Det er svært ikke at tænke tilbage på Watch Dogs fra 2014. Forventningerne nåede uanede højder, efter en altoverskyggende E3-præsentation i 2012. Den endelige udgivelse kunne dog på ingen måde levere varen, og huskes nu mest af alt som en spændende ide, der tryglede om en række forbedringer til en potentiel efterfølger, ikke ulig hvordan man måske også husker Ubisofts Assassin’s Creed-serie.

Som det var tilfældet Assassin’s Creed 2, så formår Watch Dogs 2 altså at levere varen!

Hipsters paradis

Det dystre Chicago er efterladt, til fordel for et spraglende San Francisco. Den unge Marcus Holloway er adskillige gange blevet beskyldt for unoder han ikke har forårsaget, og flere af disse anklager er gemt i den enorme database, som gigant-firmaet Blume sælger ud til højest bydende. Han allierer sig derfor med undergrundshackergruppen Dedsec, for at få Blume ned med nakken og afsløre firmaet som en korrupt og uetisk informations-markedsplads.

Marcus Holloway
Marcus er en langt mere karismatisk hovedperson end forgængerens Aiden Pearce.

Det er en farverig flok der har meldt sig under fanerne hos Dedsec. Wrench er den maskerede gavflab med teknisk flair, Josh har fotografisk hukommelse og bragende autisme, Horatio arbejder undercover hos søgemaskinegiganten Nudle og Sitara udøver hærværk på reklametavler for at promovere gruppens arbejde. Der er en spændende dynamik blandt medlemmerne, og deres samtaler og motiver føles både ægte og underholdende. Til trods for et blakket førstehåndsindtryk, hvor samtlige karakterer mest af alt fremstår som priviligerede teenagere med farmands kreditkort, ender man med at holde af dem og bekymre sig om deres helbred, som med et spædbarn der prøver at stikke en gaffel i en stikkontakt.

Det er kendetegnende for hele spillet, at der er kommet meget mere kulør på oplevelsen, end det var tilfældet i forgængeren. Watch Dogs 2 lader til at ville henvende sig til et hipster-venligt publikum, til trods for at figurerne nogle gange benægter dette. De er iført kluns som ville gøre Kanye West misundelig, har flere kække replikker end Chrisk Rock på en gennemsnitlig tirsdag, og de er lige så utrænede i subtil sarkasme som en 8-årig der får broccoli i julegave.

Wrenchs maske viser hans sindstilstand - Om det er sjovt eller pjattet, må være op til den enkelte at vurdere.
Wrenchs maske viser hans sindstilstand – Om det er sjovt eller pjattet, må være op til den enkelte at vurdere.

Der er uden tvivl noget galt med Dedsecs prioriterer og dobbeltmoralske forståelse for, hvornår det er i orden at indsamle fremmede menneskers oplysninger uden deres samtykke. På et tidspunkt tages diskussionen op i gruppen, men den fejes så hurtigt af banen, at sympatien med deres mål er svært at vedligeholde. Ja, skurkene skal ned med nakken, men at resten af byens befolkning skal med i faldet, anerkendes dårligt nok som et bilag til den endelige rapport. Det er helt fint at Watch Dogs 2 ikke vil tage sig selv nær så seriøst som forgængeren, men med så tungt et emne ville det være klædeligt med noget mere refleksion fra figurerne.

Watch Dogs to komma nul

Hvis ankerne omkring personernes motiver kastes over bord, så er der dog et bragende godt spil at hente i Watch Dogs 2. Hypen har, med rette, også været ganske mild omkring udgivelsen grundet den noget blakkede forgænger. Det er måske også med denne benefit of the doubt-mentalitet, at Watch Dogs 2 får plads til at overraske.

Den fjernstyrede bil er god til at holde lav profil, når man skal ind på afspærrede områder.
Den fjernstyrede bil er god til at holde lav profil, når man skal ind på afspærrede områder.

Variationen i de forskellige missioner er virkelig lækker, og særligt mange af spillets sidemissioner har efterladt de største indtryk. Infiltration af store firmaer, hektiske biljagter og manipulation af omgivelserne er både underholdende, udfordrende og kan løses på et væld af måder. Er du til stealth, er dette en fin fremgangsmåde. Vil du hellere sende din fjernstyrede bil ind for at drøne rundt mellem anklerne på vagterne, så kan du også gøre dette. Vil du have action, så træk et maskingevær og pløj staklerne ned på stribe.

Med hensyn til sidstnævnte, så fandt jeg det afsindigt appellerende, at nøjes med at bruge den stun gun som man får i starten af spillet, der blot får fjenderne til at døse hen i et par minutter; de vågner dog igen, så det er om at være hurtig på benene, hvis man vælger denne metode.

Det er ikke helt ufarligt, at snige sig ind på en voldelig bandes matrikel.
Det er ikke helt ufarligt, at snige sig ind på en voldelig bandes matrikel.

Marcus er desuden en mere adræt herre end forrige spils Aiden Pearce, og hans parkour-evner er derfor mærkbart mere gunstige. De elegante udfoldelser er ikke på et Assassin’s Creed-niveau, men både styring og animationer er tilpas glidende, til at en flugt fra strømere eller bandemedlemmer, får lidt ekstra slagkraft i intensiteten.

Velkommen til servostyring

At køre bil i det forrige Watch Dogs, var ofte som at danse med en bautasten. Til trods for en tung håndtering, var det ustyrligt besværlige at køre i, og det var aldrig en rigtig fornøjelse at sætte sig ind i dem.

Bilerne er endelig blevet sjove at køre!
Bilerne er endelig blevet sjove at køre!

Dette aspekt har også fået sig en overhaling i Watch Dogs 2. Der er kommet et arkade-feel over styringen, som virkelig klæder både præmissen og det øvrige gameplay. Det er nu let som en leg at lave hårnålesving, udskridninger og manøvrere gennem trafikken med 180 kilometer i timen.

Derfor er det også blevet væsentligt sjovere at påtage sig nogle af de sidemissioner, som man finder i Driver SF-app’en (fangede du den refererence?). Det er en applikation Marcus har på sin telefon, der fungerer som det Uber vi kender i dag. Med denne kan man samle kunder op, som så vil forlange en helt særlig køretur, hvor der både skal køres hurtigt, følges efter andre bilister og udføres hæsblæsende stunts.

Brug Driver SF-app'en til at samle et væld af underholdende kunder op.
Brug Driver SF-app’en til at samle et væld af underholdende kunder op.

Der er en dog én ting, som ved flere lejligheder har kostet mig en tur tilbage til et af de sparsomme checkpoints. Ved et enkelt knaptryk kan man træde ind i sin bil, men det kræver dog at du kigger direkte på bilen, og ikke blot står ved siden af den. Grand Theft Auto-serien har haft styr på dette i adskillige generationer, og derfor er det særligt frustrerende at se Marcus hoppe op på taget af bilen, i stedet for at træde ind gennem bildøren; særligt når man har en mindre hær af svært bevæbnede pansere i ryggen.

Muligheden for at sabotere lysreguleringer og øvrig elektronik i vejkanten, er stadig en gyldig løsning til at sænke sine efterfølgere, men jeg kan dog godt savne måden hvorpå det første Watch Dogs sænkede tiden, og gav et actionfyldt slow motion-synspunkt af de efterfølgende sammenstød. Her må du altså trykke R3 for at kigge bagud, eller blot gå ud fra at der sker nogle seje ting bag dig. Action er altså bedst, når det ikke blot er implicit.

Farverig spøgelsesby

Vi lever i en verden hvor mennesker bliver mere og mere optagede af deres elektroniske apparater, men det kan tyde på at størstedelen af befolkningen i Watch Dogs 2’s San Francisco er gamere. De er i hvert fald ikke at finde i bybilledet, hvor mængden af både biltrafik såvel som fodgængere, på ingen måde giver indtryk af en levende storby.

Flot på afstand, men mennesketom når man befinder sig i centrum.
Flot på afstand, men mennesketom når man befinder sig i centrum.

Når San Francisco er så flot gengivet, er det en skam at der ikke er mere liv i gaderne. Jeg havde ellers troet at der kunne trækkes på nogle erfaringer fra Ubisofts Assassin’s Creed, som mere end de fleste har formået at skabe levende storbyer, med adskillige figurer på skærmen på samme tid. Det er dog desværre ikke tilfældet.

Lotte, hvor er du henne ...?
Lotte, hvor er du henne …?

San Francisco er dog heldigvis fyldt til randen med maskineri, som blot venter på at en habil hacker tager dem i brug. Der kan manipuleres gaffeltrucks, elevatorer og endda store kraner på bygningspladser, blot ved et enkelt knaptryk. Det er voldsomt underholdende at sætte Marcus på løftemekanismen af en gaffeltruck, blot for at trille ud på motorvejen og se resten af trafikken gå i panik.

Hacker vs. hacker

(Tilføjet d. 27/11-2016)

Watch Dogs 2 indeholder, om noget, nogle præmisser der lægger op til online multiplayer. Den mest uvante variant finder man i spillets seamless multiplayer.

watch_dogs-2_20161126140639
En måde at undgå at blive opdaget af modspilleren, er ved at gemme sig i en bil – planen er dog langt fra idiotsikker.

Uden varsel kan en anden spiller begynde at hacke sig ind på dig, og du skal så finde og neutralisere vedkommende, før de har downloadet færdig. Du kan også pludselig få en besked om at der er en dusør på en anden spiller, som allerede er på flugt fra politiet, og hvis du kan sætte sidste søm i vedkommendes kiste, kan du så høste belønningen. Der opstår også pludselige co op-events, hvor du, sammen med en anden spiller i nærheden, kan forsøge at gennemføre missioner svarende til dem du allerede kender fra singleplayerkampagnen.

Der er dog en betragtelig anke ved disse co op-situationer, og det er muligt at det er min egen skyld. Som tidligere nævnt har jeg foretrukket en semi-pacifistisk tilgang til fjendenedlæggelse, men sandsynligheden for at finde en makker online med samme respekt for menneskeliv, er forsvindende lille.

Fjolset med den grønne silhouet, var på ingen måde tændt på at snige sig ind på byggepladsen.
Fjolset med den grønne silhouet, havde travlt med at sprøjte patroner til alle sider.

Alt for ofte blev jeg parret med en spiller, der som det første fremmaner den største og mest farverige automatriffel i deres besiddelse. Med hovedet forrest og forstanden bagerst, iler de derefter ind på det fjendtlige område, og får Rambo til at ligne en spejderdreng med en slap slangebøsse. Hvis du selv er ivrig efter at rejse et flammehav af patroner og krigsråb, så er underholdningsværdien skam også helt i top, men for stealth-entusiaster må det anbefales at finde nogle venner, der har mod på at tage udfordringen op.

Heldigvis kan du også slå alle multiplayer-funktioner fra, så du slipper for at blive forstyrret under din gennemspilning af historien, men da off- og online-missioner findes i samme menu, slipper du altså ikke for at mindet om deres tilstedeværelse, som pyntesalaten til din grillede Black Angus-steak.

(den oprindelige artikel fortsætter herunder)

Konklusion

Watch Dogs 2 er lige præcis den forbedring man kunne håbe på, i forhold til den forglemmelige etter. Spillets gameplay er proppet med variation, San Francisco er en betagende smuk by, til trods for at de fleste indbyggere har forladt den, og selvom man kan krumme tæer over persongalleriets metoder og motivationer, er de alligevel en hyggelig skare, hvis selskab man får stor nydelse ud af.

Det skal blive spændende at se, hvordan serien udvikler sig fremadrettet.
Det skal blive spændende at se, hvordan serien udvikler sig fremadrettet.

De småting der holder Watch Dogs 2 fra en højere karakter end nedenstående, er dog hvad man må kalde essentielt flueknepperi. Controls er til tider ikke helt så responsive som man kunne ønske, byen er illusionsbristende øde og særligt den overordnede hipster-vibe skal man kunne overkomme.

For dem der ynder at krydre sin gamingoplevelse med multiplayer, kan Watch Dogs 2 snildt stille sulten. Der er rigeligt med indhold til at holde spillet levende, også når man blot cruiser rundt i San Francisco på egen hånd. Stealth kræver dog noget koordination når man er online, så hvis du kan finde en ligesindet, kan der altså være noget glimrende udførelser i vente.

Ikke desto mindre så har Watch Dogs 2 taget nogle relevante skridt i den rigtige retning, og jeg kan på ingen måde forestille mig, at vi har set det sidste til denne serie.

“I have told you the truth. Do what you will!”

OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Score
8/10
Forrige artikelFem Ubisoft-chefer anklaget for insider-handel
Næste artikelDishonored 2 anmeldelse (PC)

18 KOMMENTARER

  1. Kunne godt lide vendingen “ofte som at danse med en bautasten” – vel beskrevet ;).

    Noget af problemet med 1’eren var dog også at bilen styrede nærmest seamless igennem jagten, ikke kun styringen. Virkede ret cartoon, så har svært ved at forstå hvad du mener med det er blevet mere arcade.

    Hvordan fungerer Multiplayer, er der Coop?

    I det første syntes jeg det var ret sjovt at gå ind i andres SP spil og hacke dem, ret fed feature. Havde også en del sjov ud af Ipad App’en hvor man kunne agere politi i en andens biljagt.

    Fungerer historien, har de den rette våbenlyd osv.?
    Syntes Anmeldelsen mangler noget mere dybdegående.

    Anyways – så bliver det nok en skip for mig med denne titel

  2. #1: Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener med “#000000; font-family: ‘Colfax Regular’;”>bilen styrede nærmest seamless igennem jagten, ikke kun styringen.”.

    Et muligt svar er at den tunge styring fra første Watch Dogs er væk, til fordel for en mere spiller-venlig styring, hvor det er nemmere at udføre de vilde stunts uden for stort besvær. Det er på ingen måde en bilsimulator!

    Multiplayer var ikke funktionel under anmeldelsesperioden, så dette bliver først tilføjet senere. Det nævner jeg også i anmeldelsen.

    Historien er uhyre simpel, hvorfor jeg ikke har givet den særlig meget opmærksomhed. Det er mere figurerne og deres indbyrdes forhold der er interessant frem for selve forløbet, og derfor har jeg fokuseret mest på dette. Det er i hvert fald ikke en historie du ligger søvnløs over.

    Våbenlyd? Jeez, så teknisk mindet er jeg slet ikke. Er det ikke en faktor der er mere henvendt til Battlefield og lignende spil? Jeg kan forstå at våbenlyd er en dealbreaker i krigsspil, men her har jeg ikke skænket det en tanke. Du kan eventuelt tage min uagtsomhed omkring lyddelen, som at der ikke var noget der lød akavet.

    Hvis du er til open world-genren, så synes jeg ikke du skal tøve med at kaste dig over Watch Dogs 2. Især hvis du var mildt begejstret for det første, så bliver du ellevild med dette!

  3. Så et grundigt review på YT (ACG reviews, ka anbefales). 8 virker ret højt, for spillet ser utroligt middelmådigt ud efter min ydmyge mening. Og gabende tomt (som du også selv påpeger).

  4. #3: Det kommer vel an på hvilke faktorer man fokuserer på. Watch dogs 2 er, for mig, på ingen måde middelmådigt; slet ikke i betragtning af hvor meget der er at tage sig til, samt den variation der er i både missioner og sandkasse. Befolkningen, eller mangel på samme, trækker helt klart ned, men det er mere illusionsbristende end spilødelæggende.

    #4: Selv tak. Du har noget at glæde dig til

  5. #2 Tak for den meget fyldestgørende feedback – Er knap så meget til Open-World, vil helst flyve fra den ene primære mission til den næste.

    Seamless – Mente vel at man ofte bare fløj igennem biljagter, mens ting fløj op til højre og venstre uden at give bilen modstand, samme med politiet bagved. Nok i første spil for at få nogle hæsblæsende biljagter og bruge mobil gimmicks for at stoppe politiet.

    Misforstod det med MP, troede kun det var det omkring at hoppe ind og ud af hinandens spil der ikke virkede.

    Og Gun lyde var en af kritik punkterne fra 1’eren, glad for der ikke var noget der stod ud.

    Tager det nok på et tilbud på et tidspunkt…

  6. Jeg er super fascineret af WD2 – virkelig et fedt spil. I min bog den fedeste open world setting indtil videre. Masser af aktiviteter og underlige hændelser rundt omkring. Giver dig ret i, at det ikke VRIMLER med mennesker, men det gør mig ikke det store, når langt de fleste render og laver sjove ting og ser ud til at tjene et formål, i stedet for blot at vandre hvileløst rundt. San Francisco som open world er smækfuldt med farver, diversitet og spændende exploration. Og så er den bare super godt designet.

    Gameplayet er ligeledes super godt skruet sammen og med en enormt åben missionsstruktur, hvilket, i min bog, er GTA-seriens allerstørste hæmsko – gameplayet er simpelthen for lineært og bruger ikke de store vidder til særligt meget. Men gameplayet i WD2 indbyder rigtig meget til leg og kreativitet.

    Grafikken er super og lydbilledet glimrende skruet sammen. Med undtagelse af våbenlydene – de er ikke meget værd.

  7. #7 <span style="background-color: #2b2d31; color: #dddddd; font-family: ‘Colfax Regular’;”>Med undtagelse af våbenlydene – de er ikke meget værd. – AHAH!!

  8. #10 – #2b2d31;”>Jeg kan forstå at våbenlyd er en #2b2d31;”>dealbreaker#2b2d31;”> i krigsspil, men her har jeg ikke skænket det en tanke.

    Thank you for proving my point

  9. Quote test..

    #000000; font-family: ‘Colfax Regular’;”>Gameplayet er ligeledes super godt skruet sammen og med en enormt åben missionsstruktur, hvilket, i min bog, er GTA-seriens allerstørste hæmsko – gameplayet er simpelthen for lineært og bruger ikke de store vidder til særligt meget. Men gameplayet i WD2 indbyder rigtig meget til leg og kreativitet.

  10. Jeg har nu slået TinyMCE editor fra på kommentarer til nyheder, artikler m.v. Man kan så til gengæld f.eks. trykke @ og den foreslår slev brugere til svar.

    Man kan også quote manuelt via html eller bbcode:

    Jeg er super fascineret af WD2 – virkelig et fedt spil. I min bog den fedeste open world setting indtil videre. Masser af aktiviteter og underlige hændelser rundt omkring. Giver dig ret i, at det ikke VRIMLER med mennesker, men det gør mig ikke det store, når langt de fleste render og laver sjove ting og ser ud til at tjene et formål, i stedet for blot at vandre hvileløst rundt. San Francisco som open world er smækfuldt med farver, diversitet og spændende exploration. Og så er den bare super godt designet.