Jeg løber da lige en maraton, eller to
Havde jeg stoppet skriveriet nu, ville Viking: BfA være et suverænt spil. Desværre må jeg finde pisken frem, og straffe Skarins voldelige eskapader. De tre øer er store, og pga. det totale fraværd af biler, cykler og heste må Skarin løbe øerne tynde i hans læder-sutter. Heldigvis er der de såkaldte ”Leystones”, hvor man kan rejse fra det sted til det andet på et splitsekund, så snart disse Leystones er opdaget. Placeringen og antallet af disse rejse-sten er dog ikke optimal, så Skarin løber og løber og løber og løber…og han løber indtil jeg blev fysisk træt af at kigge på det. Og spillet bliver desværre for monotont allerede midt på den anden ø. Der er simpelthen ikke nok variation i missionerne, og uden historien som drivkraft bliver det bare nedslagtning efter nedslagtning, indtil man står i det endelige store slag. Til sidst kan kampene endda begynde at blive lidt for ensformig, så efter at have klaret sig igennem spillet, er der altså ikke meget, der trækker i spilleren for at vende tilbage til Midgård til endnu en tur sammen med Skarin.
![]() | ![]() |
Schhhh…schysh…ti nu stille!
Ja, sådanne naboer havde lyd-designerne desværre under skabelsen af Viking: BfA. Talen, lyden af sværd og kamp og baggrundsmusikken er som det skal være. Men alt andet er helt væk! Der er ingen baggrundslyd overhovedet. Nej, vent nu lige lidt. Hvad var det? Jeg hørte vist et spædt råb! Nåeh…der er bare skruet NED for ALT andet en Skarin og samtalerne. Når man står midt imellem 30 vikinger der fester og drikker mjød, så hører kan man høre en knappenål falde på en blød pude. At spillet er blevet sendt til butikkerne med en så lav baggrundslyd er simpelthen ufatteligt og mere end en smule dumt, da det er noget af en stemningsdræber, at man 80 % af tiden kun kan høre Skarins fodtrin. Og der er kun en master volumen, så problemet kan ikke løses ved at skrue op.


























