu bare Opelgl versionen o ikke det der vulkan crap.

  8. YMMW – Jeg spillede det meste igennem uden det mindste problem med release versionen.

    1. patch – så crashed jeg hvis jeg alt-tab’ered til desktop
    2. patch – så var det fikset igen.

    Ellers 100% problemfrit.

    Eneste problem : Det var ALT for kort Men fedt mens det stod på.

  9. Fik mit til at fungere nu. Satte en custom resolution o kunne der efter afvikle spillet i fullscreen uden nogen tearings eller sort fede streger.

    Jeg holder med om historien. Man bliver jo helt mindfucked for hver cutscene der er.

  10. @funtex jo da. Alle über commanders inkl ham der kommer når man har tage de andre. Og alle side mission folk på ubåden giver en. Men altså, de tager jo ikke mange minutter hver når man først har guns

    Så har jeg samlet hvad jeg kunne finde undervejs, med jeg gider ikke gå efter 100% på collectibles – det er bare for lamt.

  11. Ja, rigtig godt spil. Holder helt stemningen fra de 2 tidligere “nye” Wolfenstein spil. Sådanne spil vil vi gerne have flere af

  12. Hmm .. mht “Episode Zero” så har jeg ikke adgang til den. Når jeg starter Freedom Cronicles så er der bare 3 karaktere med ‘comming soon’.

    Min game key skulle være Pre Order og dermed burde jeg have adgang til den Episode Zero.

    Er der noget særligt man skal for at aktivere den?