USA mod russiske robotter
På en ellers fredelig dag i San Fransisco, bliver befolkningen pludselig revet ud af deres normale liv (bogstavelig talt), da en gigantisk dødsstråle demoliserer byen på bedste Independence Day-manér. En bizar russisk leder, med elektroder over hele kraniet, og som står i spidsen for The Order of the Russian Star, viser sig at stå bag. USA tyer naturligvis straks til modangreb, og så er scenen ellers sat til at sende soldater, samt en vis Sam Gideon i en avanceret ARS-dragt ind mod horderne af russiske robotter og give den gas. Historien er dog ikke det der driver spillet, eller giver det karakter. De få twists der kommer er gjort til døde, og det er ikke en gribende historie på nogen måde. Hverken den russiske leder, med sin halvforkølede accent, eller hans hær af fantasifulde og futuristiske robotter, minder om andet end en fjende der er sjov at nedkæmpe i et computerspil, så man har enddog meget svært ved at tage konflikten alvorligt.
![]() | ![]() |
Vanquish lader til at erkende, at dets historie langt fra er dets stærke side og vælger i stedet at agere nærmest finurlig karikatur på sig selv. Hovedpersonen Sam er ædel nok til at man holder med ham, men ellers nøjes han med at udveksle sarkastiske bemærkninger med sit kontrastede modstykke, oberstløjtnant Burns – begge med stemmer så grove, at de kunne slibe en diamant. Burns er nogenlunde præcis modsat Sam. Mens Sam og hans ARS-dragt er hurtig, behændig og godhjertet, er Burns gjort af 99% steroider, er kæmpestor, har en minigun på størrelse med en lastbil og adlyder iskoldt sine ordrer. Spillet tager aldrig sig selv alt for højtideligt, som når Sam bemærker at det han udsættes for, minder om et dårligt videospil. Til trods for disse relative lyse punkter, er historien dog kun en måde at sende Sam rundt til forskellige actionpakkede scenarier og lade ham nedkæmpe russiske kamprobotter af divergerende art. Vanquish handler om gameplay og action, ikke historie og karakter.
































Hvordan i alverden kan du give et spil på 5½ time 8 i karakter? Så er jeg egenligt ligeglad med hvor godt det er. Instant fail.
Mon forkortet spil tid, er en ny måde at industrien prøver at røvrende deres kunder på? Jeg høre at Force Unleased 2 også ligger der omkring.
#1:
Men jeg er heldigvis (for mig) ligeglad med hvor meget du synes en kort spilletid skal trække ned.
Så jeg kan sagtens give det 8.
#1 hvor kort er det??? hvor hurtigt gennemfærte du det???
jeg hygger mig rimelig godt med det pt…synes det er ekstremt underholdende, og er glaf for det ikke er en standard military shooter….
#1 portal var sku heller ikke verdens længste spil, vil du også sige det var fail?? Jeg synes ikke rigtigt man kan bedømme et spil på længden alene..
#2 Ingen grund til at blive pigesur over min kommentar.
#3 Jeg har ikke spillet Vanquish, jeg hentydet kun til anmeldelsen.
#4 Nu har jeg aldrig spillet Portal, da jeg holder mig væk fra Source enginen. Men nu mener jeg heller ikke Portal kostede lige så meget som et “normalt” spil. Jeg ville personligt aldrig give 400-500kr for 5-6 timers underholdning hjemme i stuen.
Pigesur?
Jeg fortæller dig bare at jeg er ligeglad med din mening om hvor meget spilletid skal trække ned.
Men det er da rigtigt at jeg ikke var enig med at du kalder min karakter “instant fail”, blot fordi du er uening.