Bask med vingerne

Du bemærkede muligvis var vagt jeg beskrev den egentlige historie på forrige side, men det er bestemt også med vilje, da selv de mindste detaljer kan fungere som utilsigtede spoilers. Hele forløbet er naturligvis kyndigt tilrettelagt, altså lineært, men Until Dawn praler af at beherske den såkaldte butterfly effect, hvor hver af dine bittesmå beslutninger kommer til at påvirke resten af forløbet.

BilledeBillede

Hvis du taler grimt eller respektløst til dine kammerater, vil de muligvis blive mistroiske og derfor ikke være helt så tilbøjelige til at hjælpe dig senere. Glemmer du at låse et stumpt våben inde, kan det ligge til rådighed når du senere skal forsvare dig. Skal du hoppe ud over en klippeafsats og risikere din egen sikkerhed, for at nå frem til en ven i nød?



Der er hele tiden noget på spil, og selvom spillet tvinger dig i retning af nogle faste begivenheder, vil måden de udspilles på bære stærkt præg af hvordan du er nået dertil. Efter 2 gennemspilninger med forskellige indgangsvinkler, måtte jeg sande at spillet i særdeleshed forstår at skræddersy oplevelsen til den enkelte spiller og de valg der træffes. Hele historiens udvikling står i sidste ende som et spændende stykke legetøj, der giver hver spiller sin egen unikke oplevelse.

BilledeBillede

Jeg kunne slet ikke vente med at starte et nyt spil op, efter jeg havde fået sølle 3 mennesker i sikkerhed ved slutningen, eftersom spillet havde givet adskillige hentydninger til hvor jeg gik galt i byen. Det er klart at første gennemspilning giver dig alle de plottwists som efterfølgende ikke vil overraske, men der er noget fængende ved at give spillet en gennemspilning mere, i håb om at få flere overlevende i mål.

6 KOMMENTARER

  1. #4 – I den forbindelse er det værd at nævne at billederne er stillet til rådighed af Sony selv, og altså ikke nogen jeg selv har taget. For at undgå spoilers, var det ganske enkelt ikke tilladt at bruge egne screenshots til anmeldelsen, hvilket jeg ellers plejer at gøre.

    Spillet er hamrende flot, men billederne i anmeldelsen er altså af pre-rendered karakter.