Landet for længe siden
Et af de punkter spillet blev kradset lidt på ved den oprindelige udgivelse i Japan i 2008 var at det mest af alt lignede Playstation 2 grafik. Dette er ikke helt ved siden af da grafikken bestemt ikke på nogen måder sætter nye standarder for rollespil på Playstation 3, men den formår dog en hel del som undertegnede tvivler på ville være muligt på en Playstation 2. Som tidligere nævnt er de forskellige områder i spillet gigantiske, og det gælder også for en god del af spillets fjender. Dertil kommer der at alle områderne er fyldte med detaljer i form af blandt andet træer, buske, boder og stande og meget mere. Oftest er der også store mængder af enten fjender hvis man udforsker områder, og byboere hvis man besøger en by så der er altid liv i de forskellige områder. Stemningerne bliver også formidlet ganske godt og man er aldrig i tvivl om man er i en fredelig by eller nede i en dunkel mine med spindelvæv på væggene. En af de fede detaljer ved spillet er karakterernes udseende. Hver rustning eller våben man får fingrene i undervejs i spillet ændrer på udseendet af den karakter der anvender det. Men er man udelukkende interesseret i super realistisk grafik eller det nyeste nye inden for lyssætning har White Knight Chronicles ikke det store at byde på.
![]() | ![]() |
På lydsiden er spillet også en blandet sag. For dem der bedst kan lide at spille JRPG’er på deres oprindelige sprog er dette ikke en mulighed – der er kun den engelske dub i spillet. Stemmeskuespillet varierer meget i kvalitet og går fra at være af nogenlunde god kvalitet til at være helt forfærdelig. Når man første gang hører at der bliver stoppet op midt i en sætning for kort efter at fortsætte den i samme monotone stemmeleje – uanset hvad der fik personen til at stoppe op – er det næsten umuligt ikke at have lyst til at sætte lyden fra DR’s ramasjang på i stedet. Der kan de da idet mindste leve sig lidt ind i rollerne. Et eksempel på den forfærdelige lyd hørers tydeligt når man render rundt i de store områder, og ens følgesvende ikke helt kan følge med i samme tempo. Så kører der et loop med cirka 10 sekunders mellemrum fra en af de kvindelige stemmer ”Wait up speedy” – den var fin nok første gang man hørte den, men når den kommer konstant er det lige en tand for meget. Spillets våben og monstre har de dog ramt rimelig godt med, og der er intet som et brøl fra en drage alt imens lyden fra sværd, buer og magi vælter frem fra højre og venstre.



























Ser ud til at de presser PS3’eren til det yderste
#1 Yeps, tror det eneste sted de går above and beyond er i spillets video sekvenser som er rimelig nice – desværre bliver man jo trukket tilbage til grafikken set på screenshots’ne
Er jeg den eneste der synes header billedet på forsiden ligner noget fra wow ?