I 2008 blev den første udgave af Level-5’s White Knight Chronicles udgivet i Japan af Sony Computer Entertainment. Siden da er der blevet udgivet en del ekstra indhold til de hungrende spillere, og hele denne blanding er blevet samlet i en enkelt pakke som også er blevet oversat for at spillere i den vestlige verden også kan nyde spillet. Resultatet af dette er White Knight Chronicles International Edition – herefter bare kaldet White Knight Chronicles – og vi har her på Daily Rush sat os ned for at se hvad alt den snak om gigantiske riddere egentligt går ud på.

Den hvide ridder

Vores historie starter i det fredelige kongerige Balandor, hvor der arbejdes på højtryk for at forberede den ceremoni som skal føre prinsesse Cisna ind i de voksnes rækker. Hos en af byens vinhandlere sendes den unge svend Leonard ud for at hente vinen til aftenens festligheder. Sammen med en ny medhjælper i vinhandlen – spillerens egen karakter – drager de til byen Parma for at hente den færdiglavede vin og får der følgeskab af Leonards barndoms veninde Yulie. Da vinen er sikkert afleveret på slottet beslutter Leonard sig for at tage et lille smugkik indenfor. Kort efter bliver slottet angrebet af nogle mørke riddere kendt som Magi, og deres leder Dregias dræber kongen af Balandor foran prinsesse Cisna. Leonard redder prinsessen kort før hun selv bliver henrettet, og under deres flugt finder de en gigantisk hvid rustning placeret under slottet. Leonard bliver forbundet til denne rustning, og ved hjælp af dens kraft lykkedes det at beskytte kongeriget. Desværre bliver prinsesse Cisna kidnappet af Dregias, og Leonard bliver sat i spidsen for ekspeditionen hvis mål er at redde hende.

BilledeBillede

Sådan lægger White Knight Chronicles sig ud og fortsætter i den bedste Mario stil med at prinsessen konstant er i det næste slot, blot for at få jagten til at fortsætte. Men inden vi tager hele konklusionen bør vi kigge lidt mere på selve spillets konstruktion. Ved spillets start bliver man som spiller bedt om at lave sin egen karakter som man kan anvende i spillets historie. Dette lyder måske som de fleste andre rollespil, men der er et lille twist som gør at det er meget anderledes. Din egen karakter er nemlig ikke en hovedperson. Faktisk er denne karakter så meget en sidekick i historien at man får mindre skærm tid end Yulie, hvis eneste funktion er irriterende kommentarer og at virke så svag som muligt. Et eksempel på dette er ved et slagsmål udenfor en bar hvor helten Leonard og et par andre følgesvende får kastet rundt med et par fjender. Yulie’s rolle i dette er at hun smadrer en flaske i hovedet på en enkelt fjende alt imens hun ser helt forskrækket ud. Hvad skulle man så tro at sin egen karakter foretog sig? Der er et lille klip hvor man kan se sin egen karakter stå og kigge på. Kort sagt er der i White Knight Chronicles ikke den store basis for at forbinde sin identitet med sin egen karakter, og gennem denne relatere sig til historien.

BilledeBillede

Spillet består af et verdenskort hvorfra man hurtigt kan rejse fra område til område uden at skulle gå ind i de forskellige områder og løbe igennem dem. På dette kort er der nogle punkter – såsom byer og andre interessante områder – som man kan udforske, og når man først har set størrelsen af disse områder bliver man glad for at man ikke skal løbe igennem dem alle for at komme frem på kortet. Løber man den korteste vej gennem et område tager det mellem 10 og 20 minutter – såfremt man ikke går i kamp med modstandere – og enkelte gange er vejen til målet skjult på kortet hvilket gør at det tager en smule længere at komme igennem. Nu skulle man tro at sådanne områder ville tage en evighed at loade, men takket være en lille installation ved spillets start er det faktisk overraskende korte loade tider som man skal udholde.

3 KOMMENTARER

  1. #1 Yeps, tror det eneste sted de går above and beyond er i spillets video sekvenser som er rimelig nice – desværre bliver man jo trukket tilbage til grafikken set på screenshots’ne