Den blodige og tilfredsstillende kamp

Kampen er det essentielle i ethvert hack’n’slash spil, og Viking: BfA har sit på det rene her, sådan næsten da. Holdes højre skulderknap nede, kan man vælge en health-pakke, kaste en økse eller en flamepot. Hvis der er flere fjender på skærmen og det hele bliver lidt hektisk, så er det praktisk talt umuligt at ramme en bestemt fjende med sine kastevåben. Det betyder heldigvis ikke så meget med flamepot’en, da den giver skade over et større område. Men det er stadig noget, der kunne være lavet meget bedre. Nærkampen er heldigvis meget meget bedre. Man laver et hurtigt angreb med A og et langsommere men kraftigere slag med X, man blokerer med venstre trigger og hopper på Y. Magi bruges ved at holde højre trigger nede, og man kan nu vælge hvilken slags magi, Skarin skal opgradere sit sværd med.

BilledeBillede

Som sagt er Skarin rimelig svag i starten, men det ændrer sig efter et par besøg hos den afdøde viking, der kan lære Skarin omkring atten forskellige nye special-moves inden for fire typer angreb; hoppe angreb, snig-angreb, hurtigt angreb og langsomt men kraftigt angreb. Man for brug for alle typer af angreb imod The Legion. I starten er fjenderne ikke så svære, men snart møder Skarin stærkere modstandere med skjolde. For at dræbe fjenden, skal man først ødelægge hans skjold, og der kommer de stærke special angreb ind. Får en fjende nok skade, vil et X vise sig over deres hoveder og man kan lave et finishing move. Disse moves er helt automatiske, hvis man bare trykker X. Der er desværre ikke så mange forskellige finishing moves, så man bliver sandsynligvis rimelig træt af at se den samme finisher langt over 100 gange! Jeg fandt dog hurtigt min favorit, der altid kunne fremtvinge et stort smil på mine voldselskende læber; Kameraet zoomer helt ind på Skarin og fjenden. Skarin hakker hovedet af så blodet sprøjter, og lige inden den døde krop falder mod jorden, hakker Skarin også lige begge fjendes arme af ved skulderen. Det er festligt! Men som sagt bliver selv det ensformigt for de fleste, ville jeg tro.

BilledeBillede

Kampelementet fungerer perfekt og man har en god føling med Skarin. Der er ingen komplicerede combos, men der er stadig nok variation i udbuddet af angrebsmuligheder. Sniger man sig ind og laver et instant kill. Kaster man sig ud i åben kamp eller dræber man på afstand med økser eller flamepots… valget er dit. Ofte er det en kombination af alle tre muligheder; man sniger sig rundt og dræber flest muligt, indtil man bliver opdaget, hvorefter man kæmper med næb og klør imod de fremstormende fjender. Økser og flamepots kan med fordel gemmes til de større fjender i spillet, så som generaler, shamans og kæmper. De fleste kampe Skarin udkæmper, er imod tre til fire modstandere på en gang, og her er det nemt at holde overblikket og hakke fjenderne i stumper og stykker. Men hvor overblikket og sejren ofte er sikker imod tre eller fire modstandere, så er billedet et helt andet, når der er tre eller fire…hundrede!!!