Episke slag

Hver sin ø har hvert sit episke slag. Nu står Skarin og hans vikinger overfor flere hundrede fjender. Og det er et skræmmende syn. Ud over de almindelige modstandere er der shamans, generaler og kæmper. Det er så Skarins opgave at tage sig af de ”specielle” fjender. Generalerne og kæmperne dræber hurtigt vikingerne og shamanerne giver fjenden forstærkninger, så der er lidt taktik i, hvilken fjende man vil dræbe først. Slagene har forskellige faser, hvor Skarin i hver fase skal udrydde f.eks. to shamans eller en general og et par kæmper. Formår man ikke at klare de specielle fjender vil ens vikinge-hær miste for mange mænd. Heldigvis har man god tid på slagmarken til at nedkæmpe fjenderne, og Skarin kan meget belejligt genoplives når han dør. Derfor er der ingen rigtig straf ved at dø, ud over at Skarin igen skal kæmpe sig igennem horder af fjender får at nå sit mål. Slagene er ikke umulige, og slet ikke når man har dragerne på sin side. Drager fungerer som bombefly, der kan ødelægge fastsatte mål, så som bueskytter, shamans eller kæmper. For at bruge dragernes, skal man optjene point ved selv at nakke kæmper, generaler og shamans. Disse slag fungerer rigtigt godt, og de giver i den grad en sved på panden, og de fungerer som en motivationsfaktor for at gennemføre de lidt repetitive missioner der leder op til slagene.

BilledeBillede

Skønhed med små fejl

Set som en helhed er Viking: BfA et lækkert spil at kigge på. Figurdesignet er ret godt, især på de lidt større fjender, hvor rustninger og anden udsmykning giver karaktererne liv. Skarin er godt lavet og har nogle gode animationer, både i og uden for kamp. Han reagerer realistisk på omgivelserne; f.eks. læner sig bagud når han løber nedad og fremad når han løber opad. Omgivelserne kan være en smule flade at kigge på nogle gange, og teksturerne er nogle steder ikke så flotte tæt på. De tre øer er alle forskellige; vi har en sommer ø, en efterårs-ø og en vinter ø. Sommer og efterår ligner hinanden og er ikke noget specielt at kigge på. Vinter-øen er dog lidt mere speciel. Her er Hel’s kræfter større, så flere steder er den vulkanske undergrund ved at bryde igennem overfladen. Kommer man tæt på lavaen flimrer skærmen pga. den intense varme. Især klippehulerne på vinter-øen er meget flotte, og man kan nærmest mærke den kvælende varme der er , når Skarin løber rundt i de varme gange.

BilledeBillede

Spillets trækplaster er dog et helt specielt skue. Flere spil, bl.a. Ninety-Nine Nights og Dynasty Warriors, har vist os store slag, men alt andet blegner i forhold til Viking: BfA. Når Skarin sprinter imod den fremstormende fjende-hær med hundredvis af vikinger ved hans side eller når man skuer ud over kampen fra en bakketop, så er det virkelig et imponerende syn. Mange andre spil har lige så mange enheder på skærmen, men i Viking: BfA kan man se de individuelle kampe i kampen. Det ligner i mindre grad tusinde generiske helt ens slåskampe og mere et rigtigt slag. Man sidder og salver over, hvor flot det hele er, lige indtil man bruger Skarins magi. Bruger man magi i de store slag, vil magien også forstærke de nærmeste vikinger, hvilket giver et fantastisk syn af flammende fjender og lynende krigere. Dette skue smadrer dog frameraten fuldstændigt, og man kan nærmest høre xboxen gispe desperat efter vejret. Hastighedsnedsættelsen er i sådan en grad, at det bliver meget svært at time sine angreb og sit forsvar ordentligt! Disse framerate problemer kommer også få gange uden for de store slag, og hver gang er de møg irriterende.