Klichéer på overarbejde
Du har sikkert set en horror-film, hvor naive teenagere konstant træffer de forkerte beslutninger, med det resultat at de løber med hovedet forrest mod den sikre død. Until Dawn giver dig nu muligheden for at undgå disse fatale fejltagelser, da du skal fungere som den snusfornuftige bevidsthed, der skal sikre at så mange som muligt overlever 10 timer i nattens mulm og mørke.
![]() | ![]() |
Dette foregår ved hjælp af samtaler som kan styrke eller svække karakterernes indbyrdes forhold, udforskning af omgivelserne, samt et overflødighedshorn af quick-time events. Det er en formel som vi allerede har stiftet bekendtskab med i f.eks. Heavy Rain, Life is Strange og Telltales forskellige episodiske eventyr, men denne gang er kulissen sat op som en horror-fortælling, hvor faren lurer om hvert et hjørne.
Persongalleriet er lige så klichéfyldt som du kan forvente, da hver af teenagerne repræsenterer de forskellige arketyper vi kender fra pop-kulturen. Chris er den småkiksede og håbløse romantiker, Emily er den selvoptagede manipulator, Ashley er den uskyldigtsindede ”free spirit”, og så videre.
Hændelserne finder altså sted over 10 timer, og det er derfor begrænset hvor meget karakterudvikling man kan forvente i det tidsrum, og selv om nogle af de mest uudholdelige personer undervejs formår at træde i karakter som helte, kan man aldrig helt slippe det førstehåndsindtryk der efterlades i starten af spillet.
![]() | ![]() |
Til trods for deres indbyrdes konflikter, der præges af petitesser og facader, er det dog svært ikke at sympatisere med dem, da de hændelser der udspiller sig i deres virkelighed, sætter deres kompetencer på en livstruende prøve. Man ønsker faktisk at få dem levende igennem de forskellige scenarier, i håb om at de får sig en lærestreg, og hvem ynder ikke at se et hovmodigt og selvtilfreds overklassefjols bøje sig i støvet for den lektie der har reddet hans liv.
Det er effektivt nok til at vedligeholde interessen, og i særdeleshed også intenst nok til at holde spillerens baller på kanten af sofaen.


































Super anmeldelse
#1 – Tusind tak
2 overlevende… det kan gøres bedre…
Ud fra billederne, er det eddermame en flot grafik.
Træls jeg ikke har en PS4, så jeg kunne give det spil en tur.
#4 – I den forbindelse er det værd at nævne at billederne er stillet til rådighed af Sony selv, og altså ikke nogen jeg selv har taget. For at undgå spoilers, var det ganske enkelt ikke tilladt at bruge egne screenshots til anmeldelsen, hvilket jeg ellers plejer at gøre.
Spillet er hamrende flot, men billederne i anmeldelsen er altså af pre-rendered karakter.
#5
Ah, takker for info