Variation i våben og fjender
Våbenudvalget er både varieret og effektivt over hele linjen. Du har ofte en gruppe soldater med i kamp, og trods gode detaljer, så som at du får ny ammunition ved at genoplive falde soldater, skal du fortrinsvis klare skærene selv. Standardudvalget af en let og svær kampriffel og en overraskende brugbar shotgun, er så velskabt, at jeg brugte det gennem hele historien. Der er dog tilstrækkelig motivation til at skifte, hvis du lyster. Ud over snigskytteriflen, tilbyder spillet diverse futuristiske våben, så som raketkasteren, der affyrer op til fire raketter af gangen, eller skiveriflen, der sender en dødelig metalskive afsted, som farer afsted og bouncer omkring på alle overflader og alle fjender den rammer. Detaljerne i designet viser sig på glimrende vis igen, i noget så banalt som at indsamle ammunition. Har dit våben fuld ammunition, er yderligere ammunition ikke spildt, som i de fleste andre spil. I stedet vil de overskydende resserver opgradere det våben de passer til, i maksimal ammunitionskapacitet eller ildkraft. Du kan dertil indsamle opgraderingshologrammer, der på fleksibel vis opgraderer det våben du selv vælger. Pas dog på med at dø – du risikerer at dit våben nedgraderes.
![]() | ![]() |
Med mange våben, følger mange fjender der skal nedlægges. Mht. historien er robotter muligvis ikke det bedste valg, men gameplaymæssigt fungerer de glimrende. De giver mulighed for stor variation, og selv om du støder på de samme basale robotsoldater i alle baner, introduceres du samtidig til nye fjender i alle baner. Kreativiteten er i højsædet, med alt ligefra basale soldatrobotter, til en robotter, der skifter form mellem henholdsvis en tobenet ganger med et tohåndsvåben og en firbenet tigerrobot. Og så har Platinium formået noget så usædvanligt som at skabe en direkte formløs robot kaldet ”Unknown”, hvis udseende ikke kan defineres som andet end udefinerbart. Alle yder de stor modstand med mange forskellige angreb, specielt når spillet smider adskillige fjendetyper efter dig på samme tid. At vinde en kamp er aldrig blot et spørgsmål om at sidde bag dække og skyde fjender, der popper hovedet frem fra tid til anden, og spillets action er hektisk og varieret bl.a. derfor. Eneste minus er at de fleste bosskampe stadig handler om at skyde det makerede svage punkt, lige som mange af dem afsluttes med et quick-time event (som jeg dog ikke fejlede et eneste af). Selv bossernes AI er dog godt skruet sammen, og de er på ingen måde kedelige at nedlægge.



























Hvordan i alverden kan du give et spil på 5½ time 8 i karakter? Så er jeg egenligt ligeglad med hvor godt det er. Instant fail.
Mon forkortet spil tid, er en ny måde at industrien prøver at røvrende deres kunder på? Jeg høre at Force Unleased 2 også ligger der omkring.
#1:
Men jeg er heldigvis (for mig) ligeglad med hvor meget du synes en kort spilletid skal trække ned.
Så jeg kan sagtens give det 8.
#1 hvor kort er det??? hvor hurtigt gennemfærte du det???
jeg hygger mig rimelig godt med det pt…synes det er ekstremt underholdende, og er glaf for det ikke er en standard military shooter….
#1 portal var sku heller ikke verdens længste spil, vil du også sige det var fail?? Jeg synes ikke rigtigt man kan bedømme et spil på længden alene..
#2 Ingen grund til at blive pigesur over min kommentar.
#3 Jeg har ikke spillet Vanquish, jeg hentydet kun til anmeldelsen.
#4 Nu har jeg aldrig spillet Portal, da jeg holder mig væk fra Source enginen. Men nu mener jeg heller ikke Portal kostede lige så meget som et “normalt” spil. Jeg ville personligt aldrig give 400-500kr for 5-6 timers underholdning hjemme i stuen.
Pigesur?
Jeg fortæller dig bare at jeg er ligeglad med din mening om hvor meget spilletid skal trække ned.
Men det er da rigtigt at jeg ikke var enig med at du kalder min karakter “instant fail”, blot fordi du er uening.