Decoys og ammo
Oldest trick in the book
Hver klasse kan sætte en Decoy et hvilket som helst sted på banen. En Decoy er et hologram som forestiller den klasse som sætter den. Hvis fx to Gunnere og en enkelt Engineer er på basen og alle sætter hver deres deres Decoy, vil det for modstanderne se ud som om basens forsvar består af 6 og ikke 3 spillere.
Og selvom man udmærket er klar over eksistensen af Decoy’s tøver man altid lige en ekstra gang når man ser en totalt proppet base. Decoys forsvinder dog bare man spytter på dem, eller når deres ejermand vælger at fjerne dem.
Som CTF og alligevel ikke
Gameplayet i WFA er begribeligvis baseret på klassernes forskellighed, men også på enkelte afgørende afvigelser i forhold til standard CTF. For det første kan man cappe (fange modstanderens flag) uden at ens eget flag er på basen. Dernæst bliver et tabt flag ikke automatisk returneret til din base når en af holdets spillere løber over det.
I stedet bliver det liggende hvor FlagCarrieren blev bøffet, enten i 60 sekunder hvorefter det så returneres til basen, eller til en fjendtlig spiller samler det op. Dette lægger op til nye taktiske overvejelser i al almindelighed og et meget mobilt forsvar i særdeleshed.
Fx er det ikke længere indlysende nødvendigt at jage en FlagCarrier hele vejen hjem til hans base, dels fordi hans forsvar venter på jer, og dels fordi han jo – uanset om hans eget flag er på basen eller ej – kan cappe så snart han ankommer og så står I der og bliver mejet ned af MegaChainguns og SentryGuns… Hvem er så hjemme på ”gården” når den cloakede Assasin, som tålmodigt har stået og ventet, lunter ind i en tom base… det er jo som at stjæle slik fra børn.
Krudt og kugler
I WFA ligger ammo og supplies ikke strøet rundt omkring på tilfældige steder på banen. Dog efterlader en død spiller en ammopack, men det er begrænset hvor meget ammo den indeholder og den rummer ingen health. (Dette sætter en effektiv stopper for solomissioner ind i fjendes base, endnu et tiltag som befordrer teamplay). I stedet er der lagre i hver base som rummer rigeligt med ammo, health og armor og det er også i disse lagre spillere respawner.
Uanset hvilken klasse man spiller som, er der sjovt nok altid lige det man skal bruge til de våben man spawner med. Hver klasse spawner nemlig med alle de våben klassen har til rådighed. Typisk en 4-5 forskellige guns og 2-3 forskellige granater.
Lagrene er lukkede for modstanderne, i hvert fald fungerer et fjendtligt lager lidt som at løbe ind i en 10.000 watts mikroovn, så er man først kommet ind kommer man sjældent ud. Don’t try this at home, kids!

























Det er sku flot lavet KC…:))
flot anmeldelse, jeg mener bare i burde lave et skema, hvor man kan se, hvor lang tid det typisk vil tage at hente WFA med de forskellige modem typer.
Kanon review! Jeg er solgt, SeS i WF-land :ø)
Ja, WFA ruler _meget!_. Men kan i (en eller anden) ikke lige give mig IP’en på en server eller 2?
Ville jo også gerne kunne spille det på nettet… =)
I de filer du har downloadet ligger der en WFA GameSpy tab (wfa.qst)… brug den, og pludselig har du adgang til over 200 WFA servere
JEg fgiver dig totalt ret KarmaCowboy
WFA er for fedt … hvorfor skriver jeg dette .. jeg har sentrys der skal stilles op
Hilsen
KasH
Til #4
Her er et par IP’Er
212.155.109.12:27960
195.186.2.100:27985