Vent til august

Hvis du i skrivende stund har en forudbestilling liggende på Until Dawn, så vil jeg råde til at få den refunderet. Gameplayet var ikke just hvad der fik mig til at hoppe i stolen, og det blev på ingen måde hjulpet på vej af de utiltalende teenagere, som jeg blot ønskede at se livet dræne ud af.

BilledeBillede

Afvent indtrykkene fra dine yndlingsanmeldere, når den 26. august markerer sig på kalenderen. Jeg vil på ingen måde afvise at spillet kan overraske, men som det ser ud nu, må det blot have tvivlen til gode. Hvis historien bliver stærk nok, figurerne formår at udvikle en samvittighed, og gameplayet ser blot en smule nytænkning, kan det godt gå hen og blive et af de bedre gys.

BilledeBillede

Horror-genren har allerede vist sit værd i denne konsolgeneration, og det vil være en skam hvis Until Dawn ikke kan følge med resten af feltet, fordi det markerer sig på billige jump scares og manglende innovation.

Skal du lige have et uredigeret indtryk med fra biografsalen, så kan du se mig skære lidt grimasser på vores FaceBook-side.

1 kommentar

  1. Jeg tror det her spil har en meget lav replay value. Så kan det godt være at man kan gennemspille det med forskellige valg/beslutninger, men tror jeg venter til det kommer et godt stykke ned i pris.

    Det ligner at man spiller en dårlig gysefilm, så det kunne være, at man endelig kunne spille et spil med kæresten en mørk aften :p