Konklusion
Markedet vrimler efterhånden med 3. persons cover-shootere og der skal meget til at skille sig ud fra mængden. Vanquish klarer dette uden sved på panden og er på mange måder en oplevelse, der er helt sin egen. Det klassiske vestlige spildesign har fået en kraftig japansk overhaling, og det er der kommet et hæsblæsende og actionproppet resultat ud af. Vanquish forsøger ikke at fortælle en dyb historie, skabe mindeværdige karakterer, eller fremføre et tema. Spillet giver dig i stedet en pause fra virkeligheden og hiver dig ind i en fantasiverden, hvor du kan have det kanonsjovt. At fare rundt i skiftevis turbo og slow-motion (af og til blandet sammen), mens du kværner et væld af russiske kamprobotter til skrot med et stort udvalg af slagkraftige våben, er hvad spillet sigter efter, og det lykkedes med sin mission til fulde, og mere til.
Gameplaymæssigt er spillet stort set urørligt, men hverken historien eller de involverede karakterer hænger ved, når du er igennem spillet. Selv om hovedpersonen er sympatisk nok til at holde med, og Burns er herlig overdrevet, reduceres historien blot til at sende sig rundt til forskellige scenarier og til at smide nye fjender efter dig og din slow-motiondragt. Dertil er det halvskuffende at bosser stadig har åbentlyse svage punkter, ligesom de få quick-time events der afslutter de fleste bosser, føles gammeldags. Platinium har integreret begge dele fint i spillets design, men det er efterhånden på tide at sige farvel til den slags. Og så er spillets 5½ time korte længde simpelthen alt for kort.
Savner du variation i mængden af cover-baserede shootere, bør du bestemt kigge nærmere på Vanquish. Men underligt nok er spillet faktisk sjovere, når du ikke sidder i dækning, og ARS-dragtens slow-motion og turboboost for alvor kan folde sig ud. Set bort fra historien og den korte spillelængde, er der skrevet kvalitet og tempo med tykke bogstaver over hele spillet. Spillets action er intens, gameplay er varieret og altid interessant, styringen er knivskarp, og spillet har stil som få andre i genren. Et køb bør utvivlsomt have den slatne historie og korte spillelængde for øje, men sætter du først spillet i din Xbox 360, ejer du en af de mest unikke og intense cover-shootere på markedet, og Vanquish er, efter min mening, uden problemer indkøbsprisen værd.
+ Utrætteligt tempofyldt action – Kedelig og uinteressant historie | Score: 8/10 |





























Hvordan i alverden kan du give et spil på 5½ time 8 i karakter? Så er jeg egenligt ligeglad med hvor godt det er. Instant fail.
Mon forkortet spil tid, er en ny måde at industrien prøver at røvrende deres kunder på? Jeg høre at Force Unleased 2 også ligger der omkring.
#1:
Men jeg er heldigvis (for mig) ligeglad med hvor meget du synes en kort spilletid skal trække ned.
Så jeg kan sagtens give det 8.
#1 hvor kort er det??? hvor hurtigt gennemfærte du det???
jeg hygger mig rimelig godt med det pt…synes det er ekstremt underholdende, og er glaf for det ikke er en standard military shooter….
#1 portal var sku heller ikke verdens længste spil, vil du også sige det var fail?? Jeg synes ikke rigtigt man kan bedømme et spil på længden alene..
#2 Ingen grund til at blive pigesur over min kommentar.
#3 Jeg har ikke spillet Vanquish, jeg hentydet kun til anmeldelsen.
#4 Nu har jeg aldrig spillet Portal, da jeg holder mig væk fra Source enginen. Men nu mener jeg heller ikke Portal kostede lige så meget som et “normalt” spil. Jeg ville personligt aldrig give 400-500kr for 5-6 timers underholdning hjemme i stuen.
Pigesur?
Jeg fortæller dig bare at jeg er ligeglad med din mening om hvor meget spilletid skal trække ned.
Men det er da rigtigt at jeg ikke var enig med at du kalder min karakter “instant fail”, blot fordi du er uening.