Kamp og karakter
Kampe i White Knight Chronicles foregår i en blanding af real-time og turn-based systemer. Alle fjenderne man kan kæmpe mod kan findes omstrejfende i de forskellige områder alt imens man løber rundt, og ved et tryk på kryds startes kampen mod fjenderne. Fjenderne er farve-kodet i deres navne hvor hvide fjender er ligeglade hvis man løber forbi og røde straks går til angreb. Ved kampens start vises en cirkel med en lille bar langs kanten som langsomt fyldes op. Når denne er fyldt op kan man udføre enten et enkelt angreb eller et kombinations angreb. Mens man venter på at denne bar fyldes op kan man frit løbe rundt – hvilket også tillader at man kan flygte – og placere sig bedst muligt mod fjenden. Dette er specielt nødvendigt mod de større fjender som i enkelte tilfælde kan fylde hele skærmen ud. Her kan man placere sig ved enten det højre eller venstre ben og hakke løs indtil fjenden falder, hvorefter man kan placere sig foran fjenden for at angribe hovedet for en smule mere i skade per slag. Ser man på AI’en hos de andre medlemmer i ens gruppe anvender de også denne bevægelighed til at trække sig tilbage efter et angreb.
![]() | ![]() |
Dette er dog ikke noget man selv kan nyde godt af, for når fjenden først har tænkt sig at slå på den karakter som man styrer er det lige meget hvor langt væk man står fra den – den rammer hver gang. Ser man bort fra dette er kamp systemet dog velfungerende og umådelig dybt. Der er alt fra de små fjender som man kan hakke løs på, til de større som har op til flere punkter at angribe og derfor kræver en smule taktik at bringe ned. Ligeledes kan disse punkter alle have deres egen svagheder i forehold til forskellige typer af magi, eller bestemte våben typer.
Men lad os kigge lidt mere på karakterdannelse og kombinations angreb. Hver gang en karakter stiger i level kan man fordele op til fire point på forskellige egenskaber og teknikker. Disse er placeret inden for otte kategorier: Sværd, To håndssværd, Økser, Buer, Stave, Spyd, Støtte magi og Angrebs magi. Hver kategori indeholder både angrebsteknikker og opgraderinger der passer til den specifikke type våben – såsom styrke i sværd kategorien.
![]() | ![]() |
For at åbne for stærkere angreb af bestemte typer er det nødvendigt at åbne dem i trin. Dette betyder at hvis man vil lære den kraftige ild magi må man først lære de svage af slagsen. Derudover kræver enkelte teknikker at man har lært en grad af specialisering inden for den type våben. Disse specialiseringer har dog også en anden bonus – udover at åbne for flere teknikker – i form af at de tillader at man kan lave større kombinationsangreb. Som nybegynder inden for en kategori kan man kæde to angreb sammen i en kombination, og når man er fuldt ud øvet er dette tal blevet til syv angreb.
Kombinationsangreb er lavet således at alle angreb skal tilhøre den samme kategori, men de kan dog blandes med magi. Det vil sige at man kan godt lave angreb med et sværd, for derefter at affyre en ildkugle – men man kan ikke angribe med et sværd og så skifte til en bue. Derudover kan man ikke anvende den samme teknik flere gange i samme kombinationsangreb, så der skal være en smule variation. Hver teknik kræver et bestemt antal Action Chips, og et kombinationsangreb kan dræne en hel del alt efter hvor lang det er og hvor avancerede angrebene er. Action Chips gendannes automatisk når man kæmper uden at anvende avancerede teknikker eller kombinationsangreb. Enkelte karakterer – som Leonard – kan forvandle sig selv til knights.
![]() | ![]() |
Knights er gigantiske ridderrustninger som øger både angreb og forsvars styrke betydeligt. Efter at man for første gang har anvendt en knight kan man altid bruge den, såfremt man har nok Action Chips til at tilkalde den. Det betyder også at man kan bruge den uden for boss kampe – og der er ikke mange fjender som kan modstå et enkelt slag fra denne formidable kriger. At være i knight formen dræner konstant mana, og alle angreb som man udfører koster også en smule. Når man løber tør for mana bliver forvandlingen brudt, så det kan godt betale sig at have et par mana potions liggende i tasken inden man drager i kamp. Uden for kamp regenerere mana sig dog automatisk, så det er muligt at forvandle sig igen uden at købe sig fattig i potions. Når en modstander er besejret bliver der uddelt erfarings point og objekter automatisk, så der skal ikke hives fat i fjendernes lig for at finde ting og sager.































Ser ud til at de presser PS3’eren til det yderste
#1 Yeps, tror det eneste sted de går above and beyond er i spillets video sekvenser som er rimelig nice – desværre bliver man jo trukket tilbage til grafikken set på screenshots’ne
Er jeg den eneste der synes header billedet på forsiden ligner noget fra wow ?